Folkeskoleleder: Vi satser på videnskabelige projekter

DEBAT: Sønderskov-Skolen i Sønderborg laver projektbaseret undervisning, som skal forberede eleverne på en globaliseret verden under konstant disruption, skriver skoleleder Rasmus Andreassen.

Af Rasmus Andreassen 
Leder af folkeskolen Sønderskov-Skolen i Sønderborg 

Det helt store spørgsmål, vi er nødt til at stille os selv i undervisningssektoren, må være; hvad skal vi uddanne til? Vi er en del af et samfund, der galoperer derud af, hvor nye teknologiske muligheder næsten overhaler fantasien. Med afsæt i virkeligheden er vi nødt til at forholde os til den måde, vi driver skole på. Der er ikke længere brug for de samme kompetencer som for 15-20 år siden. 

Populært kaldes det for disruption. Et ord eller begreb, som ikke kun er forbeholdt store konferencer i København og andre globale byer. Disruption rammer også de små lokale virksomheder. Når man i dag på nettet kan købe en bil, der kan køre, printet i en 3D printer, eller kan sætte sig ind i førerløse biler, så får det selvfølgelig indflydelse på transportsektoren fremadrettet. 

Beredt til det uforudsigelige
Men hvad skal vi uddanne vores børn til, så de kan klare sig godt i en globaliseret verden?

Her er der flere spændende bud, som går i flere retninger. Derfor tror jeg, at vi i stedet skal stille os selv spørgsmålet; hvilke kompetencer vil der være brug for?

Generel fagfaglig viden eller færdighedsviden er ikke længere noget, der er efterspurgt på samme måde, som vi kender det i dag. Tværtimod har vi brug for at give vores elever kompetencer og redskaber til at håndtere de uforudsigelige udfordringer, de kommer til at møde i deres tilværelse. Og udfordringerne bliver komplekse, hvilket gør det endnu mere afgørende at have redskaber og tilgange til læring og viden, så vores unge mennesker kan navigere og finde smarte og bæredygtige løsninger. 

Andre steder i verden går undervisning og læring i retning af tema og projekter. For eksempel er man i Finland ved at reformere uddannelsessystemet, så det fremover fokuserer på emner og fænomener. Her har man forholdt sig til, at enkeltfag og fragmenteret undervisning ikke afspejler de udfordringer, vores unge mennesker kommer til at stå overfor. Derfor må der tænkes anderledes.  

Vi står for projektbaseret undervisning
Med afsæt i ovenstående tilgang er et lignende initiativ søsat. På Sønderskov-Skolen i Sønderborg vil vi derfor tage skridtet fuldt ud og lave projektbaseret undervisning. Men ikke projektundervisning, som dengang jeg selv var barn, hvor effekten og kvaliteten nogle gange var tvivlsom.

I den nye tilgang til undervisningen vil vi fremme kompetencer og tilgange til læring, som vil sikre, at vores elever vil stå stærkt i en globaliseret verden, hvor disruption konstant vil udfordre og udvikle vores samfund.

Inspirationen er hentet fra PBL (Project Based Learning), som anvendes på flere skoler forskellige steder i verden. Vi er dog ikke interesseret i at kopiere, så vi ønsker at udvikle vores egen LEAPS tilgang. LEAPS står for; Læring og Engagement igennem Autentiske Projekter med fokus på Science. Men konceptet er som nævnt stærkt inspireret af PBL-tilgangen. 

Stop fragmenteret undervisning
Om netop denne tilgang til læring er den helt rigtige, må tiden vise.

Men det er sikkert, at vi ikke kan fortsætte med at undervise fragmenteret i øst og vest. Vi er nødt til at forholde os konstruktivt og nysgerrigt til den fremtid, vi står overfor. Nødt til at klæde vores børn godt på, så de kan møde fremtiden med relevante kompetencer, så de kan bidrage til en spændende teknologisk og bæredygtig fremtid.

Forrige artikel Produktionsskoleforstander: Vi har ingen passive tilskuere Produktionsskoleforstander: Vi har ingen passive tilskuere Næste artikel Læringskonsulent: Derfor får jeg pædagogisk gåsehud Læringskonsulent: Derfor får jeg pædagogisk gåsehud