AE: Vi har brug for flere fleksible og praksisnære veje i ungdomsuddannelserne

Der er vist ingen tvivl om efterårets politiske vejrudsigt: Det trækker op til ruskende reformer, der kan flytte på grundpillerne i vores uddannelsessystem. Det var tydeligt, da statsministeren inviterede til reformkonference om de store samfundsudfordringer.

Mange af de unge, der i dag ikke får en uddannelse, har sammensatte problemer.

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker og projektchef, AE

En af de udfordringer er, at cirka 15 procent af en ungdomsårgang ikke vil have fuldført en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år. Vi kan ikke være bekendt, at så mange unge går voksenlivet i møde uden uddannelse i rygsækken.

Det er en katastrofe både for den enkelte og for samfundet. Vi ved, at antallet af ufaglærte job svinder ind. Derfor har disse unge udsigt til en tilværelse på kanten af arbejdsmarkedet. Den enkeltes indkomst set over et helt liv vil være lav, og samfundet vil bruge mange penge på overførselsindkomster, mens fælleskassen går glip af skatteindtægter.

Derfor skal en reform af ungdomsuddannelsessystemet først og fremmest sigte mod, at flere unge får en uddannelse. Det kræver, at vi ser på årsagerne og indretter systemerne efter det.

Omfavn de skæve og snoede stier

Mange af de unge, der i dag ikke får en uddannelse, har sammensatte problemer. Det kan være psykiske problemer, eller at de simpelthen ikke lært at læse, skrive eller regne efter 10 års skolegang. Derfor skal vi selvfølgelig sørge for, at alle har de basale færdigheder med sig fra grundskolen.

Men når vi ser isoleret på ungdomsuddannelserne, skal vi indrette uddannelserne, så de er fleksible nok til at rumme de unge, der måske allerede har slået sig på det eksisterende system og derfor ikke lige med det samme skal ind på hverken STX eller på en elektrikeruddannelse.

Vi skal eksempelvis omfavne, at mange unge går mere skæve og snoede veje i systemet og faktisk lykkes med det. Det kan for eksempel være Hf-enkeltfag, ordblindeundervisning eller noget tredje. Disse tilbud er allerede i dag vigtige trædesten for de unge, der fuldfører en uddannelse på trods af hårde odds.

Flere svendebreve gavner både de unge og virksomhederne

I mine øjne kan man heller ikke diskutere ungdomsuddannelserne uden at diskutere, at mere end 7 ud af 10 i dag vælger en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Det overordnede mål er, at flest mulige får en uddannelse, men når flere studenter ikke får en uddannelse efterfølgende, udgør det et problem.

De mange studenter er også et problem, fordi vi har udsigt til at mangle cirka 100.000 faglærte i 2030. Derfor skal vi have flere studenter til at tage en erhvervsuddannelse efter gymnasiet.

At bygge en erhvervsuddannelse på en studentereksamen må aldrig blive hovedvejen, men for mig at se er det nok en del af løsningen, fordi det både giver flere faglærte til virksomhederne og giver flere unge en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derfor er det kærkomment, at gymnasierne fra 1. januar i år også skal vejlede de unge mod erhvervsskolerne.

Men er det nok? Måske må vi også se på, hvordan og hvad der undervises i på gymnasiet. Giver det mening, at vi har en undervisning, der især er rettet imod universiteterne, når vi ser ind i overskud af akademikere, imens vi kommer til at mangle faglærte og personer med korte og mellemlange videregående uddannelser?

Når jeg siger, at et svendebrev efter studenterhuen ikke må blive hovedvejen, skyldes det, at det koster mange penge for samfundet at give to ungdomsuddannelser. Men også fordi det trækker hen imod, at alle skal i gymnasiet. Og det vil være en udvanding af vores gode erhvervsuddannelsessystem.

Vi må og skal satse på vores erhvervsuddannelser. De giver høj jobsikkerhed, giver som hovedregel en god indkomst, foregår i tæt samspil med virksomhederne og deres behov, og de giver mulighed for at læse videre – noget, vi burde markedsføre uddannelserne langt mere med.

Erhvervsuddannelserne er med andre ord ét, stort kinderæg. Det må et nyt uddannelsessystem gerne promovere noget mere.