Tandplejere: Tandlægerne må kigge ud over lupbrillekanten

REPLIK: Mange af danskernes største tandproblemer er nogle, man kan forebygge. Den opgave er tandplejerne de bedste til, skriver Elisabeth Gregersen, formand for Danske Tandplejere. 

Af Elisabeth Gregersen
Formand for Danske Tandplejere

Birgitte Sindrup, formand for Ansatte Tandlægers Organisation, anklager her i Altinget 31. januar 2018 mig for påstande, som ikke er sande.

Jeg har aldrig sagt eller skrevet, at der ikke skulle uddannes et tilstrækkeligt antal tandlæger. Jeg har altid – og det vil jeg fortsat – talt varmt om og for hele teamet i tandplejen.

Ingen kan undværes. Hverken tandplejere, tandlæger eller klinikassistenter.

Mit mål med debatten har været og er fortsat at kaste lys på den skæve personalesammensætning, der er i langt de fleste kommuner i dag. Og hvor kommunerne fejlagtigt tror, at løsningen på det hele er mere af det samme.

Birgitte Sindrup, som i sin medlemsgruppe har størstedelen af landets overtandlæger, altså dem, der i stort set alle landets kommuner har den afgørende indflydelse på, hvem der skal ansættes i den kommunale tandpleje, gør i sit indlæg her i Altinget sig til talskvinde for den gamle og skæve tankegang om kommunernes personalesammensætning på tandklinikkerne.

Fra min side skal der lyde en klar opfordring til tandlægerne om at kigge ud over lupbrillekanten.

Der er behov for, at personalesammensætningen på klinikkerne kommer op til fornyet drøftelse. Det har samfundet og borgerne krav på.

Den kommunale tandpleje skal indrettes på ny
Tandlægerne med Birgitte Sindrup i spidsen fokuserer på det forkerte i såvel mit indlæg som i den kommunale tandpleje.

Det her handler ikke om flere tandlæger – det handler om, at vi som samfund snart må til at indrette den kommunale tandpleje efter, hvordan befolkningens tandsundhed er.

Og for den kommunale tandpleje, hvor eksempelvis børne- og ungetandplejen har målgruppen 0-18-årige, har vi gennem de sidste 40 år set en markant forbedring af tandsundheden.

Derfor er der også stort behov for, at vi nu indretter personalesammensætningen efter, hvad nutidens behov er og ikke efter fortidens behov.

Jeg og Danske Tandplejere er slet ikke uenig i, at der skal være nok tandlæger i den danske tandpleje.

Men lad os drøfte, hvad ’nok’ er. For der skal kun være det antal, der er behov for. Og det kan sagtens være det samme som i dag – eller måske færre.

Andre faggrupper som for eksempel tandplejerne, der har forebyggelse og sundhedsfremme som kernekompetence, står klar til at tage over, så her er der et større behov for flere.

Tandplejere kan forebygge i udsatte grupper
Birgitte Sindrup nævner to eksempler på, hvorfor der skal være flere tandlæger end i dag. Der kommer flere i befolkningen over 65 år.

Det er korrekt, men det største behov, de har, er at holde tænderne og munden rene og sygdomsfri. Og det kan tandplejerne hjælpe med.

Og de fleste af dem har den kommunale tandpleje slet ikke noget med at gøre. Den gruppe hører til på en tandklinik i privat praksis.

Derudover nævner Birgitte Sindrup antallet af syreskader på børn og unges tænder. Noget, som vi desværre ser mere og mere af.

Jeg er dog ikke enig i den klassiske tandlægekonklusion om, at det udelukkende kræver et større behandlingsbehov.

Først og fremmest kalder det på et forebyggelsesbehov. Lad os da sætte tandplejefagligt ind nu med forebyggelse og sundhedsfremme, så vi undgår, at børn og unge får syreskader og derfor skal ud i lange tandlægebehandlingsforløb.

Lad mig slutteligt gentage min pointe fra det indlæg, som Birgitte Sindrup reagerer på her: "tandlægerne skal fortsat være at finde i den kommunale tandpleje. Men de skal fortsat specialisere sig og blive dygtige til de tandoperationer, der end måtte være behov for. Men som samfund kan vi ikke have en uddannelsesmæssig og lønmæssig dyr faggruppe til at sidde og undersøge børn med sunde tandsæt eller tandsæt, som først og fremmest lægger op til pleje, råd og vejledning frem for behandling."

Lad det være tandplejernes opgave.

Forrige artikel Hjerteforeningen: Vi skal gøre en helhjertet indsats for en røgfri generation Hjerteforeningen: Vi skal gøre en helhjertet indsats for en røgfri generation Næste artikel Lægemiddelproducent: Life science kræver risikovillig kapital Lægemiddelproducent: Life science kræver risikovillig kapital