Annette Vilhelmsen: Uddannelsespolitik skal ikke være en kamp mellem institutioner

DEBAT: Uddannelsespolitik bliver ofte en kamp mellem institutioner og tilpasninger frem for virkelige ændringer. Vi bør i stedet tage et samlet livtag med ungdomsuddannelsernes struktur, indhold og potentiale gennem reel gentænkning, skriver Annette Vilhelmsen. 

Af Annette Vilhelmsen
Direktør for uddannelsesinstitutionen Tietgen

Først på året var vi en gruppe erhvervsskoledirektører, som besøgte Ås Videregående Skole nær Oslo for at se nærmere på den norske tilgang til ungdomsuddannelser. Skolen i Ås har 1.400 elever, og her har alle elever én fælles indgang til ungdomsuddannelse.

Eleverne vælger forskellige retninger for eksempel studieforberedende eller yrkesforberedende. Der er mulighed for at prøve af og vælge om, og skulle eleverne senere have brug for opgradering på specifikke fag, kan de erhverve disse på samme skole. Endelig står skolen stærkt i sit samarbejde med de brancher, som skolen uddanner til.

I Danmark har vi gennem mange år drøftet og ændret på vores ungdomsuddannelser. Meget er kaldt reformer, men det meste har handlet om tilpasninger uden modet til reelle forandringer. Vi mangler at tage et samlet livtag med ungdomsuddannelserne, med strukturen og de potentialer, der kan ligge i en gentænkning.

Forskellige reformer, tilpasninger med mere har ikke gjort uddannelsesoverblikket nemmere for de unge, og ej heller for de unge voksne, som af forskellige grunde er kommet lidt skævt ind i uddannelsessystemet. Som jeg ser det, er vi endt i et forsvar for de enkelte institutioner og de enkelte retninger i stedet for en nysgerrighed og vilje til at tænke og handle på vegne af et samlet uddannelsessystem.

Hvad skal uddannelserne kunne?
Hvad er det i grunden, ungdomsuddannelserne skal forberede de unge og unge voksne på?

Det kan der være mange bud på, og med Klafkis epokale nøgleproblemer i baghovedet, vil jeg som eksempler her nævne tre:

Ungdomsuddannelserne skal kunne sikre, at fremtidens borgere og medarbejdere reelt forstår og kan handle på klimaets store udfordringer. FN har sat barren højt med de 17 verdensmål, det skal vore ungdomsuddannelser forberede og både danne og uddanne til.

Næste generation af medarbejdere i de finansielle sektorer skal have stærke uddannelser, som gør dem i stand til at lade stærk moral vinde over grådighed.

Den moderne teknologi udvikler sig hurtigere, end vores menneskehjerne kan fatte det. Denne udvikling stopper ikke. Det stiller store krav til de teknologiske uddannelser og indsigter i kunstig intelligens med mere.

Med så store udfordringer giver det ingen mening, at vores institutioner kæmper mod hinanden og gør det mere vanskeligt for de unge at finde deres vej. Institutioner skal ikke tildeles områder, nye uddannelser eller forbedrede vilkår, fordi det politisk er deres tur.

Fremtidens udfordringer må ikke lade sig reducere til strukturer og systemer og dermed spænde ben for en smidig og enkel vej gennem meningsfuld ungdomsuddannelse. Sker det, ja så bør vi stoppe op og gøre det bedre.

Ind med begejstringen
Det er på tide med en uddannelsespolitisk dagsorden, hvor det er mål og indhold af uddannelse, der står først, og institutioner sidst. Den politiker, der tør stå frem og foreslå, at vi i Danmark vil undersøge og udvikle meningsfulde ungdomsuddannelser, bør få meget taletid.

Alle de nuværende uddannelser, hhx, htx, stx, eud, eux, hf, sosu med flere har ikke brug for flere interne markeringer og kampe. Tænk engang, hvor kunne vi nå langt, hvis vi gik sammen om ungdomsuddannelser og gentænkte dem?

Tilbage til Norge og det indtryk, der stemningsmæssigt er det stærkeste fra besøget der. Norsk begejstring. At høre rektor og undervisere fortælle om deres skole, uddannelser, elever og kolleger var næsten som at lytte til kommentatorerne ved skihop fra Holmenkollen. Den begejstring skal fylde i den danske uddannelsespolitik. Indtil andet besluttes, så kan vi jo starte der.

Forrige artikel Alkohol & Samfund: Sundheds- og seksualundervisningen sejler Alkohol & Samfund: Sundheds- og seksualundervisningen sejler Næste artikel Peter Raben: Sig fra over for uhæmmet digital jubeloptimisme Peter Raben: Sig fra over for uhæmmet digital jubeloptimisme