Dansk Erhverv: Lad os rive uddannelsessiloerne ned

50.000 unge uden uddannelse eller job er fortsat det største problem i vores uddannelsessystem.

På trods af adskillige reformer det seneste årti, er der stadig alt for mange unge, der ikke kommer med på vognen.

Der findes indsatser, som virker og skal styrkes, men skal vi for alvor tage livtag med udfordringen kræver det, at vi river uddannelsessiloerne ned og investerer i sammenhængende tilbud af høj kvalitet.

Og det kan betale sig. Vi har brug for veluddannet arbejdskraft på stort set alle niveauer og brancher. Alene det burde være nok til at rykke temaet langt op på den politiske dosmer for de kommende år.

Samtidig vil solide løsninger være en kærkommen håndsrækning til de mange unge, der ender med et liv på kanten af både arbejdsmarked og samfund. Også det vil kunne aflæses på samfundets bundlinje.

Viljen til løsninger er heldigvis stor – uanset om man er rød eller blå. Problemet er, at de politiske løsninger ofte er små dryp i sektor for sektor, der ikke er tænkt sammen som en samlet løftestang for landets udsatte unge.

Det starter i skolen, hvor resultaterne fortsat udebliver. Der er tale om et kolossalt svigt af skolen, når mange tusind unge hvert år forlader den med bristet fagligt selvværd og uden faglige forudsætninger for at forfølge deres ønsker videre i livet.

Det er – som andre malende har sagt – som at betragte et trafikuheld i slowmotion. Og som samfund har vi alle været magtesløse tilskuere i årtier.

Virkelighedsnær undervisning

Med de optimistiske briller ser der endelig ud til at komme fokus på praksisfaglighed, som vi i Dansk Erhverv anser som en væsentlig del af nøglen til at få flere med i skolen. Senest har en rapport fra EVA vist, at elever på erhvervsuddannelserne trives bedre og er mere fagligt motiverede for deres uddannelse end deres venner i gymnasiet.

Det indikerer, at undervisning der kombinerer teori og praksis kan bidrage til at øge forudsætningerne for læring. Nu må vi bare håbe, at de mange flotte ord bliver omsat til konkret handling ude på de enkelte skoler. Fra erhvervslivets side bidrager vi meget gerne til den virkelighedsnære undervisning.

Efter skolen skal der naturligvis være relevante veje for alle, men vi må ikke stille unge en uddannelse i udsigt, som de ikke er klar til. Alle unge fortjener dog at blive mødt med positive forventninger, og et nej til en ungdomsuddannelse her og nu bør ikke være en uoverstigelig mur for et ungt menneske. Det bør i stedet være muligheden for en succesfuld anden vej, som er præcis lige så anerkendt og acceptabel som den direkte vej.

FGU et af de vigtigste svar

Vi bør bruge 10. klasse langt mere aktivt som stedet, hvor man kan blive klar til en ungdomsuddannelse. Det skal være stedet, hvor man får pudset det faglige såvel som modenheden af, så man med rank ryg kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Uanset om det er på efterskole, fri fagskole eller kommunal 10. klasse. Vi anbefaler, at ekspertgruppen for 10. klasse genetableres, så vi for alvor kan udfolde mulighederne i det ekstra skoleår.

Vi skal se systemet fra de unges og ikke systemets vinkel.

Claus Rosenkrands Olsen
Uddannelseschef, Dansk Erhverv

Selv med en forbedret folkeskole og en styrket 10. klasse vil der fortsat være en gruppe unge, som ikke er klar til ungdomsuddannelserne. Her er FGU et af de vigtigste svar, hvilket mange i denne debatrække også har peget på. Vi stiller os op i koret og gør det kort: Find nu pengene til en langtidsholdbar løsning for FGU.

Man kunne også med fordel kigge på Tamu og de resultater man her formår at levere med en af de allertungeste grupper, for eksempel kriminelle fra stærkt belastede hjem. Tamu løfter en af de tungeste opgaver af alle - og de gør det godt.

Desværre er de kapacitetsbegrænset på deres optag selvom der er behov for flere pladser, og der er flere blinde pletter på landkortet uden et tilbud til denne gruppe unge, ikke mindst uden for de store byer. Er der ikke også et potentiale her?

Underfinancierede hurraløsninger

Endelig er der selve ungdomsuddannelserne, som skal bringe de unge det sidste stykke over stregen. Her har de siloskabte reformer for alvor stået i kø. Der er skabt lappeløsning på lappeløsning og intet af det har for alvor bragt os nævneværdigt nærmere de fine målsætninger.

I Dansk Erhverv ønsker vi at træde et skridt tilbage og stille spørgsmålet: hvad er formået med vores ungdomsuddannelser, og hvad skal de levere for de unge og samfundet? Frem for at kaste os ud i nye knopskydninger, der handler mere om silokampe og institutionsstruktur end om at levere kvalitetsuddannelse gennem et solidt og sammenhængende ungdomsuddannelsessystem.

Unge uden uddannelse er en af de mest alvorlige udfordringer i vores samfund. De sidste mange års mere eller mindre fejlslagne politik viser, at endeløse reformer og besnærende snuptag ikke er vejen frem. Vi løser tydeligvis ikke problemerne med hurtige og ofte underfinansierede hurraløsninger, der ser godt ud i 21-nyhederne.

Vi skal i arbejdstøjet og tænke på tværs af siloerne. Vi skal se systemet fra de unges og ikke systemets vinkel, og så skal der skabes fagligt solide og realistiske veje for alle.