Ekspert: Gymnasie-arabisk bliver populært

SPROG: Det er både sandsynligt og nødvendig, at arabisk spreder sig til flere gymnasier, efter en forsøgsordning med faget nu er blevet godkendt. Det mener dekan for uddannelser på Aarhus Universitet, Mette Thunø, og forskningspolitisk chef i DI, Charlotte Rønhof.
Ekspert tror, at arabisk som 2. fremmedsprog i gymnasiet bliver populært i fremtiden.
Ekspert tror, at arabisk som 2. fremmedsprog i gymnasiet bliver populært i fremtiden. Foto: Colourbox

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har godkendt en treårig forsøgsordning med arabisk som 2. fremmedsprog hos Akademisk Studenterkursus.

Men man skal ikke regne med, at studenterkurset i fremtiden bliver alene om at udbyde det "nye" sprog. Spørger man dekan for uddannelser på Aarhus Universitet, Mette Thunø, er der nemlig stor sandsynlighed for, at arabisk vil sprede sig til flere gymnasier landet over.

"Jeg er forholdsvis sikker på, at mange gymnasieelever vil være interesserede i det," siger Mette Thunø, som tidligere har argumenteret for, at der er brug for flere fremmedsprog som arabisk i skolen.

LÆS: Antorini siger ja til arabisk i gymnasiet

Fakta
Ifølge stx-bekendtgørelsen kan følgende fag indgå som 2. fremmedsprog i gymnasiet: tysk, fransk, spansk, italiensk og russisk.

Derudover er der godkendt forsøgsordninger med fagene kinesisk, japansk og nu også arabisk.


Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning


Mette Thunø forventer, at gymnasierne som nu selvejende institutioner ønsker at profilere sig på et specielt globalt kursusudbud, hvilket kan betyde, at de tilbyder fag som arabisk.

Det så man eksempelvis i forhold til kinesisk, der blev godkendt som 2. fremmedsprog i 2005. Siden da har faget bredt sig som en steppebrand rundt på flere danske gymnasier, og i dette skoleår har hele 17 danske gymnasier givet eleverne mulighed for at vælge kinesisk som 2. fremmedsprog i stedet for eksempelvis tysk, spansk eller fransk.

Det en vigtig milepæl, som Christine Antorini nu sætter. For ikke mindst i Danmark, som jo er et lille sprogområde, har vi et stort behov for at tilegne os så mange sprog og så meget viden om verden omkring os som muligt. Og det gælder ikke mindst Asien og Mellemøsten.

Mette Thunø
Dekan for uddannelser på Aarhus Universitet

Kinesisk blev især populært, fordi der er så stort et handelspotentiale i Kina, mener Mette Thunø. I modsætning til kinesisk har arabisk dog det forspring, at en del danskere med anden etnisk baggrund i forvejen kan lidt eller meget arabisk hjemmefra, hvilket sikkert vil betyde, at mange af dem vil benytte sig af tilbuddet, hvis de får muligheden, spår hun.

Vigtigt for Danmark med flere sproglige kompetencer
I forbindelse med godkendelsen har Ministeriet for Børn og Undervisning også sendt retningslinjer for ansøgninger om forsøg med 2. fremmedsprog.

Heri fremgår det, at ministeriet ser på, hvilken økonomisk, politisk og kulturel betydning, sproget har for Danmark, når de vurderer, om en forsøgsordning med faget skal godkendes. Det åbner derfor op for, at også forsøg med andre sprog med særlig betydning for Danmark vil kunne godkendes som 2. fremmedsprog.

Læs retningslinjerne her (eksternt link)

Og det er kun godt, når fag som kinesisk og arabisk bliver oprettet på de danske gymnasier, fortæller Mette Thunø. For der er nemlig et stort behov for flere sproglige kompetencer i Danmark, hvor vi ifølge hende allerede nu er sprogligt bagud i forhold til mange af vores nabolande, som i flere år har haft kinesisk og arabisk på skoleskemaerne.

"Det en vigtig milepæl, som Christine Antorini nu sætter. For ikke mindst i Danmark, som jo er et lille sprogområde, har vi et stort behov for at tilegne os så mange sprog og så meget viden om verden omkring os som muligt. Og det gælder ikke mindst Asien og Mellemøsten," siger Mette Thunø, og påpeger at det i dag er utilstrækkeligt blot at tilbyde tysk og fransk som andet eller tredje sprog.

Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i DI, er også positiv over, at arabisk nu kan udbydes som 2. fremmedsprog. Hun er samtidig enig i, at det er vigtigt at få styrket de sproglige kompetencer. Ifølge hende er det arabiske sprog interessant for et eksportorienteret land som Danmark, fordi så stor en del af verdens befolkning taler arabisk.

Hun understreger, at selvom mange mennesker i Danmark allerede kan arabisk, er det vigtigt at få nogle folk ud, der har fået undervisning i sproget. For skal man bruge sproget professionelt er det nemlig vigtigt at kunne det skriftligt.

"Derudover lærer man jo også sproget på en anden måde i en undervisningssituation, end når man taler det derhjemme," siger hun og fortæller, at hun kender til flere situationer, hvor en virksomhed har håbet på at gøre brug af medarbejdere, der kunne arabisk, men hvor man fandt ud af, at det kunne man ikke, fordi de ikke havde den skriftlige dimension med eller kun kunne "hverdags-arabisk".

Bliver lettere at vedligeholde
Og selvom de unge måske kun har sproget på deres ungdomsuddannelse, vil det for en god gruppe af dem stadig godt kunne bruges i erhvervslivet senere hen, fortæller Charlotte Rønhof.

"Jeg tror, at mange af dem, der vil vælge arabisk som 2. fremmedsprog, formentlig taler arabisk i forvejen. Derfor tror jeg også godt, at den gruppe, når de kommer ud, fint vil kunne bruge sproget som et værktøj," siger hun.

Hun fortæller, at sproget derudover kan have den fordel, at de unge, der i forvejen kunne arabisk, ikke på samme måde behøver at arbejde for at vedligeholde sproget, når de går videre på uddannelser, hvor arabisk ikke indgår. De unge, der har haft tysk, fransk eller kinesisk, og som ikke kunne det "hjemmefra", skal derimod arbejdere hårdere for ikke at glemme det, hvis de vil bruge det senere i livet.

DF: "Vi kan da bare handle på engelsk"
Dansk Folkeparti er som det eneste parti i Folketinget direkte imod forsøget. Børne- og undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, erkender, at ministeren har beføjelsen til at godkende konkrete forsøgsprojekter uden at spørge forligskredsen, han beklager dog stadig ministerens afgørelse.

Han mener, at faget slet ikke vil ende med som et fremmedsprog, men i stedet som "modersmålsundervisning i forklædning", og at ministerens argumenter i forhold til fagets betydning for handelsforbindelser og økonomisk udbytte derudover er mærkelige. For Danmarks handel foregår i høj grad med Tyskland, Norden og resten af Europa, understreger han.

"Handlen med de arabiske lande er ikke særlig stor. Og der hvor den er, der fungerer det jo fint på engelsk," siger han.

Selvom handlen mellem Danmark og Mellemøsten måske nok kunne klares på engelsk, understreger Mette Thunø fra Aarhus Universitet, at undervisning i et sprog giver flere kompetencer, end det man lige ser med første øjekast.

"I sprogundervisningen tilegner man sig udover selve sproget også en hel del interkulturelle kompetencer, som eleverne fremover kan bruge i hvilket som helst land, de kommer. Selvom man ikke på tre år når at blive flydende i svære sprog som arabisk, japansk og kinesisk, opnår eleverne alligevel en generel indsigt i hvordan helt anderledes kulturer og sprog kan fungere," fortæller hun.

Netop kulturel indsigt og generelle analytiske redskaber til at forstå andre kulturer med er ifølge hende kompetencer, der er meget vigtige at have, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence med de andre lande.

De danske gymnasier skal dog ikke regne med, at det nogensinde bliver en permanent ordning med arabisk eller tyrkisk som 2. fremmedsprog, understreger Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.

"Det er den forkerte vej at gå. Derfor vil vi også nedlægge veto, hvis det skal gøres permanent og bliver taget op i forligskredsen," siger han.

SF og K: En samfundsmæssig og økonomisk investering
SF's ordfører for ungdomsuddannelser, Lisbeth Bech Poulsen, giver ikke meget for Alex Ahrendtsens argumenter om, at arabisk i gymnasiet vil være "modersmålsundervisning i forklædning."

"Jeg synes bestemt ikke det er nogen ulempe, at der er nogle unge i Danmark, der har nogle forudsætninger i forvejen. Det skal vi i stedet udnytte. Men det er jo ikke derfor, vi udbyder sproget. Vi gør det, fordi det er en samfundsmæssig og økonomisk investering," siger hun.
Den konservative børne- og undervisningsordfører, Mai Henriksen, giver heller ikke meget for Alex Ahrendtsens argumenter.

"Argumentationen om at det er Tyskland og de nordiske lande, vi handler mest med, holder bare ikke, for sådan kommer det ikke til at være i fremtiden," siger hun og understreger, at der for Konservative er vigtigt, at Danmark åbner sig op mod omverdenen og bliver mere internationale.

"Det er vigtigt, hvis vi skal klare os i konkurrencen fremover," siger hun til Altinget | Uddannelse.

LÆS: K - Klæd eleverne på til en globaliseret verden

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. adm. direktør, Life Fonden
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Charlotte Rønhof

Formand, Bornholms Erhvervsfond, Campus Bornholm og ATV Science & Engineering Komité. Bestyrelsesmedlem, Hjerteforeningen, Innovationsfonden, KataFonden, Madkulturen, Seges Innovation og Speak.
cand.lact. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1989), hd i ledelse og organisation (CBS 2004)

0:000:00