Konservative om S-udspil: Vi skal ikke øge det offentlige forbrug i blinde

Regeringen vil bruge 2,5 milliarder kroner mere på uddannelsesområdet uden at begrunde, hvad pengene konkret skal gå til. Der er adskillige reelle udfordringer på uddannelsesområdet, som vi skal have løst, men vi behøver ikke at øge udgifterne markant, skriver Mai Mercado (K).

Vi er dybt skeptiske over for at sige ja til at bruge milliarder af skatteydernes penge i blinde uden at vide, hvad borgerne får ud af det, skriver Mai Mercado (K).<br> — Vi er dybt skeptiske over for at sige ja til at bruge milliarder af skatteydernes penge i blinde uden at vide, hvad borgerne får ud af det, skriver Mai Mercado (K).
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forestil dig, at en person kommer med følgende forslag: Lad os på forhånd blive enige om at bruge et stort milliardbeløb på et ukonkret projekt.

Vi aner ikke, hvad behovet er, vi har ingen konkrete forslag til, hvad projektet skal indeholde, og vi har vi ikke gjort os en eneste tanke om, hvorvidt de mange ressourcer, som vi i forvejen bruger på lignende projekter, kan bruges klogere. Nej, vi skal på forhånd bare blive enige om at bruge meget mere på noget, som vi ikke kender behovet for og indholdet af.

Det er en ret nøjagtig beskrivelse af regeringens forslag på uddannelsesområdet, som vi nu skal drøfte i reformforhandlingerne. Her ønsker regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner mere på uddannelsesområdet uden at begrunde, hvorfor der er behov for at bruge så meget mere, og hvad pengene konkret skal gå til.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fremlagt det som en ny og bedre måde at drive politik på. Det er vi helt uenige i. For er der overhovedet behov for at bruge markant flere penge på uddannelsesområdet samlet set?

Vi bruger i forvejen 5,4 procent af BNP på uddannelse, hvilket er det tredjehøjeste niveau i den udviklede del af verden. Og heri indgår vores høje udgifter til SU ikke – faktisk bruger vi flere penge på SU end på selve uddannelserne. Skulle vi ikke lige se på, om vi bruger alle disse midler klogt?

Færre unge

Regeringen har ofte selv argumenteret med, at der skal tilføres flere midler til sundhed og ældreområdet, fordi der kommer flere ældre.

Men på uddannelsesområdet forholder det sig faktisk omvendt. Her er der udsigt til færre unge og derfor – ifølge regeringens egen prognose – et mindre træk på de offentlige udgifter på 1,25 milliarder kroner frem imod 2025.

Vi ønsker at give elever i folkeskolen mulighed for at bruge op til én dag om ugen på praksisfaglig undervisning i samarbejde erhvervsskoler
Mai Mercado (K)
Undervisningsordfører

Vi er dybt skeptiske over for at sige ja til at bruge milliarder af skatteydernes penge i blinde uden at vide, hvad borgerne får ud af det. Det er en forfejlet venstreorienteret tanke, at man kun måler kvaliteten af, hvad det offentlige leverer, ved at kigge på, hvor mange penge vi bruger.

Der er adskillige reelle udfordringer på uddannelsesområdet, som vi skal have løst. Som ordfører for folkeskoleområdet har jeg et naturligt fokus på at forbedre folkeskolen.

Det kan gøres med få justeringer. For eksempel er der i folkeskolen alt for lidt tid til reel undervisningsdifferentiering og holddannelse, så alle elever bliver udfordret. Både dem, der har særlige udfordringer, og de dygtige elever bliver i for høj grad overset.

Men vi behøver ikke at øge udgifterne til folkeskoleområdet markant. På folkeskoleområdet har vi for eksempel konkret peget på muligheden for at afskaffe den understøttende undervisning.

Det vil frigøre, hvad der svarer til op mod 3.800 lærerårsværk, som i stedet kan bruges på en kortere skoledag af højere kvalitet eller på flere tolærerordninger. Hvor der netop er fokus på den enkelte elevs behov.

Samarbejde med erhvervsskoler

Vi har også andre tiltag på skoleområdet, som vi vil have gennemført, og som kræver finansiering.

For eksempel ønsker vi at give elever i folkeskolen mulighed for at bruge op til én dag om ugen på praksisfaglig undervisning i samarbejde erhvervsskoler. Det vil give flere elever mulighed for at realisere deres talent for at bruge hænderne og inspirere flere til at blive faglærte.

Temadebat

I reformudspillet Danmark kan mere I foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse".

Med udspillet lægger S-regeringen op til at gå sammen med erhvervslivet, uddannelsesaktørerne og de partier, der ifølge regeringen selv "tager ansvar for finansieringen", for at finde ud af, hvordan investeringerne bedst kan anvendes.

Altinget Uddannelse stiller i forlængelse af regeringens invitation det åbne spørgsmål: Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelsesområdet?

Vi vil også gerne bygge videre på de succesfulde erfaringer fra 1.000-dagesprogrammet og indføre sociale normeringer i SFO, som VLAK-regeringen indførte med mig som minister.

På gymnasieområdet kunne regeringen lade være med at tvangsfordele eleverne ud fra forældres indkomst. Så kunne man spare adskillige Djøf-årsværk til administration af elevfordeling, som i stedet kan bruges på undervisning.

Det er bare et par eksempler på tiltag, som man kunne gennemføre, uden at der er behov for at øge udgifterne til uddannelsesområdet med et stort milliardbeløb på forhånd.

Regeringen sætter vognen foran hesten, når den først bestemmer for sig for, hvor meget der skal bruges, og først derefter gør sig tanker om, hvad pengene skal bruges til.

Politik har aldrig været vigtigere