Debat

Elever: Tvang får ikke flere til at tage en erhvervsuddannelse

Mange politikere tror, at hvis vi bare tvinger de unge ind på erhvervsuddannelserne, så fikser det alle vores problemer. Det tror vi ikke på. Vi tror til gengæld på, at bedre forhold kan få flere unge til – af lyst – at vælge en erhvervsuddannelse, skriver Julie Kølskov Madsen

I stedet for at bruge kræfterne og pengene på at omtænke hele systemet, skal der kigges på, hvordan vi kan gøre de uddannelser, vi allerede har, attraktive, skriver Julie Kølskov Madsen.
I stedet for at bruge kræfterne og pengene på at omtænke hele systemet, skal der kigges på, hvordan vi kan gøre de uddannelser, vi allerede har, attraktive, skriver Julie Kølskov Madsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Julie Kølskov Madsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis man gerne vil have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, kræver det, at man gør en seriøs indsats for at forbedre både det faglige niveau og studiemiljøet på erhvervsuddannelserne.

Temadabat

Økonomiprofessor Nina Smiths reformkommission ser lige nu blandt andet på, om der skal ændres fundamentalt på vores ungdomsuddannelsessystem. Skal der eksempelvis laves én fælles indgang til uddannelserne, lyder et af kommissionens arbejdsspørgsmål. Det er tilsvarende blevet stillet af en lang række aktører, som i løbet af de senere år har slået på tromme for et større opgør med det nuværende systems indretning. Med udsigt til kommende politiske forhandlinger om ungdomsuddannelsernes tilskuds- og taxametersystem tager vi på Altinget Uddannelse derfor nu en samlet debat om de store linjer på ungdomsuddannelserne.

Der skal også være en bedre vejledning i folkeskolen, så eleverne får et billede af, hvordan det rent faktisk er at tage en erhvervsuddannelse. Dette skal både ske gennem mere og bedre individuel vejledning, men også gennem besøg af rollemodeller hvor grundskoleeleverne kan møde lærlinge og svende i øjenhøjde.

Der er kommet en tankegang blandt mange politikere om, at hvis vi bare tvinger de unge ind på erhvervsuddannelserne, så fikser det alle vores problemer. Det tror vi ikke på. Vi tror til gengæld på, at bedre forhold på erhvervsuddannelserne kan få flere unge til – af lyst – at vælge en erhvervsuddannelse.

Hvis eleverne i grundskolen ser erhvervsuddannelserne som et lige så godt valg som gymnasiet, kan det gøre op med idéen om, at der mere prestige i gymnasiet end på erhvervsuddannelsen. Myten, om at en lang universitetsuddannelse er mere prestigefyldt end et svendebrev, lever desværre stadig i bedste velgående.

Erhvervslivet skal tage samfundsansvar

De 2,5 milliarder kroner regeringen lægger op til at investere i uddannelser, kan bruges til at genopbygge erhvervsuddannelserne, så de kan være stærke uddannelser med højt fagligt niveau. Det kan skabe glæde og lyst til at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Man skal ikke glemme, at det er fedt at tage en erhvervsuddannelse. Man får ny og nyttig læring gennem samarbejde på tværs af grupper, der ikke ligner en selv, og sejren ved at være med til at gøre en forskel både for sig selv og den virksomhed, man arbejde for.

Mange elever ender i skolepraktik, og kommer derfor ikke ud og oplever faget på egen krop.

Julie Kølskov Madsen
Formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation

I stedet for at bruge kræfterne og pengene på at omtænke hele systemet, skal der kigges på, hvordan vi kan gøre de uddannelser, vi allerede har, attraktive. Det kræver ikke prestigeprojekter, men ressourcer, der giver skolerne mulighed for at give den bedst mulige undervisning i rammer, der er inspirerende for de unge.

Som udgangspunkt er vi vilde med erhvervsuddannelserne, derfor ser vi heller ikke nogen grund til at lave dem grundlæggende om. Dog er der også mange udfordringer ved dem. Der er for eksempel ikke nok ressourcer til materialer eller nok tid til at få nok undervisning. Hvis man ønsker at forbedre erhvervsuddannelserne, kunne man starte med at sikre nok tid i skolen med kvalificerede lærere.

Sidst, men ikke mindst, kræver det også, at erhvervslivet tager samfundsansvar og tager flere lærlinge ind. Erhvervslivet kan ikke på den ene side hele tiden siger de mangler arbejdskraft, men samtidigt slet ikke opretter nok lærepladser. Dette betyder, at mange ender i skolepraktik og derfor ikke kommer ud, og oplever faget på egen krop.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00