DI Transport: Derfor skal vi holde fast i statens planer for nye veje og jernbaner

Mobilitet og konkurrencekraft i en ny verden

Fastholdelse af en plan betyder ikke, at vi ikke kan blive klogere undervejs. Vi skal hele tiden udvikle os. Vi skal bygge grønnere med mindre klimabelastning og styrke hensyn til biodiversiteten og med fokus på klimasikring.

Vi skal tænke på vores råstofforsyning. Men hele tiden med øje for at styrke vores mobilitet, som er forudsætning for vores vækst, velstand og velfærd.

Op til den politiske vedtagelse af infrastrukturplanen i 2021 foreslog DI en løbende, rullende planlægning af vores mobilitet og infrastruktur. Udviklingen har vist, at det stadigvæk er en god idé. Forandringerne i verden rundt om os går hurtigt.

Den geopolitiske situation er markant anderledes end vi alle havde forestillet os på en sommerdag i 2021. Det betyder desværre også, at vi må se på vores infrastruktur og mobilitet på en ny måde. Infrastrukturen og mobilitet skal i endnu højere grad understøtte både dansk og europæisk konkurrencekraft. Og i den europæiske debat er dual-use af infrastruktur med både et forsvarsmæssigt og civilt formål flyttet op øverste på dagsordenen.

Herhjemme bliver vi derfor også nødt til at se på robustheden i vores infrastruktur, så vi er mindre sårbare ved hændelser og kan opretholde vores forsyningssikkerhed.

Konkret bliver vi nødt til at se strategisk og analytisk på snittet mellem Sjælland/Fyn og Jylland i forhold til en ny fast forbindelse. Og vi bliver nødt til strategisk at sikre vores havne som transportknudepunkter i vores forsyningssikkerhed frem for at se på dem som potentielle boligområder.

Behov for at se strategisk på vores mobilitet

Trængsel er en fortsat udfordring for vores mobilitet og konkurrencekraft. Tid koster.

Vi har meget brug for en østlig ringvej rundt om København for at reducere trængsel og udbygge vores infrastruktur. Og vi skal forbedre vores kollektive transport i hele landet og give bedre vilkår for cykling. Men kampen mod trængsel kan ikke forsimples til valget mellem bil og tog eller mellem cykel og bus. Vi skal effektivisere vores mobilitet, og vi kan ikke kun bygge os ud af trængslen.

DI’s forslag om en omlægning af bilbeskatningen til kørselsafgifter, hvor det bliver billigere at køre i yderområder og dyrere i myldretiden er et effektiv redskab. Det viser vores analyser. Og selv om omstillingen er svær, skal vi i gang nu.

Tydeligt er det i hvert fald, at vores mobilitet og evne til at flytte personer og varer hurtigt og effektivt er afgørende for udviklingen af Danmark og Europa. Afgørende hvis vi skal tiltrække investeringer. Afgørende hvis vi skal vinde i den globale konkurrence.

Vi skal fortsat have en langsigtet infrastrukturplan, også en der på et tidspunkt rækker længere end 2035. Men også en plan, som hænger sammen med en mobilitetsstrategi, og som vi løbende ser på i lyset af samfundets mobilitetsbehov.

Målet skal være hvordan vi nedbringer trængsel, skaber mere robusthed og sammenhæng i vores transportsystem, så vi styrker mobiliteten i hele Danmark.

Uden en langsigtet infrastrukturplan og et strategisk sigte for vores mobilitet, så bygger vi først for alvor i blinde. Uden en plan vil vores infrastruktur være både forkert, for sent og forældet inden den står færdig.

Uden en plan får vi ikke en mobilitet og en infrastruktur, som virksomhederne tør investere efter og som skaber arbejdspladser og vækst.