Debat: Gymnasietiden skal ikke handle om taktiske valg af fag og niveauer

DEBAT: Politikerne har et ansvar for, at vi uddanner nysgerrige unge. Hvis alt handler om at jagte et højt snit, risikerer vi at producere studenter, der udelukkende fokuserer på kortsigtede paratvidensmål, skriver Birgitte Vedersø.

Af Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

For få uger siden lagde den nu afgående uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sammen med partifællen Annie Matthiesen (V) op til politisk selvransagelse:

“De unge mennesker gør alt, hvad vi beder dem om. Hurtigt igennem studierne. Ingen kriminalitet og de er dygtige. De har gjort alt, og samtidig kan vi se, at de har ondt i livet,” sagde Søren Pind i et interview med DR.

Han blev suppleret af Annie Matthiesen, der påpegede, at politikerne har et ansvar for at have skabt et uddannelsessystem med fokus på karakterer og på stadigt skrappere faglige krav til de unge:

“Vi skal have hele mennesker, og hvis vi kun har fokus på, at de unge skal være hurtige, så glemmer vi, at der også er andre ting i livet.”

Mange af indlæggene i Altingets debat om de unges præstationskultur har kredset om samme emne: Har uddannelsessystemets voksende karakterfokus taget overhånd?

Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg påpeger eksempelvis i Altinget, at det giver eleverne en fejlopfattelse af skolens formål, hvor ”det kommer til at handle om at præstere frem for at lære og udvikle sig”.

Det tror jeg, han har ret i, at der er en fare for.

Præstationskultur lukker ned for drømmene
Vi har haft for travlt med at måle og veje, og derfor overset værdien af alt det, der netop ikke kan gøres op konkret.

For eksempel dannelsen af de unge mennesker til fagligt stærke, nysgerrige, kreative og aktive samfundsborgere.

Hvis gymnasietiden udelukkende kommer til at handle om taktiske valg af fag og niveauer, der har et højt snit som mål eller om at klare sig bedst mulig i den næste test, så risikerer vi at producere studenter, der udelukkende fokuserer på kortsigtede paratvidensmål og ikke på dybere indsigt.

Og det vil være en fejl.

Fremtidens unge skal, som Claus Rosenkrands, uddannelseschef i Dansk Erhverv, påpeger i Altinget ”kunne samarbejde, være omstillingsparate, tænke kritisk og innovativt”, og disse kompetencer fremmer vi hverken ved at pace dem igennem uddannelsessystemet eller ved usund konkurrence eleverne imellem.

Faktisk dokumenterer Noemi Katznelson, Professor, leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, at præstationskulturen har den stik modsatte effekt.

Den får nutidens unge til at lukke ned for deres uddannelsesmæssige drømme og undlade at tænke ud af boksen.

Men noget af det allerbedste ved uddannelse er jo netop, at det åbner verden for eleverne:  Åbner deres øjne for nye sammenhænge, giver en dybere indsigt og baner vejen for en fremtidig karriere.

Og det gør det selvom man ikke har fået topkarakterer.

Plads til magi og nysgerrighed
Rockwoolfonden og flere andre har vist, at al uddannelse kvalificerer, og det budskab bør vi gøre mere for, at de unge og deres forældre forstår.

Derfor skal der i uddannelsessystemet skabes mere plads til nysgerrighed og til at opleve magien ved at lære nyt.

Det vil tage præstationspresset af de unge menneskers skuldre, men vil faktisk også hjælpe dem til at klare de krav, der stilles til dem på fremtidens arbejdsmarked.

Mange af nutidens gymnasieelever kommer til at bestride jobs, som end ikke findes i dag.

Og derfor er det langt vigtigere at lære for livet, at lære at lære nyt, og at finde glæden ved at fordybe sig fremfor at jagte topkaraktererne til at komme ind på  “den rigtige uddannelse”.

Forrige artikel Gert Møller: Må ikke være tvivl om FGU som hovedvej Gert Møller: Må ikke være tvivl om FGU som hovedvej Næste artikel Forsker: Børns livsglæde skal ikke dræbes i børnehaveklassen Forsker: Børns livsglæde skal ikke dræbes i børnehaveklassen