Debat

Udviklingsaktører: Sundhedsvæsenet skal flytte fokus fra sig selv og tænke mere innovativt

Sundhedsvæsenets udfordringer handler om andet end flere medarbejdere og "send flere penge". Hvis en privat virksomhed vil forbedre produktivitet og effektivitet, tænker de teknologi, logistik, processer og bygninger i bredeste forstand. Det skal sundhedsvæsenet også, skriver Michael Møller og Annette Rieva.

Fokus skal ikke kun være antal senge, ventetider, budgetter og operationer. Kulturen skal ændres, så kliniske enheder, som det mest naturlige inviterer indenfor i forhold til fremtidens patientforløb og arbejdsprocesser, skriver to udviklingsaktører. 
Fokus skal ikke kun være antal senge, ventetider, budgetter og operationer. Kulturen skal ændres, så kliniske enheder, som det mest naturlige inviterer indenfor i forhold til fremtidens patientforløb og arbejdsprocesser, skriver to udviklingsaktører.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har brug for, at vores sundhedsvæsen - den offentlige sektor - bliver langt mere åben og nytænkende. Innovation kan frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet, men det kræver, at ledelser, politikere og systemerne forpligter sig, og at vi sikrer systemer, der belønner innovation og nye løsninger.

Her kommer værdibegrebet til at stå sin prøve, da eksisterende strukturer bliver udfordret i forhold til hvilke værdimarkører, der udløser ressourcer.

Det kræver, at innovationspotentialer drøftes på lige vilkår som drift. Det kræver, at vi har en fælles forståelse af innovation – ikke som et buzzword, men som en strategisk retning, der rækker udover den sædvanlige projektledelse og i stedet ind i det at arbejde med innovation i og med sundhedsvæsenet, fri fra bureaukrati og tunge eksisterende strukturer og måder at forstå sundhedsvæsenet på.

Der vil givetvis være økonomiske gevinster i det innovative domæne, men vi skal ikke være blinde for de sociale, kulturelle, materielle (flere) værdier – heri ligger en debat om kvalitet, der fortjener en helt særskilt drøftelse.

Fokus skal ikke alene være på antal senge, ventetider, budgetter og operationer. Vi skal have et helt andet omdrejningspunkt i forhold til innovation, teknologi, arbejdsprocesser og løsninger, nemlig at ændre kultur, så kliniske enheder, som det mest naturlige inviterer indenfor i forhold til fremtidens patientforløb og arbejdsprocesser.

90 procent af debatten handler om medarbejdere og penge

Er det klogt, at 90 procent af debatten og løsninger handler om medarbejdere og om at sende flere penge

Michael Møller og Annette Rieva, udviklingschef for den offentlige sektor og sygeplejerske, ekspert i offentlig innovation

Alle er enige om, at vores velfærdssamfund og sundhedsvæsen er udfordret af emner som: Stigende antal ældre, ny teknologi, medicin og behandlingsformer, højere forventninger fra borgere og patienter, kroniske sygdomme og flere multisyge patienter samt rekruttering og fastholdelse af personale.

Sundhedsvæsenet fylder, og det er egentlig fair nok. Det er en vigtig del af vores velfærdssamfund og betyder meget for borgere og patienter.

Til gengæld kan man med rette spørge, om det er klogt, at 90 procent af debatten og løsninger handler om medarbejdere og om at sende flere penge?

Vi kan med fordel udvide vores løsninger

Et sundhedsvæsen består udover af medarbejdere, fundamentalt og karikeret af faglig behandlingskvalitet og forskning, bygninger, udstyr, apparatur, medicin, kliniske løsninger og sidst men ikke mindst patienter og borgere i form af det omkringliggende samfund. 

Både politikere, foreninger, fagpersoner og virksomheder vil gerne skabe et endnu bedre og mere robust sundhedsvæsen til at håndtere de nævnte udfordringer og problemstillinger – og respekt for det.

Vi skal sikre, at vores sundhedsvæsen bygger på et solidt fagligt og evidensbaseret grundlag. Det koster at investere i, at vi som land ikke sakker bagud i forhold til de nyeste behandlingsmuligheder og forskningsresultater. Det skal der ikke sættes spørgsmålstegn ved.

Men vi kan med fordel udvide vores løsninger til mere end at drøfte medarbejdere og hænder. Hvis en privat virksomhed vil forbedre både produktivitet og effektivitet, begynder de næppe med at tænke på, hvordan de får flere ansatte?

Produktivitet og effektivitet sættes under lup

I budskabet ligger også et enormt innovationspotentiale gemt, hvor netop produktivitet og effektivitet sættes under lup, da man i innovationens domæne får muligheder for at tænke radikalt anderledes. Det gælder både i udformning af bygninger, brug af apparatur og kliniske løsninger, men i særdeleshed også når vi tør udfordre og udfolde måder at samarbejde på i deres anvendelse.

Hvis en privat virksomhed vil forbedre både produktivitet og effektivitet, begynder de næppe med at tænke på, hvordan de får flere ansatte

Michael Møller og Annette Rieva, udviklingschef for den offentlige sektor og sygeplejerske, ekspert i offentlig innovation

I processen må vi flytte os mod hinanden, hvor både private og offentlige aktører samarbejder om komplekse problemstillinger i forhold til at føre sundhedsvæsenet ind i det nye, teknologiske århundrede.

I processen kan private aktører komme med indgående viden om teknologi og en radikal anderledes produktionslogik, hvor sundhedsvæsenet har indgående kendskab til brug i praksis og en forståelse af de arbejdsgange, som teknologien skal eksistere indenfor. Med andre ord, jo flere forståelser vi får i spil, jo større sandsynlighed er der for at lykkes.

Vi forsøger ikke at rangordne de forskellige vinkler på et bedre sundhedsvæsen, men vi kan altså godt flytte os. I forbindelse med corona viste (viser) sundhedsvæsenet, borgere og patienter også en enorm omstillingsparathed og udviklede en masse nye løsninger på rekordtid. Ros og respekt for det.

Åbenhed, nysgerrighed og et andet innovativt mindset

Teknologi kommer til at fylde mere i vores sundhedsvæsen til alles tilfredshed. Det er nok mere et spørgsmål om hastigheden på at indføre og udvikle løsninger og arbejdsgange. Så hvad gør vi? Vi ved, at personale i sundhedsvæsenet anvender mange ressourcer på fire forhold. 

Det første er logistik, her bruges ressourcerne på at finde ting og sager, pakke ud, affaldshåndtering, medicin, transporter samt at lede efter kollegaer.

Der bruges også mange ressourcer på kommunikation mellem faggrupper, pårørende, sektorer imellem og at håndtere prøvesvar. Der bruges mange ressourcer på dokumentation i forhold til "hvad er der sket", "hvad gør vi," "hvornår" og "hvordan". 

Dertil bruges der meget på koordinering – internt, eksternt, mono- og tværfagligt, med endnu mere flydende sektorovergange.

Selvfølgelig kan teknologi og IT bidrage betydeligt såsom sensorteknologi, kunstig intelligens, sporbarhed (gps) og robotter. Men det kræver, at man måler på det og afsætter ressourcer til det. Intet kommer af sig selv dumpende ind ad hoveddøren.

Sundhedsvæsenet er en stor, specialiseret sektor, der har fokus på sig selv. Hvis vi for alvor skal koble løsninger og innovation fra andre dele af den offentlige sektor, det private og fra forskningsinstitutioner og uddannelsesområdet kræver det mere åbenhed, nysgerrighed og et andet innovativt mindset. Der skal fokus på gevinster og implementering i stedet for projekter og tests.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Møller

Udviklingschef, offentlig sektor, Niras, bestyrelsesmedlem, Forum for Sygehusteknik og Arkitektur, bestyrelsesmedlem, Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet
cand.scient.adm.