Overblik: Her er regeringens skatteudspil

Regeringen vil sænke skatter og afgifter med 23 milliarder kroner. 

Det fremgår af det nye udspil, som er blevet præsenteret tirsdag. 

Her fremgår det, at en HK'er med en årsindkomst på 230.000 kroner om året vil få en skattelettelse på 7,1 procent, mens en direktør med en årsindkomst på godt en million kroner vil få en skattelettelse på 5,7 procent. En gennemsnitlig LO-arbejder vil få en skattelettelse på 3,7 procent, mens en funktionær ifølge regeringen vil få en gevinst på 3,9 procent. 

Regeringen foreslår følgende:

Nyt jobfradrag
Regeringen vil indføre et nyt jobfradrag, som giver en skattelempelse på op til 4.500 kroner, og som er målrettet fuldtidsbeskæftigede med relativt lave arbejdsindkomster. Forslaget skal give et betydeligt bidrag til at øge gevinsten ved at arbejde.

Socialt frikort
Et socialt frikort har været en af Liberal Alliances mærkesager. Regeringen vil afsætte en pulje til at indføre et socialt frikort i perioden 2018-2020, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit (udover det almindelige personfradrag). Det skal hjælpe socialt udsatte med at komme ind på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesfradrag
Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget gradvist frem mod 2023, således at marginalskatten reduceres. Tiltaget betyder isoleret set, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. (2018-niveau) får en lempelse i skattebetalingen, og det skal ifølge regeringen øge tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats.

Topskattegrænsen
Den allerede aftalte forhøjelse af topskattegrænsen indfases hurtigere og rykkes fra 2022 til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kroner og vil reducere antallet af topskatteydere i de næste fire år.

Skat på fri telefon
Skatten af fri telefon fjernes fra 2020. Efter gældende regler bliver cirka 480.000 arbejdstagere beskattet af fri telefon, og det vil derfor medføre en skattelettelse hos en bred gruppe af mellem- og høj-indkomstlønmodtagere.

Pensionen

• Der indføres et nyt skattefradrag for pensionsindbetalinger. Lavere skat på pensionsindbetalinger skal gøre det mere attraktivt at spare op til sin egen pension, og det medfører samtidig en skattenedsættelse til personer, der indbetaler til pension.
• Indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag. Den nuværende forskelsbehandling, hvor pensionsindbetalinger (i modsætning til udbetalt løn) ikke indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradraget, afskaffes.
• Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes.

Billigere biler
Regeringen vil nedsætte registreringsafgiften til 100 procent. 

I dag betaler man 105 procent i registreringsafgift af de første 106.600 kroner. For den del, som overstiger 106.600 kroner, betaler man 150 procent i registreringsafgift.

Men regeringen vil nu have en flad registreringsafgift på 100 procent på alle personbiler uanset pris.

Registreringsafgiften er også blevet sænket ved de to seneste finanslove. I 2015 drak Liberal Alliance sågar champagne efter aftalen, hvilket ikke faldt i god jord hos særligt Dansk Folkeparti. 

Se priseksempler herunder:

Billede fra regeringen.dk

I 2015 landede der en aftale om Jobreform I, som blandt andet betød, at der blev indført et kontanthjælpsloft, 225-timers-reglen og en ny integrationsydelse. 

Pengene til den nye skattereform skal findes i det økonomiske råderum. Derudover kommer der finansiering fra Jobreform I's reserve, pensionsaftalen fra foråret og reserven fra finanslovsforslaget for 2018.

Den resterende finansiering af det nye skatteudspil, regeringens erhvervs- og iværksætterudspil, der fremlægges onsdag, findes gennem en række justeringer i overførselssystemet, for eksempel optjeningsprincipper og deltagerbetaling for danskundervisning. 

Se hele udspillet her.