Handelsskoleelever: Dygtige elever bliver anklaget for at bruge AI. Det får unge til at lade stavefejlene stå

Er vi virkelig nået dertil, hvor unge på gymnasier og erhvervsuddannelser skal skjule deres evner for ikke at blive mistænkt for snyd?
Hvor godt sprog og klare tanker ikke bliver anerkendt, men set som en potentiel ChatGPT-oversættelse?
Det lyder skørt, men det er virkeligheden lige nu. Jeg er eux-elev og hører det igen og igen fra mine klassekammerater og unge på andre skoler. Hvis du skriver for godt, hvis din opgave lyder for professionel, så risikerer du at blive mistænkt for at have brugt kunstig intelligens. Ikke fordi der er beviser. Bare fordi du har gjort dig for umage.
Hvordan skal vi lære at læse kritisk og tænke kreativt, hvis vi bliver opdraget til at holde os selv kunstigt middelmådige?
Andreas Thorsager
Politisk næstformand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
For mange føles det som en moderne version af at blive kaldt en stræber, bare med en algoritme som anklager.
Flere unge begynder derfor at justere deres stil nedad. De skriver mere simpelt, lader stavefejl stå og fjerner alt, der kunne lugte af overskud, bare for at virke "ægte".
En kammerat sagde til mig: "Jeg tør ikke længere bruge metaforer eller faglige vendinger – så tror læreren bare, det ikke er mig."
Vi bliver trænet i at holde os selv nede, ikke i at vokse. Det giver ingen mening.
I undervisningen lærer vi, hvor vigtigt det er at kunne formulere sig skarpt og professionelt. Vi bliver målt på vores evne til at tænke selvstændigt, analysere og kommunikere klart.
Men når vi så faktisk lykkes med det, bliver vi mødt med mistro i stedet for anerkendelse. Som om vi kun må være dygtige, hvis vi samtidig staver dårligt.
En dybt problematisk tendens
I arbejdslivet er konsekvensen tydelig: Dårlig kommunikation koster. Sløsede rapporter koster. Halvhjertede mails koster. Virksomheder forventer, at vi kan formulere os præcist, læse kritisk og tænke kreativt.
Hvordan skal vi lære det, hvis vi bliver opdraget til at holde os selv kunstigt middelmådige?
Vi har brug for at genopbygge en kultur, hvor det bliver anerkendt at gøre sig umage.
Andreas Thorsager
Politisk næstformand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Det her handler ikke om, at vi unge ikke må få hjælp. Selvfølgelig må vi det. Lærere må også bruge redskaber til at vurdere ægthed. Men når mistanken bliver udgangspunktet, når det gode sprog bliver bevisbyrde i sig selv, så knækker tilliden.
Vi har brug for at genopbygge en kultur, hvor det bliver anerkendt at gøre sig umage. Hvor det at skrive godt er noget, man bliver stolt af – ikke nervøs over.
Man ikke skal skrue ned for sit niveau for at virke menneskelig nok.
Jeg nægter at gøre mig selv dummere for at passe ind i en misforstået idé om, hvad "ægte" er. Og jeg nægter at acceptere, at dygtighed skal mistænkeliggøres.
Det skylder vi både os selv, vores undervisere og det erhvervsliv, der en dag skal kunne stole på vores evner.
Artiklen var skrevet af
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr
- FGU-formand advarer mod at genåbne epx-aftale


























