Fond: Byd mennesker med kognitive handikap velkommen

DEBAT: Mennesker med kognitive handikap har i dag ikke adgang til det ordinære uddannelsessystem og oplever ofte, at det rummelige arbejdsmarked kun eksisterer i begrænset omfang. Dét skal der laves om på, skriver direktør i Glad Fonden, Mikkel Holmbäck.

Mikkel Holmbäck
Adm. direktør i Glad Fonden

De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet betyder, at en stor gruppe mennesker med handicap, som tidligere har fået førtidspension, i dag forventes at skulle udnytte deres arbejdsevne og blive delvist selvforsørgende.

Glad Fonden støtter disse tanker, fordi vi tror på, at inklusion og medborgerskab sikres via deltagelse på arbejdsmarkedet. Imidlertid er reformerne ikke fulgt op af de nødvendige indsatser. Erfaringerne i Glad Fonden er, at en stor gruppe mennesker med et kognitivt handicap er i gang med at blive yderligere marginaliseret og forarmet trods intentioner om det modsatte. Det skyldes blandt andet:

  • At det ikke er muligt for mennesker med et kognitivt handicap at få uddannelse og kvalificere sig til et job. Mennesker med et kognitivt handicap har et stort kompetenceefterslæb og har i dag ikke adgang til det ordinære uddannelsessystem. Det giver store udfordringer. Ikke mindst fordi en ansættelse i fleksjob indebærer aflønning på overenskomstmæssige vilkår. Dermed følger naturligt en forventning om, at der leveres faglige resultater.
  • At det rummelige arbejdsmarked, vi taler om, kun eksisterer i begrænset omfang. Mange virksomheder vil gerne ansætte medarbejdere med nedsat arbejdsevne, men har vanskeligt ved at komme i gang. Erfaringerne i Glad Fonden er, at når først et samarbejde er etableret, er virksomhedernes oplevelse ofte, at den større mangfoldighed tilfører arbejdspladsen værdi i form af arbejdskraft, større rummelighed, bedre kommunikation mv.

STU'en er ikke tilstrækkelig
Siden 2007 har unge med funktionsnedsættelse haft et retskrav på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Det er imidlertid de færreste unge, der kommer i job eller videre i uddannelse efter afsluttet STU.

Årsagen skyldes i høj grad, at STU'en ikke er reelt kompetencegivende, hvilket gør det vanskeligt for de unge at kvalificere sig direkte til job eller til videre uddannelse.

Glad Flex Uddannelse
Fra 2013-2016 har Glad Fonden derfor gennemført et uddannelsesforsøg med kompetencegivende uddannelse på særlige vilkår, Glad Flex Uddannelse, med støtte fra satspuljen.

Modellen indebærer kort fortalt, at de unge lærer gennem virksomhedsforelagt, praksisnær undervisning. Her undervises de i mindre hold af en erhvervsuddannet faglærer, der er med på virksomheden og sikrer fokus på kompetencemål. De lærer, hvordan de med adgang til vejledning kan tage ansvar for afgrænsede, rutineprægede arbejdsopgaver og -processer i den pågældende branche.

I forsøgsprojektet er der udviklet og afprøvet uddannelser med elementer fra erhvervsuddannelserne inden for brancher, der efterspørger arbejdskraft inden for for eksempel køkken-, service-, eller facility-fagene.

Forsøget viser, at unge med funktionsnedsættelse kan udvikle kompetencer, der bringer dem i job.

De vigtigste anbefalinger
Når vi ser på resultaterne, er de vigtigste anbefalinger:

  • At uddannelsen bliver minimum 2-årig og baseres på centralt beskrevet kompetence- og læringsmål på flere niveauer, der synliggør en progression. Uddannelsen afsluttes med en ekstern bedømmelse. Der stilles centralt udarbejdede vejledninger til rådighed for uddannelsesinstitutionerne mht. organisering, undervisning, evalueringsmetoder mv.
  • At uddannelsen forankres i en lovramme, der sikrer de unge et forsørgelsesgrundlag, hvor de kan koncentrere sig om uddannelsesforløbet.

Byd dem velkommen
Uddannelsesindsatsen er efter vores vurdering en investering, der sikrer, at de unge i målgruppen ikke, som nu, skal ende i årelange og dyre afklarings- og opkvalificeringsforløb. Det er spild af samfundets og de unges ressourcer.

Lad os i stedet, i overensstemmelse med den igangværende inklusionsdagsorden, sikre dem de nødvendige kvalifikationer og byde mennesker med kognitive handicap velkommen på arbejdsmarkedet.

Forrige artikel Privatskoler: Ingen har patent på fællesskabet Privatskoler: Ingen har patent på fællesskabet Næste artikel Uddannelsesvejleder: Stop med at kræve svar af de unge Uddannelsesvejleder: Stop med at kræve svar af de unge
  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pens. lærer, forælder og vælger

    INGEN er u-underviselig

    Tak til Glad Fonden for et meget indsigtsfuldt og informativt indlæg i debatten
    INGEN er u-underviselige. Alle får udbytte at den undervisning, der er fagligt målrettet behovet og niveauet.
    *Selvfølgelig skal ALLE unge mennesker have et retskrav på en ungdomsuddannelse, så kompetencerne kan bruges bedst muligt.
    *Selvfølgelig har unge med kognitive handicaps som alle andre unge et retskrav på undervisning. Anderledes kan det ikke være.
    Det er vitalt,
    .... at opleve, at man lærer noget og bliver dygtigere.
    ....at kunne mærke, at der er noget, man kan, at man mestrer noget.
    ....at blive inspireret
    ....at føle sig værdifuld
    ....at opleve, at man bliver accepteret
    ....at opleve, at man bliver værdsat og anerkendt
    Det sociale samvær og dets med- og modspil er personligt udviklende i sig selv.
    ....
    Det giver selvtillid, stolthed, livsglæde og gå-på-mod at kunne mestre et overskueligt arbejde og at kunne komme hjem med sin egen løn, som man selv har tjent.
    Uddannelse og job er for unge med kognitiv handicap vejen til "læring for livet" og et voksenliv så nært det normale som muligt.
    *Tak for Jeres store og inspirerende indsats i Glad Fonden.*
    Håber, at de ansvarlige politikere ikke alene forlader sig på overordnede, vekslende analyser og tal, men direkte inddrager Jeres, faglærernes og de øvrige professionelles....incl organisationernes.... store videns- og erfaringsbank i et reelt informativt samarbejde, så reformen af ungdomsuddannelserne bliver en reform for ALLE UNGE i Danmark..
    Held og lykke fremover.