Debat

TotalEnergies Danmark: Det er ikke nok med en straf for det fossile, hvis der skal skub i omstillingen for tung trafik

En mobilitetsplan er et oplagt startskud til at fjerne hindringer og skabe de bedste rammer for grøn omstilling på tværs af sektoren. Blandt andet skal der være en gulerod for at skifte til det grønne. Afgifterne bør indrettes, så pengene går ubeskåret tilbage til omstillingen af den tunge trafik, skriver Anne-Mette Torsbjerg Møller.

Den indenlandske godstransport er ansvarlig for ti procent af Danmarks
samlede CO2-udledninger. Derfor er det afgørende, at der skabes det nødvendige
momentum i den reelle omstilling til elektrisk tung trafik, skriver Anne-Mette Torsbjerg Møller.
Den indenlandske godstransport er ansvarlig for ti procent af Danmarks samlede CO2-udledninger. Derfor er det afgørende, at der skabes det nødvendige momentum i den reelle omstilling til elektrisk tung trafik, skriver Anne-Mette Torsbjerg Møller.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Anne-Mette Torsbjerg Møller
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark har transportsektoren stor velvilje til at fremme den grønne omstilling. Dog har godstransporten på vejen ventet på det rette skub til for alvor at accelerere til fossilfri kørsel.

Det kan blandt andet ses i antallet af indregistrerede eldrevne lastbiler i Danmark, som der ifølge ITD’s opgørelse fra bilstatistik.dk kun var 83 af i 2022.

Betragter man lastbiler over 12 ton til godstransport, så står det endnu værre til. Her er det mindre end én ud af 1000 af de indregistrerede lastbiler, der kører på el. Det tal er næppe bedre for de udenlandske lastbiler, der triller ind i landet.

Temadebat

Hvordan skal en national mobilitetsplan skal se ud?

Igennem en længere periode har der både fra aktørernes og politikernes side været fokus på behovet for en national mobilitetsplan. Derfor tager vi i den kommende tid på Altinget Transport spadestikket dybere i en ny temadebat for at finde ud, hvad en sådan plan mere konkret skal indeholde. 

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected].

Ifølge Concito er den indenlandske godstransport ansvarlig for ti procent af Danmarks samlede CO2-udledninger. Derfor er det afgørende, at der skabes det nødvendige momentum i den reelle omstilling til elektrisk tung trafik i Danmark.

Regeringens udmelding om en forestående kilometerafgift er et forsøg på at drive en omstilling, men den vil ikke i sig selv skabe nok fremdrift mod 70 procent målet.

Den nationale mobilitetsplan er til gengæld et oplagt startskud til at fjerne hindringer og skabe de bedste rammer for omstillingen på tværs af sektoren.

Afgifter skal gå tilbage til sektoren
Regeringens udmeldinger tvinger erhvervet til at forholde sig til forestående afgifter på fossile lastbiler, men det er ikke nok med en straf for det fossile, hvis der skal skub i omstillingen for tung trafik. Der skal også være en gulerod for at skifte til det grønne.

Vi anbefaler, at afgifterne indrettes, som vi ser det for landbruget, hvor pengene fra en afgift går ubeskåret tilbage til omstillingen af den tunge trafik. Der er således både en pisk og en gulerod.

Der skal også være en gulerod for at skifte til det grønne

Anne-Mette Torsbjerg Møller

Dette bør gøres ved at videreudvikle eksisterende ordninger og støttepuljer, så der ikke oprettes endnu en ordning, som sektoren skal navigere efter. Foruden udbyggelse af eksisterende støttepuljer, kan udligningen ske ved nedsættelse af afgifter for VE-baserede køretøjer.

Dette vil tilskynde ejere af lastbiler og lastvogne til at investere i VE-baserede køretøjer, mens totalomkostningerne forbliver på samme niveau som for fossile lastbiler.

Ladeinfrastuktur og grønne lastbiler går hånd i hånd
Den anden side af problemstillingen er udbygningen af ladestandere. I dag eksisterer den fornødne ladeinfrastruktur til den tunge transport ikke.

Uden et udbredt netværk af ladestandere fortsætter rækkeviddeangsten, som i dag er en væsentlig bremse på beslutningen om at købe el-lastbiler. Udbygningen af ladeinfrastruktur og udbredelsen af de grønne lastbiler skal med andre ord gå hånd i hånd, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling for vejtransporten.

TotalEnergies har stor erfaring med ladeinfrastruktur for elbiler samt tung transport fra andre europæiske lande. Vores oplevelser er, at den grønne omstilling af køretøjer først kommer, når den fornødne infrastruktur er på plads, fordi det giver ro i maven hos vognmændene.

Læs også

Fra europæiske storbyer som Amsterdam, har TotalEnergies erfaret, at det derfor er altafgørende for optimalt ladenetværk, at der laves en klar ambition fra politisk side, hvor der sættes præcise mål og at der holdes fast i disse mål for udbyggelsen af ladenetværket.

Kun på denne måde ved både operatører, der skal sikre infrastrukturen, men også vognmænd, der skal være garanteret energi i storskala, at de ubesværet kan bevæge sig rundt i hele landet.

Så lad os sammen få fart på både infrastruktur og omstillingen af den tunge transport med kloge incitamenter, der løser hønen og ægget-problemstillingen. På den måde sikrer vi færre fossile lastbiler på de danske veje til gavn for klima og miljø.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Mette Torsbjerg Møller

Forsyningskæde- og kvalitetschef, TotalEnergies Danmark
Civilingeniør, M.Sc. (Kemi og teknologiledelse)

0:000:00