Debat

E-læringschef: Er årtiers diskussion om informationsteknologi i folkeskolen slut?

DEBAT: Digitale læremidler er udbredt i folkeskolen, men få steder eksperimenterer eleverne med både det, de skal lære, og den måde det sker på, skriver chefen for Det Nationale Videncenter for e-læring.

GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef på eVidenCenter – Det Nationale Videncenter for e-læring

”To piger står og gynger ved siden af højtaleren. Fire drenge diskuterer, hvilken videofilm de skal leje i eftermiddag. En vil hellere leje et videospil. Bag gardinet i vindueskarmen sidder en dreng med sin lillebrors aflagte bib-spil. Ind imellem kommer han med små irriterede udbrud.

… En dreng demonstrerer sin nye lommeregner for et par kammerater. En pige sidder med sin walk-man og læser i et tegneseriehæfte. Frikvarteret er snart forbi - i næste time skal klassen have tysk.

Den nye mikroteknologi er med stormskridt på vej ind i børns og unges liv. De synes uden modstand at anvende al den nye teknik, som sendes på markedet af industrien.”1

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Fag kontra dannelse
Selvom ovenstående er skrevet for 34 år siden, minder det om nutidens skole, hvor teknologien blot er udskiftet med smartphones, Facebook, iTunes mv. 

Allerede i 1983 drøftede man, hvordan eleverne kunne forstå og forholde sig til informationsteknologien (mikroteknologien), så de ikke bare indoptog den ukritisk.

Problemløsningskompetencen er en af de vigtigste af det 21. århundredes kompetencer. Programmering er i sig selv en problemløsningsmetode.

Michael Lund-Larsen
Centerchef på eVidenCenter – Det Nationale Videncenter for e-læring

Og også den gang gik diskussionen på fag kontra dannelse: Skal man lære at programmere, eller skal afsættet være en tilgang gennem andre fag? Skal man have it-kompetencer, eller skal man blot have holdninger til it?

It-simuleringer af virkeligheden
Med den aktuelle nedsættelse af en rådgivningsgruppe for digital læring har undervisningsminister Merete Riisager (LA) måske afsluttet diskussionen: ”Folkeskolen skal uddanne skabere og analytikere med it.”

Siden 1983 har forskere argumenteret for, at hvis eleverne både skulle forstå og forholde sig til informationsteknologien, så skulle de selv kunne gribe ind i de programmer, som de blev undervist af. Eleven skal på den ene side være aktiv i forhold til programmets udformning (programmering), og på den anden side erfare og forstå konsekvensen af dette.

Sådanne systemer fandtes ikke for 34 år siden, men i dag kan der forholdsvis let udvikles it-simuleringer af virkeligheden, hvor eleven også kan ændre simuleringsprogrammets udformning.

Eleven skal kunne programmere
I dag er digitale læremidler udbredt i folkeskolen. Ikke alle disse er lige gode. Hovedparten har som formål at støtte elevens læring eller at supplere læreren. Mange er rene træningsprogrammer. Men stort set ingen giver eleven mulighed for at eksperimentere med både det, de skal lære, og den måde det sker på.

Problemløsningskompetencen er en af de vigtigste af det 21. århundredes kompetencer. Programmering er i sig selv en problemløsningsmetode (Computational Thinking).2

Derfor giver det mening at tale om, at eleverne skal kunne programmere. Hvis dette sker i sammenhæng med simulering inden for andre fagligheder, opnås problemløsningskompetencen i samspil med, at eleven lærer at begribe computerens muligheder, indflydelse og udfordringer.

Bedre muligheder for at udforske
Jeg skal ikke tage stilling til, om der skal oprettes et egentligt it-fag; men blot pege på, hvad programmering kan bidrage til i undervisningen.

Og samtidig pege på behovet for at udvikle nye digitale læremidler, der i højere grad giver eleven mulighed for at udforske og eksperimentere.

1”Unge, mikroteknologi og jagten på de ”rigtige” kvalifikationer”, Chresten Kruchov (daværende adjunkt, Danmarks Lærerhøjskole og senere rektor for CVU Kbh/Nordsj.) fra bogen ”Mikroteknologi, skole og opdragelse”, Unge Pædagoger, 1983. 

2Professor Ole Iversen, Aarhus Universitet, Oplæg 19/1-2017 på Education 4.0 hos DI Digital.

Dokumentation

Den gode uddannelsespraksis
Den danske uddannelsessektor er spækket med innovative, virksomme og skæve tiltag, der alle har til formål at gøre børn og unge klar til fremtiden.

Altinget: uddannelse sætter i en debatserie fokus på de gode erfaringer – set fra med underviserens, forskerens og lederens perspektiv.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00