Vi skylder eleverne en debat om, hvordan kunstig intelligens og læring kan sameksistere

Med dataetiske briller kan vi se, at uhensigtsmæssig brug af AI i klasseværelset risikerer at forvride elever og læreres forudsætninger for at skabe et fælles rum for læring.

Et rum, hvor der er plads til at misforstå svært stof og lære af sine fejl for at indoptage viden, som netop danner grundlag for, at vi som mennesker kan bruge information til noget. Og et rum som klæder nutidens elever i folkeskoler og på ungdomsuddannelser på til at håndtere de etiske dilemmaer.

AI er altid ved hånden og bruges på tværs af fag og til forskellige individuelle behov.

Chatbots bruges eksempelvis til at hjælpe elever med at finjustere skivestilen i en opgave. Det kræver blot en simpel instruks, eksempelvis "færdiggør denne tekst, så den virker professionel/formel," eller "kom med forslag til synonymer, som kan gøre teksten formel."

Den ene instruks får AI til at skrive opgaven for eleven, mens den anden bruger AI som en dynamisk synonymordbog, hvor eleven i højere grad selv må vurdere kvaliteten af chatbottens svar.

Det rejser et helt grundlæggende spørgsmål om, hvad læring er. Og hvornår en interaktion med AI kan siges at være læring.

Johan Busse

Vores målsætninger for elevernes forståelses- og mestringsniveau afgør, om vi opfatter den ene, den anden, eller dem begge som en udfordring for elevernes læring.

Det er et samfundsmæssigt spørgsmål, hvad vi mener er god eller dårlig anvendelse af chatbotten. Hvilken brug er nyttig i forhold til vores forventninger til skolens samfundsmæssige opgave, og hvilken er ikke?

Lommeregneren blev ikke enden på matematikken, og vi har generelt indrettet skolesystemet således, at der bliver taget højde for nye værktøjer.

Elever lærer i dag at regne med og uden brug af lommeregnere. Et værktøj som også er nødvendigt for undervisning i andre fag som fysik og kemi.

Det er lykkedes at integrere lommeregneren og andre redskaber som ordbøger og internettet på en måde, hvor læring både med og uden disse redskaber har sin plads. Nu har vi så til opgave at få indrettet læringsmål således, at også AI og læring kan sameksistere.

Det rejser et helt grundlæggende spørgsmål om, hvad læring er. Og hvornår en interaktion med AI kan siges at være læring.

AI kan nemlig indsamle kæmpe mængder af information, og servere dem i et letforståeligt format. Men er det læring? Eller er læring måske nærmere at forholde os til og indarbejde ny information, som gør os i stand til at tænke og handle på nye måder?

Det er ikke adgangen til avancerede nye AI værktøjer, som i sig selv skaber læring. Ligesom det heller ikke er lommeregneren selv, der gør elever i stand til at regne.

Tilegnelsen af matematiske færdigheder sker i stedet, når lærer og elev gennem en hel skolegang i fællesskab fordøjer nyt stof og gradvist øger sværhedsgraden.

I diskussionen af AI i klasseværelset er det vigtigt at holde fokus på, at elever tilgår AI med henblik på at indoptage viden – at lære – som de kan bruge til noget.

Brug af ny teknologi fordrer altid etisk refleksion. Med fremkomsten af AI som 'allemandseje' er behovet for dataetisk bevidsthed og praktisk erfaring med etisk refleksion blevet en endnu større nødvendighed.

Det gælder for eksempel det dataetiske princip om gennemsigtighed, som også er relevant i undervisningssammenhæng. Det kræver nemlig kompetencer at agere gennemsigtigt.

Elever bør lære at være transparente om, hvordan og hvorfor de har brugt AI, når de afleverer opgaver.

Ved at reflektere over AI'ens betydning for det færdige produkt, opnår eleven også en konstruktiv kritisk tilgang til AI og en forståelse af AI'ens betydning for læringen.

Elever og lærere står med en vigtig opgave, nemlig at håndtere teknologiens betydning for den videre udvikling af vores samfund. 

Johan Busse

På samme vis bør lærere selvfølgelig også være helt tydelige i deres brug af AI til at rette eller bedømme elevers arbejde.

Uden rammer for hvornår og hvordan elever bør anvende AI til læring, kan vi heller ikke opsætte rammer for, hvordan dataetiske principper som transparens, værdighed eller ansvarlighed kan italesættes i klasseværelset.

Lige nu forhandler Christiansborg om den mest gennemgribende reform af uddannelsessektoren i mange år.

Udspillet varsler store forandringer i de overordnede strukturer mellem uddannelserne.

Også i denne forbindelse er der brug for en debat om klasseværelsets nye virkelighed og tale om, hvordan vi bruger AI i uddannelsessektoren og om, hvordan vi bedst klæder fremtidens fagkyndige inden for alle områder på til at agere i en verden med AI og de etiske dilemmaer, den bringer med sig.

Hvilke egenskaber og hvilket forhold til læring har du krav på at få med fra din skolegang? Hvem har ansvar for at gennemskue elevers brug af AI's betydning for den enkelte elev og for samfundet?

Elever og lærere står med en vigtig opgave, nemlig at håndtere teknologiens betydning for den videre udvikling af vores samfund. Og den opgave kræver grundig omtanke, der også omfatter de værdier, som vi anser for vigtige for vores samfund.

Mens vi ivrigt debatterer de store strukturer i uddannelsessystemet, må vi ikke overse elefanten, som er vandret direkte ind i klasselokalerne, hvor den risikerer at trampe på elevers motivation for at lære og lærernes motivation for at undervise, hvis vi ikke ser os for.