Sundhedsreform risikerer at øge brugerbetaling for psykisk syge

PSYKIATRI: Når angst- og depressionsramte skal flyttes fra den regionale psykiatri til primærsektoren, vil det betyde brugerbetaling på grund af egenbetaling på psykologhjælp, advarer patientforening. Sundhedsministeren afviser problemet.

Fremover skal langt flere patienter med angst og depression behandles af egen læge eller en psykolog i stedet for i den regionale psykiatri. Det foreslår regeringen som en del af sundhedsreformen.

Nu peger patientforeningen Bedre Psykiatri på, at det vil medføre øget brugerbetaling for en stor gruppe patienter, idet der er 40 procent egenbetaling på psykologbehandling. 

"Det er et problem, at nogle mennesker, som i dag modtager gratis behandling, pludselig skal betale for behandling på grund af sundhedsreformen," siger generalsekretær i Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard.

Han gør opmærksom på, at det i værste fald vil betyde, at psykisk syge fravælger behandling.

Det bekræfter sundhedsøkonom Jakob Kjellberg:

"Meget tyder på, at brugerbetaling på kontakter med sundhedsvæsenet ikke er hensigtsmæssig, for der er en tendens til, at patienterne fravælger at gå til læge, også med ting, de skulle gå til læge med," siger han.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser problematikken:

"Vi vil ikke indføre brugerbetaling ad bagdøren," siger hun og henviser til, at gruppen af patienter med angst og depression ikke skal flyttes her og nu.

Tusindvis af patienter
I udspillet til en sundhedsreform skriver regeringen, at de ønsker at flytte 25 procent af de let til moderate angst- eller depressionsramte fra sygehus eller speciallæge til almen praksis eller psykologbehandling.

Tallet baserer regeringen på et "forsigtigt skøn" fra Sundhedsstyrelsen, som fremgår af notatet 'Skitse til ændret opgaveløsning på udvalgte områder med stor sygdomsbyrde' fra august 2018.

Styrelsen tager selv forbehold med formuleringen "Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med tydelig evidens, der kan kvalificere et estimat på, hvor stor en del af opgaverne det kan omfatte", men kommer alligevel frem til 30.000 sygehusbesøg for mennesker med angsttilstande og 32.500 for mennesker med depression, svarende til 62.500 besøg i alt.

Ifølge Bedre Psykiatri svarer dette tal til cirka 7.400 patienter, idet det gennemsnitlige antal kontakter per person i den ambulante psykiatri er 8,4. Dertil kommer et ukendt antal patienter, som skal flyttes fra speciallæge.

"Med vores mest forsigtige bud svarer regeringens ambitioner til, at 15.000-16.000 mennesker skal flyttes væk fra ambulante sygehusbesøg og speciallæger. Og hvis cirka halvdelen af dem skal behandles hos egen læge og den anden halvdel hos psykolog, så er det tusindvis af patienter, som skal til at betale for behandling," siger Thorstein Theilgaard. 

Jakob Kjellberg bakker op om pointen:

"Alt andet lige er det rigtigt, at en gruppe patienter vil få en egenbetaling," siger han, men gør samtidig opmærksom på, at det peger ind i en større diskussion:

"Det er på mange måder tilfældigheder, der afgør, hvor i sundhedsvæsenet der er brugerbetaling i dag."

DF og Alternativet: Nej til brugerbetaling
Spørger man de to oppositionspartier, som regeringen de sidste dage har forhandlet sundhedsreform med, er øget brugerbetaling i psykiatrien den helt forkerte vej at gå:

"Vi skal ikke have mere brugerbetaling," slår sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) fast.

Hun vil ikke acceptere, at en gruppe, som i dag modtager gratis behandling, fremover vil få en egenbetaling:

"De patienter, der får gratis behandling i dag, skal også have gratis behandling fremover," siger hun.

Samme budskab lyder fra Alternativet:

"Det er det stik modsatte af, hvad vi ønsker," siger sundhedsordfører Pernille Schnoor (ALT) og tilføjer:

"Den gruppe skal stadig have gratis behandling, også hvis de skal behandles hos privatpraktiserende psykologer. Så må økonomien følge med," siger hun. 

Trane Nørby: Alle kompetencer i spil
Ifølge Ellen Trane Nørby (V) er der imidlertid slet ingen grund til at bekymre sig om øget brugerbetaling. 

"Det er ikke hensigten," siger hun.

"Behandlingen uden for sygehuset er ikke ensbetydende med, at flere skal behandles hos privatpraktiserende psykolog for egen regning."

Hvor skal de så behandles?

"Det skal besluttes på baggrund af et fagligt arbejde i Sundhedsstyrelsen, hvor man laver en analyse af kapaciteten. Vi kigger i flere retninger. Blandt andet skal almen praksis spille en central rolle," siger Trane Nørby og peger endvidere på specialuddannede sygeplejersker, PPR og psykologer ansat i kommunale sundhedshuse som kompetencer, man vil kunne trække på i behandlingen. Samtidig ønsker regeringen at oprette flere ydernumre til praktiserende speciallæger i psykiatri.

Kommer ikke til at holde
Ministerens melding beroliger ikke Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri. 

"Det kommer ikke til at holde i den virkelige verden, for med mindre man er villig til at acceptere en vild vækst i antidepressiver, så er behandlingen samtaleterapi," siger han.

I dag er psykiatere, praktiserende læger og psykologer de eneste sundhedspersoner, der er autoriseret til at bedrive samtaleterapi som behandling. Psykiaterne er der stor mangel på, og de praktiserende læger har travlt:

"Det er helt urealistisk, at de praktiserende læger skal stå for størstedelen af den behandling i primærsektoren," mener Theilgaard.

Jakob Kjellberg har også sine forbehold:

"Udspillet har mange ambitioner i forhold til, hvad almen praksis skal løfte. Problemet er, at når det bliver hverdag, så vil lægerne jo tilrettelægge deres dag ud fra, hvad de har tid til. I en gennemsnitspraksis vil man ikke have tid," siger han.

Forrige artikel Frikommuneforsøg har haft startproblemer, men minister er optimist Frikommuneforsøg har haft startproblemer, men minister er optimist Næste artikel Forhandlinger fortsætter: Fredag handler de om de 21 sundhedsfællesskaber Forhandlinger fortsætter: Fredag handler de om de 21 sundhedsfællesskaber