Autismeforeningen: De mest sårbare børn betaler prisen, når Tesfaye normaliserer fysisk magt

Vi har set udviklingen før på socialområdet, hvor udvidet magtanvendelse har sat borgeres rettigheder under pres. Nu risikerer samme logik at slå rod i folkeskolen og endnu engang ramme de børn, der i forvejen står mest udsat.

Fysisk indgriben understøtter ikke trygheden

Når undervisningsministeren siger, at loven skal "beskytte undervisningen," må vi spørge: Beskytter vi undervisningen ved at normalisere fysisk magt mod børn? Forskningen siger nej.

Magtanvendelse eskalerer konflikter, øger aggressiv adfærd og skaber utryghed – både for barnet, det går ud over, og for klassekammeraterne, der ser det. For autistiske børn kan selv "let guidning" føles voldsom og grænseoverskridende.

Og dansk forskning viser, at sanktioner "smitter" i klassefællesskabet. Elever, der udpeges som problemskabende, ekskluderes ofte. Sanktioner bliver dermed en institutionaliseret eksklusionspraksis.

Flere beføjelser til fysisk indgriben udgør en alvorlig trussel mod børns rettigheder, underminerer et trygt læringsmiljø og skaber betydelige retssikkerhedsproblemer.  

Karina Bundgaard
Formand, Autismeforeningen

Lovforslaget individualiserer skolens systemiske problemer og placerer ansvaret på børn frem for rammerne.

Det er vigtigt at understrege, at skoler allerede i dag kan handle via nødret og nødværge, hvis en elev udgør en reel fare for sig selv eller andre. Regeringens forslag handler derfor ikke om at forhindre skade – men om at gribe ind, når en elev "forstyrrer undervisningen".

Det er et principielt skift med vidtrækkende konsekvenser.

Også undervisningsmiljøloven fastslår, at skolens miljø skal fremme alle elevers udvikling og læring, og at ledelsen har ansvaret for et trygt, inkluderende miljø. Øget fysisk indgriben trækker i den modsatte retning – for elever, for tilskuere og for personalet, der skal forvalte nye, uklare beføjelser.

Sårbare børn står for skud

Det er stærkt problematisk, når regeringen siger, at lovforslaget "ikke handler om børn med handicap eller diagnoser." I praksis vil det ramme netop disse børn hårdest.

Autistiske og andre neurodivergente børns adfærd bliver ofte misforstået som trods eller modvilje, selvom den udspringer af mistrivsel i form af for eksempel stress, sanseoverbelastning eller manglende støtte.

Det, der kaldes "fysisk guidning," kan for et autistisk barn opleves som overgreb, fordi mange autistiske børn har en anderledes sansebearbejdning, hvor en let berøring kan føles voldsom.

Når lærere fremover skal vurdere, hvornår en elev "forstyrrer undervisningen," eller om en "pædagogisk løsning er afsøgt," bliver det i praksis en vurdering af elevens adfærd og dermed et spørgsmål om, hvilke børn der tolkes som "problemet."

Det betyder, at de mest misforståede elever risikerer at blive dem, der oftest møder fysisk indgriben.

Det er stærkt problematisk, når regeringen siger, at lovforslaget "ikke handler om børn med handicap eller diagnoser". I praksis vil det ramme disse børn hårdest.

Karina Bundgaard
Formand, Autismeforeningen

Forebyggende ressourcer er afgørende

I Autismeforeningen anerkender vi, at der er for meget uro og mistrivsel i folkeskolen.

Vores egen Inklusionsundersøgelse viser desværre også et stigende antal autistiske børn, som mistrives. Men som utallige undersøgelser dokumenterer, er roden til dette ikke børnene, men skolens rammer.

Vi tror på, at børn gør det godt, hvis de kan. Det betyder ikke, at alle børn er dydsmønstre, men at ansvaret for at handle, give støtte og tilrettelægge ligger hos de voksne: lærere, pædagoger og politikere.

Derfor skal skolerne forpligtes til at forstå de bagvedliggende årsager til uhensigtsmæssig adfærd og have ressourcerne til at forebygge den:

• Flere øremærkede ressourcer
• Mindre klasser
• Specialpædagogisk viden
• Tydelige rammer
• Personale med tid til relationer

På socialområdet har vi allerede set, hvordan udvidelser af magtanvendelse begynder som "ekstraordinære hensyn" og ender med at svække menneskers rettigheder. Skal vi virkelig gentage fejlen i folkeskolen? Herfra er det et stålfast nej.

Vi opfordrer kraftigt Folketinget til at trække i nødbremsen og undlade at vedtage ændringer, der øger sårbarheden for nogle af skolens mest udsatte elever.