Rød velfærdsaftale: Flere ansatte i ældreplejen og mere fart på minimumsnormeringer

FINANSLOV: Regeringen og støttepartierne samt Alternativet har lørdag præsenteret en del af aftalen om næste års finanslov. En velfærdspakke skal blandt andet fremrykke bedre normeringer i daginstitutioner, styrke ungdomsuddannelserne og give flere ansatte i ældreplejen.

Med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen har regeringen og støttepartierne R, SF og Enhedslisten samt Alternativet lørdag præsenteret en del af aftalen om næste års finanslov.

Aftalen har fokus på velfærd, især ældrepleje, daginstitutioner og ungdomsuddannelser.

Wammen indledte med et forsøg på at dæmpe forventningerne.

"På grund af corona er der færre penge til andre opgaver, end der ellers ville have været. Selv om juletræet er sat op i Finansministeriet, kommer vi ikke til at kunne give alle de gaver, som folk godt kunne tænke sig. Derfor har man måttet prioritere og vælge, hvad der er vigtigst," sagde ministeren. 

Både han og partilederne gav ved pressemødet lørdag indtryk af, at den samlede finanslovsaftale er ved at være på plads og kan præsenteres søndag.

1000 ekstra ansatte
Konkret bliver der med velfærdsaftalen afsat cirka 1,9 milliarder kroner fordelt over 2021-2024 til mere personale i ældreplejen og til efteruddannelse af eksisterende personale. I alt forventer man at kunne ansætte omkring 1000 ekstra medarbejdere.

Det har været blandt Enhedslistens og SF's mærkesager og fik forstærket gang på jord, da TV 2 i sommer viste en dokumentar med skjulte optagelser fra plejehjem, hvor særligt behandlingen af beboeren Else vakte forstemmelse.

Politisk ordfører Pernille Skipper (EL) ser tilskuddet til ældreområdet som endnu et tegn på, at det er nye tider i velfærdspolitikken.

"Det er en kæmpe skude, vi er ved at vende," sagde hun som svar på et spørgsmål om, hvor stor forskel de 1000 kommende nyansættelser reelt vil gøre, når de skal fordeles på 98 kommuner.

"Suk"
Skipper betegnede aftalen som "den første finanslov i et årti, der reelt bygger ovenpå niveauet i ældreplejen".

"Det er enormt vigtigt, at vi sender et signal om, at vi kan udvikle og udvide velfærdssamfundet," sagde hun i sin indledning.

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, kritiserer tilgangen, at vejen til bedre velfærd går gennem flere penge.

SF: Største aftale nogensinde for børn
Børneområdet får tilført omkring én milliard kroner fordelt over årene 2021-2024. De skal gå til at fremrykke de lovbundne minimumsnormeringer med et år. I praksis skal der i gennemsnit i en kommune være én voksen til tre børn i vuggestuer og én voksen til seks børn i børnehaver fra 2024. 

Minimumsnormeringerne har længe været en SF-mærkesag. Samtidig indeholder aftalen en lov om, at man ikke må presse børn tidligere fra vuggestue til børnehave for at spare penge.

"Måske er jeg en lille smule højstemt, men det her er altså den største aftale nogensinde for vores alle sammens børn," sagde partiformand Pia Olsen Dyhr (SF).

Børnehaver kan stadig have dårlige normeringer
Både SF og Enhedslisten havde ønsket, at loven om minimumsnormeringer kom til at gælde ned på institutionsniveau, så det blev et lovkrav, at hver eneste institution skulle leve op til lofterne for, hvor mange børn der må være per medarbejder.

Men den endelige model bliver på kommuneniveau. Det vil sige, at hver enkelt kommune blot skal leve op til kravene set i gennemsnit over hele kommunen. Forældre vil altså fortsat kunne opleve børnehaver og vuggestuer med dårligere normeringer, så længe andre institutioner i kommunen trækker niveauet tilsvarende op.

I aftalen ligger en formulering, som Pia Olsen Dyhr kalder "en kraftig opfordring til kommunerne" om at sikre niveauet i samtlige institutioner.

Det er aftalt, at når man på et tidspunkt kan begynde at måle, hvordan minimumsnormeringerne bliver ført ud i livet rundt i landet, vil aftaleparterne "vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af eventuelle lovbundne minimumsnormeringer på institutionsniveau".

Penge til ungdomsuddannelser
De unges uddannelser får tilført knap 1,7 milliarder kroner over de kommende fire år. Aftalen betyder, at gymnasier og erhvervsuddannelser får højere taxametertilskud - det vil sige det tilskud, som gives per elev. Det skal styrke den faglige kvalitet. Også social- og sundhedsuddannelserne og den forberedende grunduddannelse, FGU, får flere midler.

Uddannelsesområdet har været en af Radikales hovedprioriteter.

"Vi har fået stoppet blødningen. Nu begynder helbredelsen," sagde partileder Sofie Carsten Nielsen (R).

Hun sagde, at hun i det hele taget er "rigtig, rigtig glad" for at være med i en aftale, der "sætter lidt farver på i en rigtig mørk tid ved at gøre noget godt for mennesker, der har brug for det". 

Mere kultur til børn og unge
Og så skal børn og unge have “nye oplevelser og kendskab til kulturen”. Det skal en børne- og ungepakke på 185 millioner kroner over de næste fire år bidrage til. 

Det er en af Radikales prioriteter. 

Endelig har Alternativet fået med i aftalen, at der skal afsættes ti millioner kroner om året i de næste tre år til “en grøn iværksætterpulje” til ungdomsuddannelserne. Målet med den er ifølge aftaleparterne at styrke iværksætterkulturen ved at nære den blandt de unge.

Pengene til alle de nye initiativer kommer fra den såkaldte forhandlingsreserve, som på forhånd var afsat i regeringens forslag til finanslov.

Forrige artikel Aktører græder tørre tårer over lukkede råd Aktører græder tørre tårer over lukkede råd Næste artikel Overblik: Her er hovedpunkterne i finansloven Overblik: Her er hovedpunkterne i finansloven