Virksomhed: Arbejdspladser må træde til, hvis flere danskere skal cykle

Vi har et stort problem. Færre og færre vælger cyklen til i dagligdagen. Det er et problem for klimaindsatser, sundhed og trængsel i vores byer.

Vi har på baggrund af samtaler og feedback fra mere end 2.500 arbejdspladser, der er kunder hos JOOLL, et godt kendskab til, hvad der skal til for at flytte folk over på cyklen.

De seneste 20 år er antallet af cyklende faldet kraftigt – vi er nu det eneste land i Europa, der oplever dette. Vi ved også, at cykling ofte kommer ud fra en tradition om, at det er sådan, man har gjort fra barnsben.

Når man følger børnene i skole, er det alt for mange, der eksempelvis kommer i bil – selv inde midt i København, hvor det tidsmæssigt ikke giver mening. Vi har ovenikøbet en cykelinfrastruktur, som alle andre lande er stærkt misundelige på, og hvert eneste år ruller millioner til forbedring og udbygning af cykelstier over hele landet.

Dyre cykler og tyveri holder danskerne fra cyklen

Hvorfor vælger danskere så cyklen fra, når den burde være det oplagte valg?

Svarene er helt åbenlyse; Cykler - særligt med el - er dyre. Det koster hurtigt mellem 40.000 til 50.000 kroner for eksempelvis en sikker ladcykel.

Hvad gør man, når den ikke virker - og vigtigst, hvad gør man, hvis eller når cyklen bliver stjålet?

Alle disse komponenter afholder mange fra at komme i gang med at cykle oftere og benytte den til flere behov.

Det ses særligt tydeligt, når vi danskere ofte ikke bevæger os særligt langt i bilen, men alligevel vælger bilen i stedet.

30 procent af bilturene er under fem kilometer, og over 50 procent af bilturene er under ti kilometer.

Disse burde være inden for cykelafstand.

Arbejdsgivere kan løfte antallet af cykelture

Hos JOOLL har vi gennem tusindvis af snakke med arbejdspladser i hele Danmark, Sverige og nu også i Tyskland et bud på, hvad der skal gøres for at ændre en udvikling, som infrastruktur og gode initiativer til cykelfremmende kampagner ikke har kunnet løse: Arbejdspladsen skal involveres.

Arbejdsgiverne er generelt villige til at betale eller bidrage til en cykel for medarbejderne. Og hvorfor nu det? 

Man skal sætte barren langt højere og gøre "cycling great again" med Danmark som foregangsland.

Anders Westergård-Nielsen
Stifter, JOOLL

Arbejdsgiveren får en helt ny vinkel på deres grønne og sundhedsmæssige tiltag.

Det er særlig godt for tiltrækningen og fastholdelse af eksisterende medarbejdere, men medarbejdernes transportvaner og klimaaftryk indgår også i ESG-rapporteringen, og dermed bliver det også målt og evalueret løbende.

For medarbejderen er det simpelt. Det skal være nemt, billigt og bekvemt at vælge en cykel til.

Det push, der kommer fra arbejdspladser, der tilbyder cykler, hjælper mange flere i gang med den cykel, der kan løse deres udfordringer i dagligdagen.

Kun på den måde får man flere ud at cykle - og endnu vigtigere er, at vi klart har observeret, at man kan få grupper, som ellers ikke ville have valgt en cykel, ud at cykle, fordi de får den stillet til rådighed af arbejdspladsen.

Danmark skal turde gå forrest igen

Spørgsmålet er ikke, om vi kan stoppe blødningen af cyklister og holde et status quo. Spørgsmålet er snarere, hvordan vi kommer tilbage som førende nation inden for cykelvenlige tiltag.

Vi skal, efter vores mening, ikke forsøge at lave en bruttolønsordning med bruttotræk, som man kender det fra andre goder som telefoner, computere og massageordninger. 

Spørgsmålet er, hvordan vi kommer tilbage som førende nation inden for cykelvenlige tiltag.

Anders Westergård-Nielsen
Stifter, JOOLL

Det virker ikke for alle dem, der i dag ikke er i gang – mest for dem, der allerede cykler.

I Tyskland har man haft nul procent beskatning på arbejdsgiverbetalte cykler som bruttolønsgode siden 2009. Alligevel er det kun ti procent, der dagligt brugte cyklen i 2022. 

Det har altså nærmest ingen effekt på egen hånd.

Sammenligner man med tal fra 2019 fra samme undersøgelse, er andelen af tyskere, der cykler dagligt, faktisk faldet.

En anden og vigtig årsag til at undgå, at cyklen skal blive et bruttolønsgode, er, at arbejdspladserne faktisk ikke ønsker bruttolønsgoder, da de administrativt er tunge at administrere, samt at tiden og ressourcerne, man bruger på en bruttolønsordning, ikke står mål med prisen for at stille en cykel til rådighed per måned.