Lederne: Det er en falliterklæring, at vi ikke formår at få flere unge med

Den allerstørste udfordring når vi taler ungdomsuddannelser, er det faktum, at vi som samfund ikke har formået at løfte andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

Næsten en femtedel af de 25-årige har ikke fuldført en ungdomsuddannelse, og uden en hue på hovedet eller svendebrev i hånden er der desværre markant større sandsynlighed for at ende uden for arbejdsmarkedet. Det er en falliterklæring, at så mange unge tabes i grundskolen med risiko for efterfølgende at stå uden uddannelse eller job.

Ser vi på andelen af unge, der hverken er i uddannelse eller job, er tallene også nedslående. Næsten 50.000 unge mellem 15 og 24 var i 2018 hverken i job, under uddannelse eller havde færdiggjort en uddannelse.

Det svarer til syv procent af den samlede aldersgruppe, og den andel har desværre været relativt stabil siden 2011. I et land hvor vi ellers bryster os af vores uddannelsessystem, har vi her et stort arbejde at gøre for at sikre, at vi løfter ambitionerne bag FN’s verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse til alle.

Det er med andre ord en særdeles vigtig opgave, som professor Nina Smidt i spidsen for regeringens reformkommission har sat sig for at løse.

Hos Lederne ser vi tre vigtige greb til at få flere gennem en ungdomsuddannelse.

Praksisbaseret undervisning i grundskolen

For det første skal vi styrke den praksisbaserede undervisning i grundskolen, så vi får langt flere med. I dag er der desværre for mange, som har svært ved at relatere sig til undervisningen, fordi den er for boglig og teoretisk.

Derfor bør skolerne i alle fag arbejde mere med, hvordan undervisningen kan knyttes til konkrete udfordringer og praktiske opgaver – og meget gerne i samspil med lokale virksomheder.

Det vil forhåbentlig også betyde, at langt flere får øjnene op for mulighederne i en erhvervsuddannelse eller en af Stem-uddannelserne. Ekspertgruppen om køn har her en vigtig opgave i at anvise veje til en undervisning i grundskolen, der får begge køn med og som åbner uddannelsesvalget op.

Nytænkning af 10. klasse

For det andet skal vi helt nytænke 10. klasse og målrette tilbuddet mere til de unge, der har brug for en særlig indsats for at blive klar til en ungdomsuddannelse. Det kan blandt andet være gennem 10. klassestilbud på tværs af kommuner, som kan sikre volumen til særlige profilhold.

Det kan også være gennem forløb, hvor praktik og undersøgende undervisning giver eleverne kompetencer til at løse nye udfordringer.

Vi ser et stort behov for at nytænke 10. klasses tilbuddet, så det ikke blot mere af det samme, men en reel ny start for de unge, der ikke har de nødvendige kompetencer til at komme videre i ungdomsuddannelserne.

Frafald på erhvervsuddannelserne

For det tredje er der også et akut behov for at arbejde med frafaldet på erhvervsuddannelserne. Når kun 57 procent af de unge, der begynder på en erhvervsuddannelse, forventes at afslutte den, har vi fortsat et massivt problem med at fastholde eleverne.

Og i snakken om at få flere unge til at se mod erhvervsuddannelserne bør vi blive bedre til at fastholde de unge og voksne, der faktisk har valgt erhvervsuddannelserne til.

Mange ledere står klar til at give de unge en hånd i ryggen, så de lykkes med at finde vejen til uddannelse og job.

Christina Laugesen
Uddannelsespolitisk chef, Lederne

Styrket brug af data, mentorordninger, brobygningsprojekter og bedre kobling mellem lærepladsvirksomhed og erhvervsuddannelserne er nogle af de bud, som Lederne tidligere har fremført som veje til at nedbringe frafald.

Endelig er det selvsagt afgørende, at vi får sikret fornuftige økonomiske rammer og tidssvarende undervisningslokaler til FGU, der for to år siden blev sat i søen et helt nyt uddannelsestilbud til de unge, der ikke stryger den lige vej ind på ungdomsuddannelserne.

For nogle unge går vejen til en ungdomsuddannelse nemlig gennem succesoplevelser på arbejdsmarkedet, og her står mange ledere klar til at give de unge en hånd i ryggen, så de lykkes med at finde vejen til uddannelse og job.