Debat

Efterskoler: Brug uddannelsesmilliarder på praktiske fag i folkeskolen

Når regeringen skal investere "i kvalitet i uddannelse," foreslår vi, at pengene prioriteres til mere undervisning i praksisfaglighed, opdaterede lokaler og ambitiøs og lærende brobygning, skriver Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen.

Sidste skoleår var under fem procent af timerne praksisfaglige fag som håndværk og design. Det er alt for lidt, hvis vi vil skabe reelle forandringer, skriver Torben Vind Rasmussen.
Sidste skoleår var under fem procent af timerne praksisfaglige fag som håndværk og design. Det er alt for lidt, hvis vi vil skabe reelle forandringer, skriver Torben Vind Rasmussen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Torben Vind Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I øjeblikket er der masser af unge mennesker i brobygning på landets gymnasier og erhvervsskoler. Her skal de på meget kort tid opleve, hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan tilbyde, inden de i starten af det nye år skal træffe deres valg om, hvilken vej de vil gå.

Jeg gentager: På meget kort tid. For mange unges vedkommende er besøget på erhvervsskolen nemlig nærmest første gang, de stifter bekendtskab med de praktiske fag på en erhvervsuddannelse. For de allerfleste unges vedkommende ender det med, at de vælger det almene gymnasium.

I 2030 kommer vi til at mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked ifølge en fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der er et stort samfundsmæssigt behov for, at flere vælger at gå den faglærte vej, og det skal vi alle forholde os til og løse i fællesskab – uden at lade skoleeleverne være et middel til at løse en bestemt samfundsopgave.

Mere ambitiøs brobygning

Jeg mener, at vi skal starte med at vække skoleelevers interesse for praktiske fag langt tidligere, end vi gør i dag. Det skal ske allerede fra 1. klasse. Børn har en naturlig lyst til at udforske verden og veksler uproblematisk mellem fantasi, teori og praksis.

Der er behov for at ændre formen for den nuværende brobygning, som mange steder bærer præg af at være sodavandsbesøg. 

Torben Vind Rasmussen, formand, Efterskolerne

Den kreativitet skal vi holde dem fast igennem hele skolegangen – eventuelt i tæt samarbejde med eksterne aktører, som Åben Skole i folkeskolereformen giver mulighed for.

Samtidig skal vi ændre timefordelingen. Sidste skoleår var under fem procent af timerne praksisfaglige fag som håndværk og design. Det er alt for lidt, hvis vi vil skabe reelle forandringer.

Derudover er der behov for at ændre formen for den nuværende brobygning, som mange steder bærer præg af at være sodavandsbesøg. Brobygningen skal i stedet være ambitiøs og indeholde læring.

For eksempel ved at slå brobygning, erhvervspraktik og OSO (obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse) sammen til en større opgave, der løses i samarbejde med lokale virksomheder og erhvervsskoler. Det har vi god erfaring med på efterskolerne.

Det giver brobygningen et fagligt niveau og eleverne et reelt indblik i hvordan, det er at arbejde med både praksisfaglighed og innovation. Samtidig oplever de, hvad en ungdomsuddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, kan føre til.

Intet quickfix

Det er ikke et quickfix at løse de udfordringer, vi står over for med at få flere til at søge en erhvervsuddannelse og dermed få flere faglærte ud på arbejdsmarkedet.

Temadebat

I reformudspillet Danmark kan mere I foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse".

Med udspillet lægger S-regeringen op til at gå sammen med erhvervslivet, uddannelsesaktørerne og de partier, der ifølge regeringen selv "tager ansvar for finansieringen", for at finde ud af, hvordan investeringerne bedst kan anvendes.

Altinget Uddannelse stiller i forlængelse af regeringens invitation det åbne spørgsmål: Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelsesområdet?

Der har været mange bud på det tidligere. Ét af dem var den tidligere regerings ekspertudvalg for erhvervsretning af 10. klasse.

Men det er alt for sent at sætte ind i 10. klasse. Heldigvis har der hen over sensommeren og efteråret foregået en vigtig politisk debat om den manglende praksisfaglighed i skolen.

Konservatives formand Søren Pape Poulsen har blandt andet. foreslået, at elever i de ældste klasser skal have mulighed for at skifte skoledage ud med arbejdsdage på en virksomhed i 7., 8. og 9. klasse. Men der skal endnu mere til.
 
Så når regeringen foreslår at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse," vil jeg konkret foreslå at bruge pengene på følgende:

Mere undervisning i praksisfaglighed i både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen og opdaterede lokaler i samme ombæring. Derudover bør der investeres i ambitiøs og lærende brobygning.

Dermed viser vi, hvad erhvervsuddannelserne kan byde på, så de unge kan træffe deres uddannelsesvalg på et oplyst grundlag. Om de så vælger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse, er helt op til dem. De skal i sidste ende vælge med hjertet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)