Debat

UlykkesPatientForeningen: Lukket klageadgang tyder på en ny skræmmende tendens fra regeringen

Enklere regler i sundhedsvæsenet giver mening, når det forbedrer forholdene for både patienter og ansatte. Men regeringens nuværende nedlæggelse af 1000 årsværk skaber frygt om, at det vil ramme de borgere, der i forvejen er mest udsatte, skriver Janus Tarp.

En svækket klageadgang i forhold til patientbefordring er ét hul, hvor borgere potentielt får deres stemme slukket, skriver Janus Tarp. 
En svækket klageadgang i forhold til patientbefordring er ét hul, hvor borgere potentielt får deres stemme slukket, skriver Janus Tarp. Foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Janus Tarp
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen vil afskaffe patienters muligheder for at klage over manglende hjælp til befordring.

Sådan lyder indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhdes (V) nylige udspil fra den 11. september.

Udspillet er et led i regeringens mål om at skære 1000 årsværk i staten.  

Læs også

En forenkling af regler i sundhedssystemet giver mening, når det skaber bedre forhold for patienter og ansatte i sundhedssystemet, men i denne afbureaukratiseringsmanøvre frygter jeg, at det vil gå ud over i forvejen udsatte borgere, der er afhængige af patienttransport.

Det gælder mange af de 8000 medlemmer, jeg repræsenterer som formand for UlykkesPatientForeningen, hvilket er mennesker med alvorlige funktionsnedsættelser efter en ulykke.

Men behovet strækker sig til endnu flere i samfundet, og med alderen bliver vi alle udfordret på mobiliteten.  

Forslag forstærker ulighed

Forestil dig, at du har et medfødt handicap, der gør, at du ikke kan gå, eller, at du, som jeg, har været ude for en ulykke, der eksempelvis har givet dig en rygmarvsskade og må sidde i kørestol resten af dit liv – Og skal akut på sygehuset eller som led i et længere komplekst behandlingsforløb til sygehus/hospital og eventuelt genoptræning.

Her kan muligheden for at få hjælp til befordring være altafgørende, og kan blive en meget bekostelig affære.

Derfor er udspillet ikke bare stærkt bekymrende for folk med funktionsnedsættelser eller andre særlige behov, fordi det forstærker den eksisterende ulighed i sundhed.

Det er også bekymrende på et mere principielt plan, når man på den måde afskærer borgernes muligheder for at klage og få sin sag behandlet i et uvildigt klagesystem. 

Janus Tarp
Formand for UlykkesPatientForeningen

Det er også bekymrende på et mere principielt plan, når man på den måde afskærer borgernes muligheder for at klage og få sin sag behandlet i et uvildigt klagesystem. 

En fjerdedel

I Altinget den 11. september kan man læse, at Styrelsen for Patientklager havde 649 klager på området, og at 24,4 procent af dem blev ændret.

En fjerdedel er ikke en lille ubetydelig andel af patienter, der faktisk får medhold i deres sag.

Og selv hvis procentsatsen for ændringer var minimal eller nul, er det en skræmmende tendens, at regeringen nu vil indskrænke patienters retssikkerhedsgaranti.

Den afbureaukratisering, som regeringen sigter efter, må aldrig stække patientsikkerheden og retssikkerheden.  

Derimod bakker jeg på mine medlemmers vegne og alle hyppige brugere af sundhedssystemet op omkring en forenkling af de gældende regler om patientrettigheder, hvilket forhåbentlig kan reducere den store mængde klager, Styrelsen for Patientklager modtager, hvilket vel må være målet for patienter såvel som myndighed?    

Huller i klageadgangen  

En svækket klageadgang i forhold til patientbefordring er ét hul, hvor borgere potentielt får deres stemme slukket.

Inden for det specialiserede socialområdet (handicapområdet) kan jeg tillægge, at man heller ikke kan klage over manglende ret til handicapkørsel og anden kompenserende kørsel efter Servicelovens paragraf 117.

Læs også

Sidstnævnte er borgerens ret til tilskud til befordring med individuelle transportmidler, hvilket efterhånden er en pseudoparagraf, som stort set ingen får hjælp efter længere.

Dertil har man trukket retten til en borgerrådgiver tilbage i kommunerne. 

Hvor er vi på vej hen, regering?

Endnu et nyt besparelsesudspil fra regeringen foreslår, at læger og sygeplejersker ikke skal selvrapportere egne fejl i sundhedsvæsnet - de såkaldte utilsigtede hændelser, hvilket jeg, ligesom Danske Patienter, må advare imod, da det forringer patientsikkerheden og reducerer viden og forebyggelsesindsatser og potentielt kan ende i en meget større udgift for staten.

Så Sophie Løhde og resten af regeringen, hvor er det, vi er på vej hen? 

I Danmark er den nye skatteminister, Rasmus Stoklund (S), lige udkommet med bogen ’Ingen over domstolen’, hvor han forholder sig kritisk til menneskerettighedskonventionerne særligt på immigrantionsområdet, men gælder det også andre rettigheder?  

Læs også

Er det nye udspil om en lukning for patientklageadgang vedrørende befordring del af en ny tendens i Danmark? Hvilke andre borgerrettigheder skal rulles tilbage, som ses som en udgift?

Hvad kan vi forvente i fremtiden fra SVM-regeringen? En regering, der vel at mærke i december sidste år vedtog at opjustere antallet af særlige rådgivere til et rekordhøjt antal.

Skal folk begynde at preppe med private sundhedsforsikringer i landet med en økonomi, der opjusteres gang på gang?  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024