Konservative: Unge skal have mulighed for at lære med hænderne i folkeskolen

Der er fortsat alt for mange unge, som ikke får en ungdomsuddannelse. En væsentlig del af problem består i, at særligt drenge ikke klarer sig så godt i skolen, som de kunne. Forskellen i karaktergennemsnittet mellem drenge og piger er vokset fra et halvt karakterpoint til næsten et helt karakterpoint siden skoleåret 2012/2013.

For mange sakker bagud. Det skal vi gøre noget ved. Forældre skal kunne aflevere deres børn i skolegården, uden at være bekymret for, om skolen tilbyder undervisning, der gør dem så dygtige som de kan blive.

Set fra min stol, er en væsentlig del af årsagen, at vi ikke har et tilstrækkeligt bredt undervisningstilbud i folkeskolen. Mange børn lærer Pythagoras læresætning bedst ved at skrive regnestykkerne med blyant og papir. Det er den undervisningsform, som der er mest fokus på i skolen i dag.

Men der er også børn, som hverken lærer eller motiveres bedst af denne undervisningsform. Skolen er blevet mere boglig gennem årene, men vi kan ikke tilsvarende sige, at resultaterne er blevet bedre.

Nyt supplerende undervisningstilbud

Der er dem, der lærer bedst ved at se et eksempel på, hvordan en tømrer bruger Pythagoras i en konkret opgave, der skal udføres. De motiveres af en læringsform hvor teori og praksis kobles. Den type undervisning hvor man kan se det konkrete formål med de matematiske læresætninger.

En mere håndholdt undervisningsindsats for anbragte børn vil kunne sikre, at de ikke kommer bagud.

Mai Mercado (K)
Undervisningsordfører

Derfor skal der gøres bedre plads til praksisfaglighed i folkeskolen, end der er i dag. Helt konkret mener jeg, at der skal etableres et nyt supplerende undervisningstilbud til børn i udskolingen.

Alle elever skal have mulighed for at vælge at modtage praksisfaglig undervisning op til en dag om ugen på en erhvervsskole eller i samarbejde med en virksomhed.

Der ligger et kæmpe potentiale i at trække på den store ekspertise, erhvervsskolerne har i at undervise med afsæt i praksis. Det kan motivere flere, sikre at færre bliver skoletrætte og endda være med til at sikre, at færre vender ungdomsuddannelserne ryggen.

I Konservative har vi foreslået en model, hvor eleverne kan fravælge idræt, valgfag og håndværk og design i 7. klasse. Det frigør en halv dag om ugen til praksisfaglig undervisning, som i 8. klasse kan øges til knap en dag ved at fravælge andet fremmedsprog. For at et sådant undervisningstilbud kan blive attraktivt, skal det fortsat være muligt at tage en gymnasial uddannelse på htx og hhx, selvom man ikke har haft tysk.

Ikke A- og B-hold

Der er dem, der vil sige, at et sådant undervisningstilbud deler børnene op i et A- og et B-hold. Sådan ser jeg det ikke. Tilbuddet er frivilligt og skal gøres attraktivt, så det henvender sig til en bred gruppe af elever, der har talent for at lære gennem hænderne.

Jeg bilder mig ikke ind, at udfordringen med at klæde flere elever bedre på til at tage en uddannelse efter folkeskolen er løst med et enkelt forslag. Men jeg tror, vi kan løse en del af det, ved at etablere et praksisorienteret undervisningstilbud.

Slutteligt kan jeg som tidligere socialminister ikke undgå at dvæle ved de elever, som har en tung bagage med hjemmefra. Dem der ikke får opbakning fra forældrene og hvor forældrene reelt ikke magter forældrerollen. Kan vi blive bedre til tidligt at støtte de familier og de børn, så de får en bedre start på livet og en bedre start på skolelivet, så vil den bagage forhåbentlig kunne gøres lettere og den negative sociale arv mindskes.

For mange anbragte børn og unge får ikke uddannelse, de har mange og lange skolepauser og de får ikke udnytter det store potentiale, som de reelt rummer. En mere håndholdt undervisningsindsats for dem vil kunne sikre, at de ikke kommer bagud, men er på niveau med deres kammerater.