Lektor: Hvor er den gode forskning om de religiøse friskoler?

Af Annette Haaber Ihle
Lektor og ph.d., Professionshøjskolen Absalon

Friskoleområdet har i stigende grad udviklet sig til et omdiskuteret område for både politikere og forældre de sidste ti år.

Både politikere, skolefolk og mange forældre udtrykker nervøsitet for, at tilbuddet om det grundskolevalg, som sikres i friskoleloven, underminerer folkeskolens mulighed for at blive en skole, som sikrer lighed og social mobilitet for alle befolkningsgrupper i Danmark.

Mens flere politikere derfor i stigende grad er blevet mere villige til at begrænse og ikke mindst kontrollere det frie grundskoleområde økonomisk og pædagogisk, så viser tal fra UVM og Viva, at forældre i stigende grad vælger det frie skoleområde til.

Mens det på landsplan i 2012 var 13,8 procent af alle danske grundskoleelever, som var indmeldt i skoler, administreret under friskoleloven, så var dette tal kun fire år efter, nemlig i 2016, steget til 15,9 procent.

De frie grundskoler optræder derfor i 2017 som et reelt alternativ til folkeskolen, for alle forældre, hvor end de er bosat i landet.

Til trods for, at friskoleområdet er et politisk hot emne, er det et underudforsket felt i den etablerede skoleforskning, kvantitativt såvel som kvalitativt.

Annette Haaber Ihle
Lektor og ph.d., Professionshøjskolen Absalon

Stor politisk bevågenhed
Mens loven, der styrer de frie grundskoler, op til årtusindskifter levede et forholdsvis stille og uanfægtet liv uden at være genstand for den store offentlige og politiske interesse, (når der lige ses bort fra de stramninger fra 1996, der var forårsaget af Tvinds måde at styre deres friskoler på), så har Friskoleloven siden været i politikernes fokus og under revision et utal gange.

Friskoleforældre og skolernes mange interesseforeninger vil sandsynligvis hævde, at friskoleloven kun er blevet skærpet og aldrig lempet de sidste 20 år, således at skolernes økonomi, administration og pædagogik ikke længere sætter forældre, elever og lærere fri, som det oprindelig var lovens hensigt.

De frie grundskoler, som relaterer sig til religiøse grupperinger enten i deres fundats, i deres praksis, eller via forældre og elevers etnicitet, sprog eller religiøse tilhørsforhold, har påkaldt sig særlig politisk interesse, idet der især refereres til disse typer af skoler, når der argumenteres for behovet for stramninger af friskoleloven.

Politikerne udtrykker bekymring for skolernes faglige niveau, for den politiske dannelse, skolerne understøtter, for skolernes angivelige misbrug af statslige tilskud og for skolernes angiveligt manglende sociale ansvar.

Det gøres muligt, idet frie skoler selv kan vælge, hvilke elever, forældre og lærere de vil have som kunder og ansatte.

Friskoleloven gør det med andre ord muligt for alle frie grundskoler at udelukke anderledes tænkende, økonomisk svage forældre og socialt, fagligt og psykisk svage elever.

Derfor hører vi politikere og debattører modstille de rige friskoler med de fattige folkeskoler, og de demokratiske dannelsesorienterede folkeskoler med skoler, der påstås at danne til religiøse og fanatiske parallelsamfund.

Ingen religionsforskrækkelse hos forældrene
Modsat virker det, som om friskoleforældrene ikke er slet så religionsforskrækkede.

Til trods for en vigende interesse og engagement i formaliserede religiøse fællesskaber i Danmark tyder de religiøst funderede skolers øgede elevtal (og deres alenlange ventelister) på, at det ikke er blandt friskoleforældre, at angsten for religiøs indflydelse og eventuel religiøs og politisk radikalisering er udbredt.

Tværtimod ses der i forældre- og elevgrundlaget i de religiøse frie skoler at dukke nye grupperinger op: De katolske skoler melder om et stigende antal forældre og elever, som ikke er del af den katolske menighed i Danmark, (eksempelvis socialister, ikke-religiøse, muslimer), og de muslimske friskoler modtager flere og flere etnisk danske forældre og elever.

Hvordan skal denne elevtilstrømning forstås og forklares i et samfund, hvor globalisering og internationalisering stiller stigende krav til grundskolen om at forberede eleverne individuelt og socialt til gedigen faglighed, innovative evner, demokratisk sindelag og kompetencer til at kunne indgå som aktive medborgere i det danske samfund?

- Er forældrene ikke så optagede af, hvad deres børn kan gøre for samfundet, men snarere af, hvad samfundet kan gøre for deres børn, så lige netop deres børn kan hæve sig socialt og økonomisk?

- Har forældrene manglende tiltro til, at folkeskolen kan løse denne opgave?

- Hvilke forestillinger og erfaringer har forældre og deres børn f.eks. med folke- og friskole, og hvorfra henter forældrene andre indtryk af de frie religiøse grundskoler end politikere og andre skeptikere?

Disse spørgsmål er det nødvendigt at få mere videnskabeligt baserede svar på, dels fordi diskussionen om det frie skoleområde i høj grad er præget af uvidenhed og fordomme, dels fordi argumenter for forældres skolevalg har betydning, når der skal forventningsafstemmes mellem de grundskoletilbud, staten finansierer, og den skole, forældrene reelt ønsker og forventer.

Det er forældrene, ikke politikerne, der stemmer med fødderne, når de skal vælge skole og uddannelse for landets børn, og grundskolen skal samstemme de krav, den samfundsmæssige kontekst stiller til fremtiden med forældrenes forestillinger om den gode skole, for at vi skolefolk kan udvikle skoleformer, der både indfrier de samfundsmæssige krav og forekommer attraktive for forældre og børn.

Et underbelyst felt
Til trods for at friskoleområdet er et politisk hot emne, er det et underudforsket felt i den etablerede skoleforskning, kvantitativt såvel som kvalitativt.

Enten er den helt fraværende eller iværksat af interessenter i feltet, der har villet forsvare friskoleinstitutionens interesser, eksempelvis med den hensigt at beskytte forældrenes frihed til at opdrage deres egne børn, som de vil, eller dokumentere muslimske friskolers faglige formåen.

Gør denne partiske forskning og konfliktskyhed mon, at nogle forskningsemner har været tabu?

Under alle omstændigheder har friskoleforskningen været afkoblet fra den realpolitiske virkelighed, hvor friskoleinstitutionen reelt fortolkes i dagens (politiske) kontekst.

Forskning i friskoleområdet må i stedet undersøge dominerende kollektive sandheder i den politiske og pædagogiske verden gennem empiriske undersøgelser, for eksempel at kunne vurdere de argumenter for tiltagende forældreopslutning omkring de religiøse frie skoler, der kan anses at udgøre en sådan kollektivt dominerende sandhed.

For at begrunde sådanne sandheder må der iværksættes forskning på et fagligt grundlag, der tør udfordre politiske antagelser på begge sider i diskussionen (Socialdemokratiets sekularistiske lighedsideologi, præget af argumenter for fælles samfundsinteresser, og højrefløjens forældreliberalisme og individuelle afsæt) om de frie religiøse skolers berettigelse, resultater og udformning.

Altså må der etableres et pluralistisk og nuanceret forskningsfelt med højt til loftet og med plads til grader af uenighed og præget af politiske og faglige forskelle – robust forskning.