Lektor: Katastrofalt at stoppe uddannelsesvejledning i folkeskolen

DEBAT: Ungdommens Uddannelsesvejledning nedlægges, på trods af at danske skoleelever både efterlyser og dokumenteret har et øget behov for vejledning. Det er paradoksalt, skriver Rie Thomsen, lektor i karrierevejledning ved Aarhus Universitet.

Af Rie Thomsen
Lektor i karrierevejledning, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

I 'Bedre veje til en ungdomsuddannelse - anbefalinger til regeringen' og ni underliggende rapporter udført af Finansministeriet, Eva, Kora, SFI, Qvartz og Epinion fremkommer ordet vejledning 100 gange, men det tætteste, vi kommer på en definition, skal findes i bilagene til hovedrapporten side 211, hvor der står: 

”UU og jobcentre udbyder forskellige tilbud, som har til hensigt at styrke de unges afklaring og målretning mod uddannelse og job. Det kan f.eks. være intensive vejledningsforløb, hvor de unge i regi af UU deltager i et forløb af nogle få ugers varighed, hvor de styrker deres selvindsigt og kompetencer til at træffe valg.” 

Der er meget langt til en egentlig faglig beskrivelse af vejledning med udgangspunkt i den omfattende nationale og internationale litteratur, der eksisterer på området, og det er problematisk. Især fordi faglige definitioner lægger vægt på, at vejledning styrker alle unge i deres uddannelsesvalg og har til opgave at modvirke social ulighed og kønsstereotype valg. 

Lars Goldschmidt fremhæver i sit debatindlæg, at uddannelsesvalget fremstår som uigenkaldeligt for de unge, og at det skaber stress og pres.

Det er katastrofalt, fordi vi samtidig ved, at valg af ungdomsuddannelse kun er et af mange valg, der skal træffes gennem hele livet i forhold til uddannelse og arbejde.

Vejledning bliver nedlagt
Den institution, som kan hjælpe med at skabe den tryghed hos den brede gruppe af unge, er på vej til at blive nedlagt, nemlig de professionelt uddannede vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Etableringen af den kommunale ungeindsats er målrettet en lille gruppe af unge, som ikke fortsætter direkte i ungdomsuddannelse. Og det foreslås at fjerne vejledningsloven og dermed den indsats, som kan være med til at fjerne stress og pres og skabe tryghed i forhold til alle unges uddannelsesvalg.

Det kan meget vel få den betydning, at den almene vejledningsindsats og adgangen til personlig vejledning for den største del af unge i folkeskolen bliver markant forringet. 

Vejledning bliver talt frem som en re-aktiv indsats, som kun skal tilbydes de færreste. Vejledningens pro-aktive og forebyggende, almene indsats er ude af fokus.

Det overlades til kommunerne at placere, definere og udvikle vejledningsindsatsen fremadrettet, og vi vil se, at eleverne i skolen får meget ulige adgang til vejledning om uddannelsessystemet, deres fremtidsmuligheder og refleksioner over de liv, de ønsker at leve.

Danmark går imod internationale erfaringer
Det, vi ser lige nu, går stik imod, hvad andre nordiske lande gør, for eksempel Norge og Sverige, som foretager omfattende udredninger af vejledningsområdet med efterfølgende bedre adgang til professionel vejledning for alle borgere samt omfattende arbejde med udvikling og kvalitetssikring.

I Danmark ser det ud til, at politikerne forestiller sig, at uddannelsesvalget for eleverne i folkeskolen bliver bedre, mere sikkert og bæredygtigt uden adgang til professionel vejledning. Det er paradoksalt. 

Og endnu mere tankevækkende er det at se, at forsknings- og uddannelsesministeriet har fået fisket vejledning om videregående uddannelser ud af undervisningsministeriets reformmorads.

Vejledningen via Studievalgscentrene får fremover plads på finansloven og sin egen lovgivning! 

Forrige artikel Ny afhandling: Folkeskolereformen hviler på invalid viden Ny afhandling: Folkeskolereformen hviler på invalid viden Næste artikel Tømrerlærling: Fester og fredagsbarer skal ikke kun være for de boglige Tømrerlærling: Fester og fredagsbarer skal ikke kun være for de boglige
Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

DEBAT: Ny topkarakter og mindre fokus på fejl er blandt de områder, som en ny ekspertgruppe skal se på. 7-trinsskalaen er aldrig blevet populær, og Altinget sætter i denne debatrunde fokus på holdningerne til en kommende ændring.