En ny afgangsprøve kan sætte folkeskolens perfekthedskultur skakmat

Gennem hele vores skolegang undervises vi elever med henblik på de facitfokuserede og teoretiske afgangsprøver, hvilket giver en både kedelig og demotiverende undervisning. Det kan en ny praksisfaglig prøveform ændre på, skriver skriver Marie Holt Hermansen.

En ny prøveform, der vil tvinge undervisningsretningen mod det praksisfaglige, er nødvendig for at tilgodese alle elevers behov for succes og udvikling, skriver Marie Holt Hermansen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Marie Holt Hermansen

Fhv. formand, Danske Skoleelever

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi burde gå i skole for at blive klogere, dygtigere og have det sjovt. Vi burde gå i folkeskole for at opleve mangfoldighed og for at lære af hinanden. Men i stedet går vi skole for at tage en afgangsprøve.

Virkeligheden i folkeskolen er ikke den dans på roser, som den flotte og farverige formålsparagraf ellers beskriver den. Virkeligheden er en hverdag, der ligger sig i slipstrømme på resten af samfundet, der har et enormt resultatorienteret fokus. Skolen indretter sig efter selvsamme.

I dag undervises vi for at kunne præstere få gange om året, hvor der udelukkende er fokus på resultatet. Gennem hele vores skolegang undervises vi elever med henblik på afgangsprøverne i det afsluttende og 10. år, hvilket på en og samme tid sikrer, at undervisningen både bliver kedelig og demotiverende.

Vi elever gider ikke møde ind til en kedelig, ensartet hverdag ti år i streg, så hvorfor er det sådan?

Elevpanelet

På Altinget Uddannelse mener vi, at det er vigtigt, at elevernes stemmer bliver inddraget mere i uddannelsesdebatten.

Derfor har vi inviteret alle elevorganisationers forpersoner med i et nyt elevpanel, der hver uge giver debatbolden et los og deler meninger om og erfaringer med de politiske spørgsmål og beslutninger, der hverdag påvirker elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Panelet består af:

Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever
Oliver Gabrielsen, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation
Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Sommerens afgangsprøver i 9. klasse afholdes primært individuelt, facitfokuseret og teoretisk, hvilket hverken afspejler alle fremtidige eksamensformer i elevernes videre uddannelse, eller værdifulde kompetencer inden for formidling eller projektarbejde. Prøvernes ensartethed resulterer udelukkende i undervisning der er lige sådan, og det skal der gøres op med.

Folkeskolens teoretiske drejning er både en udfordring for de mange elever, der har kloge hænder, og for de elever med kloge hoveder, der har godt af at bruge hænderne en gang imellem.

Alle elever, små som store, fortjener succesoplevelser og udfordringer, der passer til netop dem, men når de fagfaglige metoder og teoretiske prøveformer er det eneste slutmål, kan succesoplevelserne være svære at få øje på for de elever, der trives i en mere praksisorienteret undervisning.

En ny prøveform, der vil tvinge undervisningsretningen mod det praksisfaglige, er derfor nødvendig for at tilgodese alle elevers behov for succes og udvikling. Den nye, praksisorienterede prøve skal være procesorienteret og have rod i projekt- og gruppearbejde.

Læs også

Rektorer og Niels Brock-direktør: De lave adgangskrav til gymnasiet er misforstået socialpolitik

Debat

Sådan en prøveform vil skabe undervisning, der tager udgangspunkt i problemstillinger, der ikke har et facit, og den vil give os elever rig mulighed for at tænke innovativt og kritisk, mens vi samtidig kan bruge fagenes teori som basis for arbejdet.

Det er alle redskaber, der kan bruges senere i livet og på arbejdsmarkedet efter grundskolen. Det er kompetencer, som der i den grad er brug for i vores moderne og teknologiske samfund. I en tid med fart på udviklingen, chatbots og meget mere er det afgørende, at vi elever lærer at gøre brug af vores kritiske sans og evne til at tænke kreativt – sammen og alene.

Derudover vil undervisning, der gør op med den klassiske og teoretiske tavleundervisning sikre, at flere elever motiveres til at komme i skole. Rigtig mange elever har en stigende fraværsprocent, og lige nu ser tendensen ikke ud til at vende.

Selvom der findes utallige grunde til os elevers høje fravær, og selvom den åbne og praksisfaglige skole ikke er løsningen på alle skolens problemer, så kan det alligevel være en del af løsningen for de elever, der lige nu finder undervisningen demotiverende.

Hvis man som elev allerede tidligt opdager, at man ikke trives med at have snuden i en bog og samtidig ved, at det er det eneste, de voksne kommer til at gå op i de næste ti år, er det klart, at skolen ikke bliver ens gode ven
Marie Holt Hermansen

Nogle elever oplever allerede i indskolingsårene at være "dårlig" til at gå i skole. Hvis man som elev allerede tidligt opdager, at man ikke trives med at have snuden i en bog og samtidig ved, at det er det eneste, de voksne kommer til at gå op i de næste ti år, er det klart, at skolen ikke bliver ens gode ven.

Skolen skal gennem virkelighedsnær undervisning, sætte sig selv i lokalsamfundets centrum. Lokale virksomheder, uddannelsessteder og arbejdspladser skal inviteres ind i klasseværelset. Det vil skabe mening i en hverdag, der til tider kan være meningsløs og ligegyldig.

Mange elever går med spørgsmålet om, hvorfor vi går i skole, og hvad alt det, vi lærer om, skal bruges til. De spørgsmål kan først besvares, når vi elever ikke kun har hørt og lært om et emne, men også oplevet det i virkeligheden.

Vi elever bliver undervist i de ting, vi i sidste ende bliver vurderet på. Derfor bør halvdelen af afgangsprøverne i 9. klasse omlægges til projektorienterede prøveformer, der prøver os elever i vores evne til at skabe kreative processer, indgå i konstruktive samarbejder og koble teori og praksis.

Det vil skabe en varieret undervisning, der giver mulighed succesoplevelser for alle. Vigtigst af alt vil det bidrage til, at eksamenstiden går fra at blive perfektheds- og teoribåret til at også at handle om indsats, proces og kreativitet.

Fra vi møder i skole i 0. klasse til vi går ud i 9. klasse, bliver vi primært undervist, imens vi sidder på en stol og kigger ned i en bog, op på en tavle eller ind i en skærm. Det er mildest talt noget møg.

Vi elever har brug for, at den resultatorienterede perfekthedskultur bliver skiftet ud med en god balance mellem faglig fordybelse og praksisorienteret undervisning. Her er en forandring af måden vi har afgangsprøver på nødvendig. Som elever skal vi gå i skole for andet end teoretiske tests.

Læs også