Dansk Vejforening: Infrastrukturpolitik er ikke noget, man laver én gang for alle

Planlægning giver tryghed

For ligesom en vej skal vedligeholdes og udbygges i takt med, at flere kører på den, skal vores infrastrukturaftaler løbende rulles fremad, så planlægningen ikke går i stå.

Det skaber tryghed for både branchen og borgerne, at vi hele tiden ved, hvad der ligger forude.

Når der er ro om investeringerne, kan entreprenører planlægge frem i tid, fastholde dygtige medarbejdere og investere i det rigtige udstyr.

Alternativet er stop-and-go, hvor vi risikerer at miste både tempo og hænder, når projekter bliver udskudt og senere genstartet i panik. Det slider – både menneskeligt og økonomisk.

Samtidig skal vi holde fast i tilliden til, at vejprojekter faktisk gør en forskel.

Veje er ikke bare asfalt og striber

De bliver indimellem mødt med en vis træthed – som om det ikke rigtig nytter. Men Vejdirektoratets egne evalueringer viser noget andet: De seneste tre store vejprojekter har øget fremkommeligheden mere end forventet – og de er ovenikøbet blevet billigere end budgetteret.

Det er ikke hverdagskost for offentlige investeringer – og det bør mane til eftertanke, når vi diskuterer, hvad der skaber værdi for samfundet.

Hvis vi vil have investeringer og vækst i Danmark, kræver det, at vi ved, hvad fremtiden bringer på infrastrukturområdet.

Helle Rasmussen
Sekretariatschef, Dansk Vejforening

Alligevel hører man jævnligt, at det ikke kan betale sig at udvide vejnettet, fordi det blot fører til mere trafik. Men det svarer lidt til at lade være med at bage flere kager i bageriet, fordi folk alligevel bare køber dem.

Og så kører vi endda ikke for fornøjelsens skyld – vi kører, fordi vi skal noget. Vi har et ærinde. Og netop derfor er vejene ikke bare asfalt og striber – de er forbindelser mellem hverdage, arbejdspladser, børnehaver, plejehjem og produktionshaller.

Hvis vi vil have investeringer og vækst i Danmark, kræver det, at vi ved, hvad fremtiden bringer på infrastrukturområdet. Uanset hvor kritisk man måtte være over for vejprojekter, er de nødvendige for, hvor virksomheder vælger at investere. De ved, at gode medarbejdere skal kunne komme let til og fra arbejdspladsen.

Danmark hænger stadig sammen med asfalt. Også selvom vi – med rette – investerer i grøn mobilitet og kollektiv transport. For vi kan ikke løse alle transportbehov med tog alene. Der er brug for et vejnet, der er opdateret, fremkommeligt og på forkant med virkeligheden.

Det kræver, at vi holder snuden i sporet og skaber nye rul i vores aftaler, før de gamle løber tør.

Infrastrukturpolitik er nemlig ikke noget, man laver én gang for alle.

Det er noget, man holder kørende – med blikket rettet mod fremtiden og respekt for hverdagen.