Elev- og lærerformand: Epx mister sit eksistensgrundlag, hvis ikke undervisningen bliver anderledes

En helhedsorienteret undervisningsform

Det gør os også urolige, hvis det praktiske bliver sat i modsætning til det teoretiske. Og hvis vi skal fylde epx med velkendte gymnasiale fag, for at eleverne kan nå de fornødne niveauer, der skal sikre dem adgang til videre uddannelse. For teori og praksis er ikke to modpoler.  

Praksis og teori er (tværtimod) afhængige af og supplerer hinanden, når vi snakker praksisfaglighed. Det er denne kombination, der giver mening.

Og gøres det rigtigt, er der intet til hinder for, at eleverne når de faglige niveauer. De når dem bare på en anden måde.

Hvis elever i et køkken for eksempel ikke kan få flæskesværene sprøde, får de brug for viden om, at rillerne i flæskestegen skal skæres i en præcis dybde for den rette kvalitet og sprødhed. Rillerne er blandt andet afgørende for øget fordampning af vand og for ensartet varmeindtrængning, der nedbryder kollagen.

Eleven skal hurtigt møde en praksis, når de træder ind i den nye skoleform. Og at det er praksis, der skal gøre teorien relevant. Ikke omvendt.

Aske Christiansen og Hanne Pontoppidan
Hhv. formand, Erhvervsskolernes Elevorganisation og formand, Uddannelsesforbundet

Teorien kommer til at sidde på deres faglige rygrad på en helt anden måde, når de først har afprøvet, fejlet og forfinet i praksis.  

Spørger man eleverne på erhvervsskolerne, som Uddannelsesbladet har gjort, er det netop denne helhedsorienterede undervisningsform, som tager afsæt i det praktiske arbejde, der gør, at de kan se meningen med den teoretiske viden. 

Og tag ikke fejl: Praksisfaglighed er også teori – mange gange tung teori. Som for eksempel at finde ud af, hvad Z- og U-værdier betyder for en vurdering af bygningens fugt og varme i forhold til isolering.

Praktiske problemer skal motivere teorien

For os er det vigtige i praksisfaglighed den rækkefølge, eleverne møder teori og praktiske problemstillinger i.

De skal efter vores vurdering ikke som det første mødes med den boglighed, som mange af dem har oplevet som uvedkommende og tør, og som de også ville kunne få på det almene gymnasium. Praksis skal komme før teori.

Men for at eleverne bedst kan tage teorien ind, skal den være relevant for de praktiske erfaringer, eleven gør sig, så teorien sættes i spil med det samme. Det er dét, der gør teorien vedkommende og motiverende, ligesom teorien lagres bedre hos eleven. 

For en nuværende VVS-elev var det netop en søgen efter en mere praktiskfaglig undervisning, der fik ham til at droppe ud af gymnasiet i løbet af 2. g.

Han "havde brug for noget," hvor han "kunne bruge sin viden konkret," fortæller han til Uddannelsesbladet. Og VVS-uddannelsen bliver forholdsvis hurtig praktisk:

"Du får næsten med det samme lov at lave en lille tegning og gå ud i værkstedet og prøve at føre tegningen ud i livet," siger han.

Det er netop dét, der efter vores mening skal adskille epx fra de øvrige gymnasieuddannelser: At eleven hurtigt møder en praksis, når de træder ind i den nye skoleform. Og at det er praksis, der skal gøre teorien relevant. Ikke omvendt.

Ellers oplever eleverne ikke reelt at få en undervisning på en anden måde, end de har været vant til. Og sker det ikke, mister epx sit eksistensgrundlag.

Selv om EPX ikke skal være en erhvervsuddannelse, skal den give nogle helt konkrete afsæt for læringen, der minder om den tilgang, der er på erhvervsskolerne.

Aske Christiansen og Hanne Pontoppidan
Hhv. formand, Erhvervsskolernes Elevorganisation og formand, Uddannelsesforbundet

Læring starter med praksis

Det ville være så ærgerligt, hvis vi taber det hele gulvet, for der er meget at hente ved praksisfaglig undervisning. Mange elever bliver dybt motiverede af netop den form for undervisning.

Som en tømrerelev, Uddannelsesbladet har talt med, og som også har gået i gymnasiet, beskriver det: 

"På gymnasiet får du først et resultat med en karakter efter en stor opgave eller i årskarakteren. Her får du mange succeser i løbet af dagen. Man får hver dag lov til at finde ud af, at man har lært noget nyt. Det er helt vildt motiverende at kunne se sin udvikling meget konkret – at man har rykket sig."

I Erhvervsskolernes Elev Organisation, EEO, og Uddannelsesforbundet er vi enige om, at det er afgørende allerede nu at finde ud af, hvad den praksisfaglighed, der skal gøre epx til en anden gymnasial uddannelse, i realiteten betyder, før det 'kører derudad,' og der skal laves fagbeskrivelser, læreplaner og bekendtgørelser.  

DEG har givet deres bud med 12 indsigter om, hvad praksisfaglighed er, som på mange måder rammer hovedet på sømmet – hvis man skal blive i håndværkerjargonen. Herfra nikkes.

For selv om epx ikke skal være en erhvervsuddannelse, skal den give nogle helt konkrete afsæt for læringen, der minder om den tilgang, der er på erhvervsskolerne.  

Det vil sige, at læring starter med praksis, som den teoretiske del skal udspringe af. Ellers giver det for os ingen mening.