Udkast til forskningsaftale: Løft af sundhed og life science, men færre midler til fri forskning
UDKAST: Der er afsat 415,3 millioner kroner til sundhed og life science i det udkast til en forskningsaftale, som Folketingets partier forhandler om i disse dage. Heraf afsættes langt de fleste penge i Innovationsfonden.
Signe Løntoft
Redaktør
Chris Lehmann
RedaktørRegeringen lægger op til at afsætte 415,3 millioner kroner af forskningsreserven til forskning, teknologiudvikling og innovation inden for life science, sundhed og velfærdsteknologi. Det fremgår af et udkast til aftaleteksten, som Altinget er i besiddelse af.
De 365,5 millioner kroner skal afsættes til Innovationsfonden. Disse midler skal blandt andet bidrage til en forskning i personlig medicin, digital sundhed, sundhedsdata og kunstig intelligens.
En del af midlerne skal udmøntes, så de understøtter, at dansk sundhedsforskning omsættes til opfindelser og sundhedsteknologier, der gavner life science-branchens virksomheder og dansk eksport, fremgår det.
Fakta om forskningsreserven
Forskningsreserven er en pulje, som folketingets partier hvert år uddeler efter en forhandling. Pengene er fra provenuet fra førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2012. Aftalen bliver typisk indgået som den første delaftale af finansloven.
Forskningsreserven bruges også typisk til at få det danske offentlige forskningsbudget til at nå op på nøjagtig én procent af BNP, som skiftende regeringer har forpligtet sig til.
Regnskabet bliver typisk gjort op ved, at alle andre offentlige forskningsudgifter fra både stat, kommuner og regioner bliver talt sammen. Det resterende beløb for at nå én procent af BNP bliver så afsat som den forskningsreserve, der forhandles om.
I år er det dog anderledes på grund af et BNP-fald i kølvandet på coronakrisen. Desuden har regeringen i år lagt op til at afsætte nogle af bevillingerne i flere år ud i fremtiden i stedet for kun at give etårige bevillinger.
Sundhed
