Finanslovsforhandlinger er skudt i gang: Her er støttepartiernes krav

FINANSLOV: Støttepartier har den grønne omstilling, klimainvesteringer samt velfærd både for børn, unge og ældre øverst på listen over krav, når finanslovsforhandlingerne går i gang.  Få overblik over støttepartiernes ønsker her.

Nicolai Wammen står i spidsen for finanslovsforhandlingerne om finansloven for 2021, hvor partierne skal nå til enighed om finanslov, der er blevet kaldt en "corona finanslov"
Nicolai Wammen står i spidsen for finanslovsforhandlingerne om finansloven for 2021, hvor partierne skal nå til enighed om finanslov, der er blevet kaldt en "corona finanslov"Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Nicole Sander Bertelsen

Den grønne omstilling og velfærden skal prioriteres højest, hvis de tre støttepartier skal lægge stemmer til næste års finanslov.

Sådan lyder det klare mål fra de tre partier Radikale, SF og Enhedslisten, som mandag var til de indledende forhandlingsmøder i Finansministeriet.

Det fremgår af de tre partiers individuelle udspil til finansloven, som de har udarbejdet, efter finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde regeringens finanslovsforslag i slutningen af august.

Altinget giver dig her et kort overblik over partiernes hovedprioriteter. 

SF
Partiets topprioriteter er:

  • Hurtigere indfasning af minimumsnormeringer: Her vil partiet afsætte 200 millioner kroner ekstra frem til og med 2024.
  • Et klasseloft på 24 elever i folkeskolen: Udgiften til forslaget er 100 millioner kroner i år. Forslaget skal indfases over ti år. Det skønnes i SF’s udspil, at forslaget i sig selv vil kræve 1,9 milliarder kroner i finansiering. Partiet foreslår, at cirka halvdelen bliver finansieret ved at forkorte skoleugen med én time for alle klassetrin.
  • Ro og værdighed i ældreplejen: SF vil sikre mere personale på plejehjem og i ældreplejen generelt samt indføre faste teams. SF mener, at det vil øge kvaliteten og trygheden i ældreplejen, og at det i tilfælde af epidemier vil kunne mindske smittespredningen. Partiet mener, at de nye teams skal træde i kraft medio 2021. Udgiften vurderes i udspillet til at være 550 millioner kroner i 2021.
  • Fokus på generationsforureninger: SF vil også prioritere oprensning af generationsforureninger, som skal finansieres via regeringens foreslåede coronakrigskasse sammen med andre investeringer til gavn for klimaet og naturen. Generationsforureninger er de største og dyreste jordforureninger i Danmark. Den samlede sum penge, der afsættes til klimaet og naturen i SF’s udspil, er 4,6 milliarder kroner.

Du kan læse hele SF’s finanslovsudspil her.

Radikale
Hos Radikale er kravene lige så klare med udspillet ”Danmark på sporet”. Partiet prioriterer den grønne omstilling og investeringer med blik for det grønne og vil trods coronakrisens indtog ikke ”sænke farten på den grønne omstilling”.

  • Derfor har partiet blandt andet sat to milliarder kroner af årligt i et ”grønt råderum”, der dækker over en grøn ”omstillingsbuffer” på transport og udtagning af klimaskadelige jorde. De to ting får hver en milliard kroner i udspillet. Samtidig mener partiet, at det skal være dyrere at eje en brændeovn.
  • Også landets børn, unge og deres uddannelse fremhæver Radikale som en af sine store mærkesager. Partiet har derfor afsat 200 millioner kroner til ”ordentlige normeringer og uddannet pædagoger”.
  • Derfor foreslår partiet at lægge et krav ind i minimumsnormeringerne i 2025 om, at 75 procent af de voksne skal være uddannede pædagoger eller i gang med at uddanne sig til meritpædagog. Partiet mener samtidig, at reserven til minimumsnormeringer er for lille.

Du kan læse hele Radikales finanslovsudspil her.

Enhedslisten
Det sidste støtteparti er Enhedslisten, der har det overordnede mål for finansloven, at velfærden fortsat skal udbygges og udvikles.

Partiets konkrete krav er:

  • At der afsættes 1,4 milliarder kroner til at ansætte 2.000 flere i ældreplejen, hvilket vil give mulighed for at give en sosu-uddannelse til 1.500 uuddannede, der allerede er ansat i ældreplejen. Samtidig skal der afsættes penge til at sikre faglig sparring med alle de ansatte, der har den direkte kontakt med de ældre.
  • Ungdomsuddannelserne skal styrkes og især i landdistrikterne. Partiet vil afsætte 300 millioner kroner til 500 ekstra lærere specielt uden for de store byer og på uddannelser med mange elever, der risikerer at falde fra.
  • 500 millioner kroner ekstra til klimabistand. Bistanden til klimaindsatser i udviklingslande skal ikke tages fra verdens fattigste. Der afsættes midler til både at sikre ekstra klimabistand og til at forhindre udhuling af fattigdomsindsatsen. Det vurderes at koste 750 millioner kroner.

Læs hele udspillet her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00