Debat

Debat: Politikerne udskyder løsningerne på problemerne for uddannelsesområdet

DEBAT: Det haster med at træffe de afgørende politiske beslutninger på uddannelsesområdet. Politikerne brandslukker enkelte steder, men der er behov for, at et bredt flertal laver en langsigtet løsning, skriver René van Laer, direktør på Knord.

Det
haster med at få taget de afgørende beslutninger om, hvordan vi fremover vil prioritere
uddannelsesområdet, mener René van Laer, direktør på Knord.
Det haster med at få taget de afgørende beslutninger om, hvordan vi fremover vil prioritere uddannelsesområdet, mener René van Laer, direktør på Knord.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af René van Laer
Direktør, Knord

De årlige nedskæringer på ungdomsuddannelserne kører nu på fjerde år.

To procent om året lyder ikke af meget – men når det akkumuleres, og vi kan se frem til yderligere reduktioner de kommende to år, så er vi nu kommet dertil, hvor det får stor indflydelse på det, som vi på uddannelsesinstitutionerne kan tilbyde de unge.

Kerneydelsen står for skud
På kort sigt har det betydet, at budgetterne på områder, der ikke direkte berører undervisningens gennemførelse, er blevet beskåret kraftigt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Men nu rammer det ind i kerneydelsen. Den pædagogik og didaktik, vi hidtil har benyttet, kan ikke længere gennemføres.

Nu gør vi i langt større grad brug af digitaliseret undervisning, forelæsninger, caseundervisning – og en lang række andre tiltag, der reducerer brugen af undervisningsressourcer.

Løsningen er ikke flere penge alene – men også en politisk stillingtagen til, om uddannelse er en langsigtet investering eller en årlig omkostning på finansloven. Det er også en politisk stillingtagen til hele den måde, vi har organiseret ungdomsuddannelserne på.

René van Laer
Direktør, Knord

Vi har været nødt til at reducere antallet af medarbejdere, og det betyder store omlægninger af en uddannelsestradition, som vi altid har været stolte af i Danmark.

Uddannelse som et sted, hvor oplysning, indlæring, diskussion og meninger brydes og er med til at skabe fundamentet for det samfund, som vi alle sætter stor pris på. Den uddannelsestradition er dyr, da den kræver mange ressourcer til medarbejdere.

Vi har som land hidtil betragtet uddannelse som en samfundsinvestering til gavn for såvel den enkelte som samfundet. Nu betyder de nye tider, at de fagligt svage elever får endnu sværere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Nu er vi nået til et punkt, hvor uddannelse økonomisk styres meget kortsigtet, uden at der har været en egentlig politisk diskussion af betydningen af, at uddannelser nu ændres fra at være en langsigtet investering til en årlig omkostning på finansloven.

Her og nu-løsninger på langsigtede problemer
At det overrasker politikere, kan man se af de mange enkeltsager, der nu dukker op. Små uddannelsesinstitutioner i udkanten af Danmark får pludselig et lidt højere grundtilskud. Et beløb, der ikke redder dem på langt sigt – men blot udskyder det reelle problem.

VUC’er lukker udbudssteder – og i løbet af kort tid kommer der sikkert også en kortsigtet løsning på dette langsigtede problem.

Vi vil i de kommende år se endnu flere nødlidende institutioner og udbud, der forsvinder. Demografien i Danmark ændres hastigt i de kommende år, og antallet af unge reduceres kraftigt mange steder. Der er derfor skabt en giftig cocktail, når økonomien samtidig beskæres kraftigt.

Løsningen er ikke flere penge alene – men også en politisk stillingtagen til, om uddannelse er en langsigtet investering eller en årlig omkostning på finansloven. Det er også en politisk stillingtagen til hele den måde, vi har organiseret ungdomsuddannelserne på.

Har vi en hensigtsmæssig institutionsstruktur, eller hæmmer den i virkeligheden den uddannelsespolitiske dagsorden, da det er institutionsstrukturen, der ofte sætter dagsordenen for uddannelsespolitikken.

Uddannelsesområdet skal samtænkes
Der har i de senere år været en lang række reformer, der hver især kan være gode, men som ikke er tænkt i sammenhæng.

Folkeskolen, erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser skal samtænkes, når man laver reformer, og på ungdomsuddannelserne er man nødt til at lade uddannelsespolitikken være i centrum og så tilpasse institutionsstrukturen til de langsigtede mål.

I Danmark har vi tradition for, at uddannelsesområdet er funderet på brede politiske forlig. Det er en god tradition – men det haster med at få taget de afgørende beslutninger om, hvordan vi fremover vil prioritere uddannelsesområdet.

Det gælder såvel økonomisk som strukturelt og indholdsmæssigt. Det kan ikke vente, og sektoren kan ikke fungere med kortsigtede lappeløsninger og politiske beslutninger på baggrund af enkeltsager.

Vi er nødt til sammen at løse de udfordringer, vi står over for, i en bredere kontekst, hvor økonomien også er en del af udfordringen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

René van Laer

Konsulent, UNord, fhv. direktør, KNord, bestyrelsesformand, Ørestadsgymnasiet
cand.merc. i International Business and Marketing (CBS 1975)

0:000:00