Dansk Industri: Vi spilder mindst 20 milliarder på trængsel hvert år

Af Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport og Infrastruktur

Ministeriets regnestykke vedrørende prisen for at udskyde projekter viser med al ønskelig tydelighed, at det er dyrt for et samfund at udskyde nødvendige investeringer.

Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport og Infrastruktur

Når man, som jeg, beskæftiger sig med transport og infrastruktur, får man ikke sjældent spørgsmålet, om vi skal bruge pengene på den kollektive eller private transport.

Jeg forstår godt spørgsmålet. Mit svar er dog lige så forudsigeligt som spørgsmålet. Vi skal gøre begge dele. Vi skal investere i det samlede transportsystem. Tingene hænger sammen.

Samfundsnytte i centrum
Det afgørende for mig som repræsentant for erhvervslivet er, at vi som samfund investerer pengene, hvor vi får det største samfundsøkonomiske afkast. Det betyder, at det meget ofte er investeringer i vejene, som kommer først. Her skal man så også huske, at en stor del af den kollektive transport også foregår på vejene. Her tænker jeg på navnlig busserne.

Det betyder ikke, at der ikke er samfundsøkonomi i kollektiv transport. Udfordringen er, at de skinnebårne investeringer som tog, letbane og metro er meget dyre. En række investeringer som eksempelvis i den københavnske metro har vist sig at være rigtige og kloge investeringer.

Ingen kan imidlertid sidde overhøring, at vi som pendlere, virksomheder og samfund spilder store værdier ved at holde i kø på vejene hver eneste dag.

Spild af penge
I DI har vi beregnet, at trængsel og manglende fremkommelighed koster os alle 20 milliarder kroner i 2017. Den regning bliver med sikkerhed større for hvert år. Det skyldes, at vi får flere biler på de danske veje, men også at vi pendler mere.

Det er godt for mobiliteten på arbejdsmarkedet, at medarbejderne i virksomhederne er villige til at transportere sig længere.

Regningen til samfundet er endnu større. Det koster også dyrt at udskyde investeringer i infrastrukturen. Transport-, bygnings- og boligministeriet har senest beregnet, at vi som samfund går glip af 7,5 mia. kroner, såfremt man venter med at gå i gang med den såkaldte midtjyske motorvej i 10 år.

Hertil kommer konsekvenserne for virksomhederne inden for bygge- og anlæg og i rådgiverbranchen, når vi som samfund havner i en stop-and-go situation.  Vi har en rådgiverbranche, der er globalt førende inden for infrastruktur. For dem er det til stor skade, at der ikke er en stabil portefølje af projekter. 

Flere investeringer
Mit hovedbudskab er, at fremtidens transport fortsat kræver et højt investeringsniveau. Jeg er helt enig med de, der også peger på, at vi skal favne den teknologiske udvikling. Vi skal i pagt med transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen være åbne for teknologiens mange muligheder. Ja, vi skal understøtte den teknologiske udvikling bedst muligt.

Men de teknologiske muligheder kan ikke gøre det ud for penge. Vi har brug for en ambitiøs og langsigtet masterplan for den trafikale infrastruktur i Danmark - og til og fra Danmark.

Der er mange gode projekter på bordet i dag, hvor det samfundsøkonomiske afkast er stort. Ministeriets regnestykke vedrørende prisen for at udskyde projekter viser med al ønskelig tydelighed, at det er dyrt for et samfund at udskyde nødvendige investeringer.

Det er dyrt at investere, men det er dyrere ikke at investere.

Erhvervslivet ønsker mobilitet
Erhvervslivet er dybt afhængige af, at vi har den bedst mulige mobilitet. Det gælder for personer som for varer.  I DI har vi i næsten 10 år taget temperaturen på erhvervslivets ønsker. I alle år har transport og infrastruktur stået øverst på ønskesedlen. Det er det klare og entydige budskab fra landets mange virksomheder på tværs af brancher og geografi.

I 2018 vil vi endnu skarpere sætte dagsordenen for, hvad vi i erhvervslivet forventer af ansvarlige politikere. Derfor: send flere penge!