DI: Folkeskoleelever skal ud af klasselokalerne og opleve jobmarkedet

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør, Dansk Industri

Syv år efter at 9. klasse er afsluttet, skulle studenterhuen eller svendebrevet gerne være i hus.

Desværre er det ikke virkeligheden for hver femte elev.

I en folkeskoleklasse med 28 elever er der altså mindst fem, som i en alder af 22 endnu ikke er nået igennem ungdomsuddannelserne. Fire elever i klassen har forsøgt at gennemføre en ungdomsuddannelse, men er faldet fra. Ofte har de haft flere forsøg.

Eleverne fik i den seneste PISA-undersøgelse et åbent spørgsmål om, hvilke job de kunne forestille sig at beskæftige sig med i en alder af 30 år. Næsten halvdelen af eleverne i landets 9. klasser kunne ikke svare på det.

Charlotte Rønhof, underdirektør, Dansk Industri

Der er ikke lyse udsigter for de unge, som ikke får en uddannelse. Alle undersøgelser viser, at livet som ufaglært betyder løs tilknytning til arbejdsmarkedet, og fremtidsudsigterne peger på, at behovet for ufaglærte falder langt hurtigere, end de nuværende ufaglærte forlader arbejdsmarkedet.

Derfor er det vigtigt, at vi gør en indsats for, at flere unge finder den rette vej videre i uddannelsessystemet. Spørgsmålet er, hvad der skal gøres?

Vejledning løser det ikke
Det nemme svar er mere vejledning. Problemet er bare, at fakta taler imod.

I forbindelse med PISA 2012 blev eleverne spurgt til deres deltagelse i vejledningsaktiviteter og deres vurdering af egen evne til at træffe uddannelsesvalg.

Danmark og Finland lå helt i top, når man kiggede på deltagelsen i vejledningsaktiviteter. Men modsat de finske unge, som følte sig blandt de bedst kvalificerede til at træffe uddannelsesvalg, var de danske elever under gennemsnittet af de deltagende lande. Meget vejledning gør altså ikke de unge i bedre stand til at træffe valg.

Læg dertil, at eleverne i den seneste PISA-undersøgelse fik et helt åbent spørgsmål om, hvilke job de kunne forestille sig at beskæftige sig med i en alder af 30 år. Næsten halvdelen af eleverne i landets 9.-klasser kunne ikke svare på det.

I gennemsnit i hele OECD er det under hver femte elev, som ikke kan svare på det spørgsmål.

PISA-undersøgelserne er i denne sammenhæng interessante, fordi de elever, der bliver spurgt, er 15-årige. Eller for de flestes vedkommende 9. klasses elever. Det er altså netop de elever, som skal til at træffe deres første uddannelsesvalg.

Unge mangler viden om arbejdslivet
Vi må indse, at danske elever, når de står foran uddannelsesvalget i 9. klasse, har meget ringe kendskab til mulighederne på arbejdsmarkedet og de uddannelsesveje, der fører den i retning, som eleverne ønsker.

Vi er nødt til at erkende, at danske unges hverdag giver meget begrænset viden om arbejdslivet.

Hvis unge kun kender de jobfunktioner, som de selv møder i deres hverdag, såsom butiksassistenter, tømrere, folkeskolelærere eller buschauffører, men ikke har mødt industriteknikeren eller ingeniøren, så kommer alle disse ukendte karrieremuligheder slet ikke ind på radaren, når uddannelsesvejen skal vælges.

Det er et problem, som vi er nødt til at tænke ind i folkeskolens undervisning. Vi kan ikke forvente, at eleverne selv eller igennem deres forældre får meningsfulde oplevelser af arbejdslivet. Men det er netop disse oplevelser, som giver eleverne et godt fodfæste til at vælge uddannelse.

Derfor er svaret på bedre overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne ikke flere velmenende vejledere, som de unge kan snakke med.

Men de unge skal ud af klasselokalerne og på alle former for besøg på arbejdspladser, så de kan få egne autentiske oplevelser og en meget større idé om, hvad man også kan blive.