Danske Havne: Havneloven skal på ministerens liste, når han skal rydde op i gamle love

Det er derfor ikke med os, transportminister Thomas Danielsen får problemer, når han laver en grundig uddybning på sit ministerområde.

76 gamle love, 132 cirkulærer og 43 bekendtgørelser er en hel del. Ministeren har ret i, at der ikke bør være flere love, end der er brug for.

Ret skal dog også være ret. En del af det, der saneres, er forældede love. Gamle anlægs- og projektlove for veje og jernbaner, der for længst er gennemført.

Giv Havneloven et grundigt servicetjek

Vi opfordrer transportministeren til også at tage fat i de eksisterende, fortsættende love.

Havneloven er på mange måder en god lov, men allerede i 2017 nedsatte den daværende transportminister, Ole Birk Olesen (LA), et ekspertudvalg med blandt andet deltagelse fra Danske Havne.

Udvalget skulle vurdere, om loven var tidssvarende og regulerede fornuftigt og klart nok i forhold til blandt andet konkurrence. Initiativet løb ud i sandet af flere årsager, og sagen strandede, så at sige.

Havneloven er 25 år gammel, og selv om der er sket enkelte justeringer undervejs, så er grundtankerne i loven udtænkt for 25 år siden.

Selv om 25 år ikke er lang tid, så prøv at tænke på, hvad der er sket med for eksempel mobiltelefoner, sundhedsvæsen og ikke mindst klima og grøn omstilling de sidste 25 år.

Havne får afslag på grønne tiltag

Selv om havnesektoren nok er lidt traditionel, og infrastruktur generelt ikke udvikler sig så meget, så er der også sket store ændringer i havnesektoren.

Ingen havde for eksempel for 25 år siden tanke på, at landstrøm – grøn strøm til skibe i havn som erstatning for CO2-udledende diesel – skulle blive en ting på havnene. Og indgå i den politiske klimaplan.

Blandt Havnepartnerskabets anbefalinger, der kom så sent som 30. september i år, fremgår også anbefalinger om både PtX og CCS – som flere havne allerede er langt fremme med. Det var heller ikke top of mind for 25 år siden.

Offshore-vind er et andet illustrativt eksempel. Dengang i 1990'erne, da der stadig var fuldt blus på dansk gas- og olieindustri, anlagde man ved politisk vedtagelse verdens første havvindmøllepark ved Vindeby ved Lolland.

Men vind fyldte ikke på havnene. Det gør det i dag på en række havne, store som små i hele Danmark.

Der er, fordi man så anderledes på det for 25 år siden, uhensigtsmæssige og givet utilsigtede benspænd i Havneloven, så erhvervshavne i dag kun må etablere vindmøller eller bølgeenergianlæg på havnene og sælge den eventuelt overskydende energi.

Ingen gav dengang for eksempel solceller en tanke. Man tænkte kun vind og vand.

Derfor får havne i dag afslag på projekter med solceller, for solceller blev desværre ikke tilføjet i lovrevisionen i 2012.

Inspiration fra EU

I en tid med fokus på sikker grøn energiforsyning, hvor Klimalovens mål skal nås om fem år, og hvor en række politiske aftaler skruer op for både havvind og solceller, skal havnene ikke begrænses, men kunne møde kundernes behov og selv bidrage til den grønne opstilling.

De danske erhvervshavne er omdrejningspunkter for de danske forsyningslinjer og for den grønne omstilling.

Tine Kirk
Direktør, Danske Havne

Vi er derfor også glade for, at transportministeren allerede i foråret i et svar i Folketinget var åben overfor at give Havneloven et servicetjek.

EU indførte i 2019 Havneforordningen, der med bekendtgørelse er gældende for en lang række af danske havne.

Forordningen er mere fremadskuende end Havneloven, det giver næsten sig selv, når den er fra 2019, og derfor kunne EU's forordning tjene til god inspiration for transportministeren, når han gennemfører sit servicetjek.

De danske erhvervshavne er omdrejningspunkter for de danske forsyningslinjer og for den grønne omstilling.

Vi bistår meget gerne transportministeren med forslag til, hvor og hvordan Havneloven kan smidiggøres og forenkles.

På den måde opfylder ministeren flere mål på én gang; Får saneret regler og får en opdateret, servicetjekket Havnelov.