Folkeskolen er mildt sagt udfordret. Udfordringen består ikke blot af den nuværende nedlukning, som skaber alvorlig mistrivsel, dalende motivation og et væsentligt læringsmæssigt efterslæb blandt eleverne. 

Folkeskolereformen har efterladt en række uløste problemer for lærere, elever og forældre. Problemer som fortsat vil bestå, efter vi forhåbentlig får bugt med coronaepidemien senere i år. 

Derfor er der behov for at tage fat ved nældens rod og justere de dele af folkeskolereformen, som ikke har virket efter hensigten.

Frihed til at skabe kortere skoledage
Eleverne er ikke blevet dygtigere fagligt, og de trives heller ikke bedre efter reformen. Den konklusion satte VIVES slutevaluering to streger under. Siden har TIMMS undersøgelsen vist et bekymrende fald i elevernes matematikkundskaber.  

Jeg mener, at skolerne skal have mere frihed til at skabe en kortere skoledag af højere kvalitet. Konkret har vi foreslået, at man bør afskaffe den understøttende undervisning. Selvom intentionerne bag den understøttende undervisning var gode, har faget ikke virket i praksis.

Selvom jeg mener, udfordringerne i folkeskolen er væsentlige, er de ikke uoverstigelige. Hvis vi skal løse dem, kræver det først og fremmest, at ministeren trækker i arbejdstøjet.  

Mai Mercado (K)
Undervisningsordfører

Ved at afskaffe den understøttende undervisning kan man ifølge Undervisningsministeriet frigive op til 3.800 lærerårsværk, som kan bruges på folkeskolens kerneopgave - at udbyde god og varieret fagundervisning i en kortere skoledag.

Det kan være igennem to-lærerordning, mere holddannelse og mere differentieret undervisning. Jeg tror det vil løfte både trivslen og det faglige niveau.

Elever lades for ofte i stikken
En anden stor knast der bør tages fat om, er folkeskolens rummelighed. Jeg mener rummeligheden i dag er udfordret på to fronter. Både de dygtigste elever og de elever med de største udfordringer lades for ofte i stikken. 

På den ene side får børn med særlige behov, herunder psykiske diagnoser og handicap, ikke alle steder den støtte, der skal til, for at de reelt kan blive inkluderet i klassefælleskabet i folkeskolen.

En anden gruppe børn som også overses, er de særligt begavede børn. De bliver ikke udfordret tilstrækkeligt folkeskolen og mødt der, hvor de er fagligt. Det kan skabe alvorlig mistrivsel for dem, og vi risikerer at tabe samfundets lysende talenter på gulvet. 

Folkeskolen må ikke reduceres til et sted, som kun er for en type børn, der falder inden for et snævert normalitetsbegreb. Hvis vi skal lykkedes med den opgave, er en genindførsel af talentpuljen i folkeskolen, som Undervisningsministeren helt ubegrundet afskaffede, et godt sted at starte for de særligt begavede børn.

For de børn, som har særlige behov i kraft af diagnoser og handicap, bør vi kigge imod de mellemformer mellem segregerede specialklasser og almenklasser, som nogle kommuner er begyndt at indføre med succes.  

En ny kristendomskanon
Den tredje udfordring, som jeg mener vi skal fokusere på, er folkeskolens helt essentielle rolle som en demokratisk dannende institution i samfundet. Den opgave er kun blevet vigtigere de seneste par år. 

Stormen imod kongressen i USA viste os, at selv et af de ældste demokratier i verden ikke er immun overfor politisk polarisering og autokratisk populisme.

I Frankrig blev historielæreren Samuel Paty dræbt for at vise muhammedtegningerne for sine elever, og herhjemme har vi set lærere blive udsat for trusler, hvis de vil vise muhammedtegningerne i undervisningen. Det er dybt bekymrende.