Dansk Industri: Cykelvenlig skattelov og bedre infrastruktur kan bane vejen for politiske cykelplaner
Regeringen bør rykke politisk på cykeldagsordenen og implementere lovgivning, der får flere danskere til at vælge cyklen i hverdagen. En vej til målet kan gå gennem cykelvenlige skattefordele, skriver Karsten Lauritzen.
Karsten Lauritzen
Direktør, DI Transport, fhv. skatteminister (V)Vi italesætter os som en cykelnation og markedsfører os på billeder af kernesunde danskere, der cykler på arbejde og til uddannelse.
Men realiteterne er, at danskerne cykler mindre og mindre og vælger bilen i stedet – også på de korte ture.
Det kommer til at give meget mere trængsel på vejnettet i fremtiden, og det er rigtig dyrt, ikke kun for erhvervslivet, men også for samfundet som helhed.
Vi har i Dansk Industri regnet på, hvad det koster samfundet, når danskerne lader cyklen stå i skuret. Når cykeltrafikken falder med ti procent koster det 2,5 milliarder kroner i øgede sundhedsudgifter.
Dertil kommer 102.000 fraværsdage fra arbejde på grund af mere sygdom og 700 tabte fuldtidsstillinger som følge af øget trængsel på vejene. Med andre ord, er det nødvendigt at få vendt udviklingen.
Virksomheder gør det nemmere at cykle
I Dansk Industri taler vi gerne højt om, at arbejdspladserne også har et medansvar for medarbejdernes transportvaner.
Hvordan udvikler vi Danmark som cykelnation?
Siden 2014 har et stigende antal danskere fravalgt cyklen. Med Infrastrukturplanen blev partierne bag enige om at fremme cyklisme. Året efter, i 2022, blev der cyklet flere ture i Danmark.
Målet er, at vi skal tilbage på niveauet fra 2014, inden kurven knækkede.
Altinget Transport giver aktører mulighed for at give deres bud på, hvordan vi skal vi indfri de politiske planer.
Læs de øvrige indlæg her.
Ønsker du at deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte Sophie Bavnhøj.
Gennem kulturen på arbejdspladsen og tilbud til medarbejderne er vi med til at præge deres valg af transport til og fra arbejde.
Rigtig mange arbejdspladser er deres ansvar meget bevidst.
De deltager i cykelkampagner, etablerer sikker cykelparkering og gode forhold til omklædning og understøtter valg af kollektiv transport. Det arbejde skal selvfølgelig udbredes, og det kommer vi til at tage del i.
Men en strategi for at fremme cyklisme skal gå på to ben, og det andet er en lovgivningsopgave.
Regeringen bør derfor rykke politisk på cykeldagsordenen og implementere lovgivning, der skal få flere danskere til at vælge cyklen i hverdagen.
Loven kan i højere grad tilgodese cyklister
Et centralt politisk forslag for at nå målet er på et ministerområde, jeg tidligere har arbejdet meget med, nemlig skatteområdet.
Min opfordring til politikerne er at komme i gang med at skabe rammerne for, at cyklen bliver det naturlige valg i hverdagen for mange flere.
Karsten Lauritzen
branchedirektør, DI Transport
De gældende regler tilskynder i høj grad brugen af bil til og fra arbejde og ikke brugen af cykel. Det skal der laves om på.
Sammen med blandt andet Cyklistforbundet har Dansk Industri foreslået en række konkrete forslag til en mere cykelvenlig skattelovgivning.
Vi opfordrer eksempelvis til at give mulighed for at tilbyde medarbejdere en ‘Fri Cykel-ordning’, der minder om den eksisterende ordning om bil.
Det vil også være oplagt at gøre det muligt at indkøbe, lease eller få abonnement på cykler gennem den såkaldte lønomlægningsordning – den ordning, der tidligere var kendt som ’bruttolønsordningen’ – ligesom det i dag er muligt at indkøbe fitness-abonnement, massage, avisabonnementer og lignende.
Vi kan se fra vores nabolande, at mere cykelvenlig skattelovgivning har givet god grobund for flere forskellige markedsløsninger med blandt andet leasing og cykel på abonnement, som giver større fleksibilitet i brugen af cykel.
Det er derfor glædeligt, at skatteminister Jeppe Bruus (S) er positiv og har inviteret til møde om det i januar.
Samtidig kan skattefordele og en god cykel ikke stå alene, hvis cykelruten til arbejde er utryg, eller hvis cyklen ikke kan stå sikkert på stationen.
Derfor skal der selvfølgelig arbejdes med bedre infrastrukturløsninger for cyklister, eksempelvis supercykelstier og sikre skoleveje, gode cykelparkeringsforhold, omklædningsmuligheder på ungdomsuddannelserne og ikke mindst motiverende adfærdskampagner.
I den politiske infrastrukturaftale fra 2021 blev der afsat tre milliarder kroner frem til 2035 til at fremme cykling. Jeg vil gerne opfordre til at fremrykke udmøntningen af midlerne, så de i stedet omsættes til cykelfremmende initiativer frem mod 2030.
Cyklisme er en god investering
Nogle politiske beslutninger er svære at tage. Det kender jeg alt til som tidligere minister.
Vi kan se fra vores nabolande, at mere cykelvenlig skattelovgivning har givet god grobund for flere forskellige markedsløsninger.
Karsten Lauritzen
branchedirektør, DI Transport
Det er særlig svært, når en folkestemning er imod, hvis samfundsøkonomiske beregninger falder negativt ud, eller hvis beslutninger, som gavner nogle grupper, er skidt for andre.
At få flere til at cykle i hverdagen er imidlertid ikke en af den slags beslutninger. Ingen er imod, at det er en super god samfundsøkonomisk investering, og det er ikke skidt for nogen.
Min opfordring til politikerne er derfor at komme i gang med at skabe rammerne for, at cyklen bliver det naturlige valg i hverdagen for mange flere.
Hvis flertalsregeringen ikke vil, så kan en samlet opposition kaste sig over projektet.