Gymnasielærerne: Økonomisk gevinst kan sætte skub i sprogfag

Af Annette Nordstrøm Hansen
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Sprog og sprogkompetencer spiller en afgørende rolle for, hvordan vi som borgere og samfund klarer os i fremtiden.

Men næsten alle fremmedsprogsfagene har trange kår i hele uddannelsessystemet, og studenternes sprogkompetencer er på nogle områder svækkede. Det er et reelt samfundsproblem i en stadig mere globaliseret verden.

Politikerne er også i stigende grad opmærksomme på problemet. Undervisningsminister Merete Riisager har på det seneste udtrykt sin bekymring over tabet af dannelse, når studieretninger med sprogfag ud over engelsk stort set ikke oprettes i gymnasiet.

Gymnasieskolernes Lærerforening deler ministerens bekymring for udviklingen i elevernes valg af sprog.

Situationen er problematisk, fordi et vigende antal elever vælger tre fremmedsprog, langt færre end tidligere vælger begyndersprog, og væsentligt færre har et andet fremmedsprogsfag som studieretningsfag.

På det strukturelle niveau bør der åbnes for mulighederne for, at begyndersprog kan indgå som studieretningsfag i studieretninger, som ikke primært er inden for det sproglige hovedområde.

Annette Nordstrøm Hansen
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Ministerens løsning er ringe 
Det lader dog til, at ministeren vil få eleverne på rette kurs ved at afskaffe gymnasiets mest populære studieretning med samfundsfag og engelsk på a-niveau.

Det mener jeg ikke er en god løsning – blandt andet fordi den binder eleverne meget og dermed begrænser deres muligheder for valgfag gennem uddannelsesforløbet for voldsomt.

I stedet for at tvinge eleverne, foretrækker jeg, at man gør det mere attraktivt at vælge studieretninger med sprogfag på et højt niveau. Og her kan man gøre meget på mange niveauer.

På det strukturelle niveau bør der åbnes for mulighederne for, at begyndersprog kan indgå som studieretningsfag i studieretninger, som ikke primært er inden for det sproglige hovedområde.

Det vil skabe langt bedre muligheder for, at eleverne kan vælge blandt forskellige sprog i tillæg til et naturvidenskabeligt, samfundsfagligt eller kunstnerisk fokus.

Det kan godt ske, at ministerens forslag til en studieretning med samfundsfag, engelsk og et andet fortsættersprog på a-niveau er tillokkende for nogle (ambitiøse) elever.

Det forslag kan for eksempel også realiseres ved, at ministeriet åbner mere op for muligheden for, at gymnasierne designer lokale studieretninger, der blandt andet orienterer sig mod stærke sprogkompetencer i kombination med fag fra andre hovedområder.

Sproghold skal give økonomisk gevinst
Men selv med strukturelle ændringer er det langt fra sikkert at sprogholdene oprettes.

Det er i mine øjne også nødvendigt, at skolerne opfordres og endda tilskyndes økonomisk til at oprette sproghold på højt niveau - som vi kender det fra det særlige taxameter til oprettelse af studieretninger med græsk og latin.

Det betyder ikke, at pengene skal tages fra andre fag. Nej, her er der brug for en ekstraindsats, så man med god samvittighed også kan kræve, at skolerne opretter de helt små sproghold.

På den lidt længere bane er der brug for at arbejde systematisk og målrettet med at øge elevernes interesse for at vælge sprog.

Det bør være et krav, at alle kommuner og skoler i et samarbejde formulerer sprogstrategier, der understøtter sprog på langs af uddannelsessystemet og giver retning for den enkelte skoles indsats på området.

Gymnasieskolernes Lærerforening vil desuden meget gerne medvirke i en alliance mellem ministeriet, eksperter, gymnasiefagenes faglige foreninger, rektorer og aftagere, der - for eksempel inspireret af ”Engineer the future” - kan promovere stærke sprogkompetencer.

Der skal etableres en ny fortælling om, hvor vigtig det er at udvikle stærke sprogkompetencer. Og det gælder ikke kun i det almene gymnasium - men i alle ungdomsuddannelserne, hvor fremmedsprogsundervisningen nogle steder på det nærmeste er ikke-eksisterende.

Lad os fortsat have fokus på sprog og lad os samarbejde målrettet for at vende udviklingen, men lad os samtidig undgå panikløsninger, der lader eleverne betale regningen.