Produktdirektør: Børn og unge skal forstå teknologiens byggeklodser

DEBAT: Tekstanalyse har i årtier været en fast del af uddannelsen. I dag må vi undervise de unge i at analysere algoritmerne i deres virkeligheds teknologier, mener Tashia Dam, produktvicedirektør i Lix Technologies.

Af Tashia Vera Dam
Produktvicedirektør i Lix Technologies

Lad mig starte med at præcisere præmissen for dette indlæg i debatten om fremtidens uddannelse: Uddannelse forbereder ikke primært til arbejdsmarkedet; men til deltagelse i samfundet generelt. 

Dette betyder, at uddannelsespolitiske dagsordener skal sættes ud fra, hvilket samfund vi ønsker at skabe, fremfor ud fra en uvis fremtid, som ingen for alvor kan spå om. Uddannelsespolitik handler om at forme samfundet; ikke om blot at tilpasse sig det. 

En uomgængelig komponent
Teknologi er derfor en uomgængelig komponent i fremtidens uddannelser; men ikke som en tilpasningsstrategi.

Dels skal der undervises i teknologiernes tilblivelse og samspil med resten af verden, og dels skal teknologierne understøtte samarbejde, åbenhed, indsigt og en medskabende erfaring af viden og verden.

Det første, fordi det er sådan, at teknologier bliver formbare for næste generation; det sidste ud fra devisen “do no harm” mod uddannelsessystemet i det hele taget.

Læren under kølerhjelmen
Virkeligheden er, at robotterne og algoritmerne kommer - faktisk er de her allerede - men det medfører ikke, at vi kan overlade arbejdet til dem og bare læne os tilbage på borgerløn. Det tror vi kun, hvis vi primært anskuer uddannelse som en producent af arbejdskraft - og selv under den vinkel er det forkert.

For selvom rygterne svirer om programmer, der selv kan programmere, og selvom værktøjer i stigende grad gør det muligt for lægfolk at lave software uden at kunne programmere, så fritager det os ikke fra at forstå, hvad der foregår under kølerhjelmen på vores teknologier, tværtimod!

Det forpligter os på at lære børn og unge, at der er nogen, der bygger teknologierne og dermed former den fremtid, vi allesammen skal leve i.

Mindre dele af en større enhed
I praksis betyder det, at børn og unge skal klædes meget bedre på til at forstå, hvordan “ting bliver bygget”.

At “bygge noget” er et billede på, at man ud af mindre dele skaber en større enhed eller flerhed, som er noget andet og mere end de enkelte dele hver for sig. Man kunne have bygget noget andet!

Derfor gælder bygge-metaforen både i forhold til at bygge en bro, et argument, et videnskabeligt eksperiment, en historisk tolkning af begivenheder, et stykke software og en algoritme.

Afslør byggeklodserne
I årtier har tekstanalyse været en fast del af at vores børn og unges uddannelse. I dag må vi undervise dem i at analysere byggeklodserne til vor tids samfund: algoritmerne i deres virkeligheds teknologier.

Fordi uddannelse skal forberede til deltagelse i samfundet generelt, og fordi vores samfund er et demokrati, som forudsætter gennemsigtighed og borgernes medproduktion af fremtiden, så forbereder vi i denne samfundsform børn og unge til fremtiden - herunder til arbejdsmarkedet - ved at afsløre vores verdens byggeklodser for dem.

Klædt på til fremtiden
I praksis betyder det også, at “faglighed” ikke kun handler om viden, men også om, hvordan denne viden produceres.

Indsigt, forståelse, samarbejde og elevproduktion er afgørende for, at vi lykkes med at reproducere den åbenhed, der har banet vejen for alle vores videnskaber, opdagelser og opfindelser - det vil sige fundamentet for vores civilisation.

Når vi indser denne sammenhæng mellem samfundsform, uddannelsespolitik og et kreativt, vidensbaseret arbejdsmarked, bliver det indlysende, at uddannelse til en uvis fremtid kræver borgere, der er klædt på til at skabe den.

Forrige artikel E-læringschef: Er årtiers diskussion om informationsteknologi i folkeskolen slut? E-læringschef: Er årtiers diskussion om informationsteknologi i folkeskolen slut? Næste artikel Ny debat: Sådan forbereder vi børn og unge til fremtidens arbejdsmarked Ny debat: Sådan forbereder vi børn og unge til fremtidens arbejdsmarked
Den robuste rektor med en stærk stemme i uddannelsesdebatten

Den robuste rektor med en stærk stemme i uddannelsesdebatten

PORTRÆT: Hun er kendt for at gå imod strømmen og tage kampene i uddannelsesdebatterne. En stærk stemme, som fra barnsben lærte at råbe op. Den seneste tid har Gitte Transbøl, rektor på Rysensteen Gymnasium, dog forholdt sig tavs – hvorfor? Artiklen er ændret den 23. oktober 2020