Debat

DGS: Vi skal have et grundlæggende opgør med gymnasiernes selveje

Når selvejet skaber ulighed i vilkår blandt eleverne, er det på høje tide, vi ændrer kurs, skriver DGS-forkvinde Alma Tynell.

Alle elever skal have ret til en maksimalt antal timers afleveringer om ugen, en individuel samtale forud for fratagelse af SU og en grænse for hvornår lærere senest må give dag-til-dag lektier for, skriver Alma Tynell.
Alle elever skal have ret til en maksimalt antal timers afleveringer om ugen, en individuel samtale forud for fratagelse af SU og en grænse for hvornår lærere senest må give dag-til-dag lektier for, skriver Alma Tynell.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Alma Tynell
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En elev henvendte sig for nylig til mig for at blive klogere på de rettigheder, gymnasieelever har i dag.

I en tid hvor elever og ikke mindst elevdemokratiet har lidt store tab grundet nedlukningerne, har det været relevant for mange at undersøge, hvad de egentlig har af rettigheder. 

Det kan nemlig virke forvirrende at finde hoved og hale i.

Men jeg måtte desværre fortælle eleven, at vi faktisk ikke har særlig mange rettigheder som elever på gymnasier.

Politikerne bør fastsætte en række rettigheder, alle elever har – uanset om man går på gymnasium på den ene eller anden side af vejen.

Alma Tynell
Forkvinde, DGS

I dag er der nemlig for få skitserede universelle rettigheder for os elever. Det betyder, at vi har vidt forskellige vilkår og rammer alt efter hvilken skole, vi går på.

Konkret kan det ene gymnasium fratage SU, når elever har 10 procent fravær, mens det andet gymnasium fratager ved 15 procent. 

Det tredje gymnasium må maksimalt give elever afleveringer, der svarer til 10 timers arbejde om ugen, mens det fjerde slet ikke har nogen begrænsning.

Det kan måske lyde som småting, men for os elever har det en stor påvirkning på vores trivsel, vores stressniveau og vores motivation.

Det kan ikke passe, at vores gymnasievalg afgør vores rettigheder som elever – det er da uretfærdigt. Vi burde have fælles vilkår, uanset hvilken skole, vi går på.

Selvejet skaber ulighed

Temadebat

Økonomiprofessor Nina Smiths reformkommission ser lige nu blandt andet på, om der skal ændres fundamentalt på vores ungdomsuddannelsessystem.

Skal der eksempelvis laves én fælles indgang til uddannelserne, lyder et af kommissionens arbejdsspørgsmål.

Det er tilsvarende blevet stillet af en lang række aktører, som i løbet af de senere år har slået på tromme for et større opgør med det nuværende systems indretning.

Med udsigt til kommende politiske forhandlinger om ungdomsuddannelsernes tilskuds- og taxametersystem tager vi på Altinget Uddannelse derfor nu en samlet debat om de store linjer på ungdomsuddannelserne.

Hele problematikken udspringer af gymnasiernes selveje. Selvejet er bygget op på en sådan måde, at skolerne har vide beføjelser til at bestemme over elevernes hverdag.

Det er altså rektor, der fastsætter skolens studie- og ordensregler og dermed beslutter netop hvilke regler der skal gælde for SU-fratagelse og afleveringer.

Er man utilfreds med en beslutning fra rektor, er der ikke meget hjælp at hente hos skolebestyrelsen, da den ofte består af mennesker, der ikke har sin daglige gang på skolen. Faktisk er der kun én eneste elev med stemmeret i hver skolebestyrelse.
 
Derfor behøver vi et grundlæggende opgør med den måde, vi styrer gymnasierne i dag. Når selvejet skaber ulighed i vilkår blandt eleverne, er det på høje tide, vi ændrer kurs.

Derfor bør politikerne fastsætte en række rettigheder, alle elever har – uanset om man går på gymnasium i den ene eller anden side af landet eller på den ene eller anden side af vejen.

Det betyder for eksempel, at alle elever skal have ret til en maksimalt antal timers afleveringer om ugen, en individuel samtale forud for fratagelse af SU og en grænse for hvornår lærere senest må give dag-til-dag lektier for.

Det skal være gennemsigtigt, og vi elever skal høres i udformningen af rettighederne.

Fælles grundlag og fælles rammer

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ønsker detailstyring af vores gymnasier, men vi tror på, at man kan fastsætte nogle fælles rammer og retningslinjer for, hvordan vi behandler eleverne på vores gymnasier, så vi sikrer en national standard.

I en tid hvor elevfordeling og forhåbentligt snart et nyt taxametersystem skal skabe økonomisk lighed mellem institutioner, er det vigtigt, at vi også husker at udligne vilkårene for den enkelte elev.

Det gør man ved at sikre et fælles grundlag og nogle fælles rammer der gælder, når man er elev på et gymnasium.

Jeg håber, at vi næste gang en elev henvender sig med et lignende spørgsmål, faktisk har en række skitserede rettigheder, vi kan fortælle eleven om. Det vil sikre bedre trivsel, en større national standard og mere ro i hverdagen. Det har vi elever brug for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00