Debat

Nye Borgerlige: Vi skal skrotte folkeskolereformen

DEBAT: Politikerne bestemmer for meget over folkeskolen efter folkeskolereformen. Den udsætter skolerne for central detailstyring, der æder energien ud af lærere og ledelser. Derfor skal fagpersonerne have friheden tilbage og sættes fri af politikernes spændetrøje, skriver Mette Thiesen.

Skolereformen har bureaukratiseret skolevæsenet, så systemet æder energien ud af lærerne og ledelsen, skriver Mette Thiesen,
Skolereformen har bureaukratiseret skolevæsenet, så systemet æder energien ud af lærerne og ledelsen, skriver Mette Thiesen,Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Mette Thiesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I kølvandet på det sidste års tid med ekstrem hård nedlukning, onlineundervisning og enorme sociale og faglige efterslæb er det igen kommet på den politiske dagsorden at adressere problematikkerne i de danske folkeskoler. Og dette glæder mig meget, da skolepolitikken er noget af det, der optager mig allermest i mit politiske arbejde.

Indtil folketingsvalget den 5. juni 2019 arbejdede jeg i den danske folkeskole. Derudover har jeg to børn, der begge går på en folkeskole. Og i forbindelse med mit arbejde som lærer har jeg indefra set og på egen krop mærket, hvilke kolossale udfordringer lærerne – og ikke mindst børnene – lider under.

En folkeskolereform, der fratager lærerne deres undervisningsfrihed, og hvor inklusion bliver brugt som spareøvelse samt et væld af nationale tests, der skaber bureaukrati og bøvl. Alle disse ting har jeg hele vejen igennem været modstander af.

Danske folkeskoleelever bliver dårligere til at regne og læse
TIMSS-undersøgelsen fra 2019 viser en negativ udvikling, hvor de danske folkeskoleelever klarer sig ringere inden for matematik og læsning. 

Jeg har aldrig forstået, hvorfor politikerne skal blande sig så meget. Der burde udvises markant mere tillid til fagpersonerne, så kræfterne kan frisættes til at sikre børnene viden, kundskaber og trivsel.

Mette Thiesen (NB)
Undervisningsordfører

Danmark er gået 14 point tilbage i matematik fra 2015 til 2019 og er dermed på samme niveau, som eleverne havde i gennemsnit i 2007, hvor de danske elever deltog i TIMSS for første gang. Derudover viser de nationale test i folkeskolen også en tilbagegang i læsning.

Disse dårlige resultater bekræfter endnu engang det faktum, at der skal foretages markante ændringer på folkeskoleområdet, og det giver i den grad anledning til at kigge på, om folkeskolereformen ikke burde rulles tilbage.

I Nye Borgerlige er vi ikke i tvivl. VI mener, at folkeskolereformen skal rulles tilbage hurtigst muligt.  Derudover giver resultaterne også incitament til at stille os selv det spørgsmål, om vi egentligt har den folkeskole, vi gerne vil have i Danmark? Spørger du mig, er svaret nej.

Bureaukratiet ødelægger kvaliteten i undervisningen
Skolereformen, der blev indført tilbage i år 2014, er medvirkende til at udsætte skolerne for mere og mere central detailstyring. Konsekvensen af dette er, at vi nu står med et bureaukratisk skolevæsen, hvor systemet æder energien ud af lærerne og ledelsen, så børnene ender som taberne. 

Kvaliteten og kreativiteten i undervisningen formindskes, og den enkelte lærer har ikke længere mulighed for at tilrettelægge undervisningen efter de behov, han eller hun vurderer, at der er i klassen. Jeg har aldrig forstået, hvorfor politikerne skal blande sig så meget. Der burde udvises markant mere tillid til fagpersonerne, så kræfterne kan frisættes til at sikre børnene viden, kundskaber og trivsel.

I forbindelse med debatten om en friere folkeskole og en konstatering af, at folkeskolereformen ikke har flyttet eleverne i den faglige retning den burde, har børne- og undervisningsministeren udtalt, at der er brug for ændringer af folkeskolen i elefantstørrelse. Og der kan jeg kun give ministeren ret. Dette har vi fra starten af kæmpet for i Nye Borgerlige.

I Nye Borgerlige mener vi ikke, at vi har den skole, vi betaler for. Politikerne bestemmer ganske enkelt for meget. Vi vil lade fagpersonerne få friheden tilbage og sørge for, at pengene følger det enkelte barn. Skolerne skal sættes fri af politikernes spændetrøje, og de skal gives frihed til at skabe den bedste skole i lige netop deres område. Dette skal gøres i samarbejde med lærerne, lederne, forældrene og ikke mindst børnene.

Temadebat: Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud?
Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale tests og undersøgelser som TIMSS 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere. Er det behov for ændringer af folkeskolen igen, eller skal folkeskolereformen fra 2014 have mere tid og ro til at blive implementeret?  Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat. Her er debattørerne:
  • Dorte Andreas, næstformand, Skolelederforeningen
  • Jesper Bergman, direktør, TeachFirst
  • Agi Csonka, formand, Børnerådet
  • Rasmus Edelberg, formand, Skole og Forældre
  • Thomas Gyldal , formand, Børne- og undervisningsudvalget i KL
  • Caroline Holdflod, forperson, Lærerstuderendes Landskreds
  • Jens Joel (S), undervisningsordfører
  • Esben Kullberg, sekretariatschef, Foreningsfællesskabet Ligeværd
  • Gro Emmertsen Lund, ph.d. og konsulent, Taos Associate og en del af NO!SE
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne
  • Camilla Louise Lydiksen, direktør, ADHD-foreningen
  • Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening
  • Jacob Mark (SF), undervisningsordfører
  • Mai Mercado (K), undervisningsordfører
  • Lise Tingleff Nielsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut
  • Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syd
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
  • Nicklas Hakmann Petersen (ALT), uddannelsesordfører
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL
  • Lotte Rod (R), undervisningsordfører
  • Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
  • Charlotte Rønhof, formand, Rådet for Børns Læring
  • Jakob Sølvhøj (EL), undervisningsordfører
  • Mette Thiesen (NB), undervisningsordfører
  • Anders Thorsen, skolelærer
  • Esther Vyff, formand, Danske Skoleelever
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00