Debat

Borgmester: En stærkere cykelkultur kræver en myriade af tiltag, der forbinder myndigheder, lokalsamfund og erhvervsliv

Cykling er en gevinst både for den enkelte borger og for hele samfundsøkonomien. I Aalborg Kommune har vi erfaret, at samarbejde på tværs af myndigheder, lokalsamfund og erhvervsliv kan skabe en kultur, hvor cykling bliver betragtet som en attraktiv og bæredygtig transportform, skriver Lasse Frimand Jensen (S).

Jeg har fuld forståelse for, at alle ikke har mulighed for at anvende cyklen som transportform, men jeg håber, at vi ved at debattere emnet og dele vores erfaringer kan få flere op på cyklerne, skriver Lasse Frimand Jensen (S).
Jeg har fuld forståelse for, at alle ikke har mulighed for at anvende cyklen som transportform, men jeg håber, at vi ved at debattere emnet og dele vores erfaringer kan få flere op på cyklerne, skriver Lasse Frimand Jensen (S).Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lasse Frimand Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et af højdepunkterne i min hverdag er, når jeg hver morgen sætter mig op på cyklen og sammen med mine tre børn cykler til deres skole. Derefter cykler jeg videre på arbejde og overhaler ofte bilister, der holder i kø. 

På min cykelrute over Limfjordbroen kører jeg forbi et af kommunens cykelbarometre, som er med til at synliggøre mængden af cyklister i gadebilledet og på den måde opmuntre flere til at cykle.

Denne start på dagen giver mig både mulighed for at få pulsen lidt op og opleve omverden på en helt anden måde end gennem bilruden. 

Jeg er overbevist om, at cykling kan være en nøgle til at hjælpe os med at skabe et sundere og mere bæredygtigt samfund. En analyse udført af DI transport i 2022 viser, at øget cykling kan deducere trængslen på vejene og mindske sygedage markant.

Det er en gevinst både for den enkelte borger og for hele samfundsøkonomien. Færre sygedage kan give besparelser i lønomkostninger og øge folkesundheden generelt.

Cykeltiltag med borgeren i fokus

I Aalborg Kommune har vi sat flere tiltag i gang, der skal give medvind, når det gælder om at få flere op på cyklen og færre ind i bilen. 

Temadebat

Hvordan udvikler vi Danmark som cykelnation?

Siden 2014 har et stigende antal danskere fravalgt cyklen. Med Infrastrukturplanen blev partierne bag enige om at fremme cyklisme. Året efter, i 2022, blev der cyklet flere ture i Danmark.

Målet er, at vi skal tilbage på niveauet fra 2014, inden kurven knækkede.

Altinget Transport giver aktører mulighed for at give deres bud på, hvordan vi skal vi indfri de politiske planer.

Læs de øvrige indlæg her.

Ønsker du at deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte Sophie Bavnhøj.

Vi har vedtaget en cykelpolitik, hvor vi arbejder med tre centrale fokusområder:

  • Børn på cykel: Vi vil understøtte en tidlig cykelkultur og sikre, at cykel og gang bliver de foretrukne transportmidler til skole og fritidsaktiviteter.
  • Trygt, sikkert og attraktivt: Det skal være muligt og attraktivt at vælge cyklen til både i hverdagen og i fritiden for langt de fleste borgere i hele kommunen.
  • Medvind og smutveje: Vi tør tænke i kreative, cykelfremmende løsninger, der giver medvind og bæredygtig køreglæde.

I praksis har vi omsat det til handlinger ved at udbygge cykelinfrastrukturen blandt andet med Aalborg Kommunes første supercykelsti fra Aalborg centrum til Aalborg Universitet og det nye universitetshospital.

Herudover har vi skabt nye stiforbindelser mellem de større byer i kommunen med støtte af den nationale cykelpulje.

Derudover har vi lavet tiltag, der forbedrer cyklisternes oplevelse, højner sikkerheden og fremkommeligheden. Vi har opgraderet skiltningen, opstillet luftpumper, etableret kantbaner og cykelgader.

En vigtigt tråd i pedalerne er også at inddrage virksomheder og skolerne mere.

Lasse Frimand Jensen (S)
Borgmester, Aalborg Kommune

For at få trygge skoleveje er vi en del af Cyklistforbundets "Alle børn cykler alliance" og arbejder løbende med skolevejsprojekter, hvor vi eksempelvis arbejder for at øge andelen af børn, der transporterer sig aktivt til skole.

Vi har lavet en såkaldte "Hjertezone" om en skole, der fredeliggør skolens nærområde for biltrafik.

Vi har også cykellegebane, Cykleren, hvor børn kan lære at begå sig motorisk på cykel.

For at forbedre mobiliteten i landdistrikterne har vi givet borgerne i oplandsbyerne mulighed for at låne elcykler, og her viser erfaringerne, at det har medvirket til at ændre borgernes vaner, da flere har skiftet bilen ud med en elcykel.

Private kræfter spiller en afgørende rolle

I Aalborg Kommune har vi allerede set positive resultater af vores indsatser for at få flere op på cyklen, men vi har stadig plads til forbedringer.

For eksempel kan vi etablere et endnu mere sammenhængende netværk af cykelstier, der forbinder byer og oplandsbyer.

En vigtigt tråd i pedalerne er også at inddrage virksomheder og skolerne mere, fordi vi ved, at samarbejde på tværs af myndigheder, lokalsamfund og erhvervsliv kan skabe en kultur, hvor cykling bliver betragtet som en attraktiv og bæredygtig transportform, der er sundere for både den enkelte og samfundet.

Jeg har fuld forståelse for, at alle ikke har mulighed for at anvende cyklen som transportform, men jeg håber, at vi ved at debattere emnet og dele vores erfaringer kan få flere op på cyklerne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lasse Frimand Jensen

Borgmester (S), Aalborg Kommune, formand, KKR Nordjylland
master i udvikling og internationale relationer (2011)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024