Debat

Fond: Byd mennesker med kognitive handikap velkommen

DEBAT: Mennesker med kognitive handikap har i dag ikke adgang til det ordinære uddannelsessystem og oplever ofte, at det rummelige arbejdsmarked kun eksisterer i begrænset omfang. Dét skal der laves om på, skriver direktør i Glad Fonden, Mikkel Holmbäck.

GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mikkel Holmbäck
Adm. direktør i Glad Fonden

De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet betyder, at en stor gruppe mennesker med handicap, som tidligere har fået førtidspension, i dag forventes at skulle udnytte deres arbejdsevne og blive delvist selvforsørgende.

Glad Fonden støtter disse tanker, fordi vi tror på, at inklusion og medborgerskab sikres via deltagelse på arbejdsmarkedet. Imidlertid er reformerne ikke fulgt op af de nødvendige indsatser. Erfaringerne i Glad Fonden er, at en stor gruppe mennesker med et kognitivt handicap er i gang med at blive yderligere marginaliseret og forarmet trods intentioner om det modsatte. Det skyldes blandt andet:

  • At det ikke er muligt for mennesker med et kognitivt handicap at få uddannelse og kvalificere sig til et job. Mennesker med et kognitivt handicap har et stort kompetenceefterslæb og har i dag ikke adgang til det ordinære uddannelsessystem. Det giver store udfordringer. Ikke mindst fordi en ansættelse i fleksjob indebærer aflønning på overenskomstmæssige vilkår. Dermed følger naturligt en forventning om, at der leveres faglige resultater.
  • At det rummelige arbejdsmarked, vi taler om, kun eksisterer i begrænset omfang. Mange virksomheder vil gerne ansætte medarbejdere med nedsat arbejdsevne, men har vanskeligt ved at komme i gang. Erfaringerne i Glad Fonden er, at når først et samarbejde er etableret, er virksomhedernes oplevelse ofte, at den større mangfoldighed tilfører arbejdspladsen værdi i form af arbejdskraft, større rummelighed, bedre kommunikation mv.

STU'en er ikke tilstrækkelig
Siden 2007 har unge med funktionsnedsættelse haft et retskrav på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Det er imidlertid de færreste unge, der kommer i job eller videre i uddannelse efter afsluttet STU.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Årsagen skyldes i høj grad, at STU'en ikke er reelt kompetencegivende, hvilket gør det vanskeligt for de unge at kvalificere sig direkte til job eller til videre uddannelse.

Glad Flex Uddannelse
Fra 2013-2016 har Glad Fonden derfor gennemført et uddannelsesforsøg med kompetencegivende uddannelse på særlige vilkår, Glad Flex Uddannelse, med støtte fra satspuljen.

Uddannelsesindsatsen er efter vores vurdering en investering, der sikrer, at de unge i målgruppen ikke, som nu, skal ende i årelange og dyre afklarings- og opkvalificeringsforløb. 

Mikkel Holmbäck
Adm. direktør i Glad Fonden

Modellen indebærer kort fortalt, at de unge lærer gennem virksomhedsforelagt, praksisnær undervisning. Her undervises de i mindre hold af en erhvervsuddannet faglærer, der er med på virksomheden og sikrer fokus på kompetencemål. De lærer, hvordan de med adgang til vejledning kan tage ansvar for afgrænsede, rutineprægede arbejdsopgaver og -processer i den pågældende branche.

I forsøgsprojektet er der udviklet og afprøvet uddannelser med elementer fra erhvervsuddannelserne inden for brancher, der efterspørger arbejdskraft inden for for eksempel køkken-, service-, eller facility-fagene.

Forsøget viser, at unge med funktionsnedsættelse kan udvikle kompetencer, der bringer dem i job.

De vigtigste anbefalinger
Når vi ser på resultaterne, er de vigtigste anbefalinger:

  • At uddannelsen bliver minimum 2-årig og baseres på centralt beskrevet kompetence- og læringsmål på flere niveauer, der synliggør en progression. Uddannelsen afsluttes med en ekstern bedømmelse. Der stilles centralt udarbejdede vejledninger til rådighed for uddannelsesinstitutionerne mht. organisering, undervisning, evalueringsmetoder mv.
  • At uddannelsen forankres i en lovramme, der sikrer de unge et forsørgelsesgrundlag, hvor de kan koncentrere sig om uddannelsesforløbet.

Byd dem velkommen
Uddannelsesindsatsen er efter vores vurdering en investering, der sikrer, at de unge i målgruppen ikke, som nu, skal ende i årelange og dyre afklarings- og opkvalificeringsforløb. Det er spild af samfundets og de unges ressourcer.

Lad os i stedet, i overensstemmelse med den igangværende inklusionsdagsorden, sikre dem de nødvendige kvalifikationer og byde mennesker med kognitive handicap velkommen på arbejdsmarkedet.

Dokumentation

Den gode uddannelsespraksis

Den danske uddannelsessektor er spækket med innovative, virksomme og skæve tiltag, der alle har til formål at gøre børn og unge klar til fremtiden.

Altinget: uddannelse sætter i en debatserie fokus på de gode erfaringer – set med underviserens, forskerens og lederens perspektiv.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00