Professionshøjskolerne: Gymnasiet bør pege mere mod fag som sundhed, pædagogik, skole og sociale forhold

I mange år har vi ikke kunnet blive kloge nok. Med den lunkne håndbajer i den ene hånd og den hvide hue med det røde bånd i den anden, så har de fleste studenter allerede valgt vej, når de sidder der i hestevognen.

Vejen går for langt de fleste mod universiteterne, og den tendens har været markant stigende. Ja, faktisk på hele 147 procent fra 1995 til i dag. Og nu står vi her. Et sted hvor vi mangler uddannede pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere. Og det bliver meget værre, når vi kigger ti år frem med færre unge, flere små børn og flere plejekrævende ældre. Det er et trafikuheld i slowmotion, vi ser udfolde sig. Den store mangel på særligt pædagoger og lærere vil svække kvaliteten i dagtilbud, for udsatte borgere og i folkeskoler.

Den onde spiral vil sætte sig. Flere forlader fagene, mere ufaglært arbejdskraft kommer til, medierne beretter om skandalesager, den politiske styring tager til, flere borgere vælger private tilbud og søgningen til uddannelserne falder.

Den er den langsomme optrevling af samfundskontrakten. Sådan behøver det ikke at gå. Men det kræver et langsigtet og bredspektret politisk træk. En af de zoner, hvor der skal sættes ind, handler om ungdomsuddannelserne; ikke mindst det almene gymnasium.

Universitetets hellige flamme

Det almene gymnasium er i dag en ungdomsuddannelse, der formelt er studieforberedende, men i sit væsen og virkeform formentlig mest er universitetsforberedende.

Hvorfor er pædagogik ikke et valgfag, når nu psykologi er det? Og hvad med et sundhedsfag?

Stefan Hermann
Formand, Danske Professionshøjskoler

Fagene svarer til universitetets opdeling i discipliner, lærerne er alle universitetsuddannede og prestigen og selvforståelsen peger op mod den hellige flamme på universitet. Det er her, man skal bruge sit karaktergennemsnit frem for at spilde det på en professionsuddannelse, som mange af vore studerende, der trodsede rådene, kan fortælle.

Uden at maltraktere det almene gymnasium kunne dets fag og studieretninger sagtens pege mere og tydeligere mod for eksempel sundhed, pædagogik, skole og sociale forhold. Hvorfor er pædagogik ikke et valgfag, når nu psykologi er det? Og hvad med et sundhedsfag?

Undervisningsfagene er helt uomgængelige at se på, hvis man ønsker et alment gymnasium, som ikke alene retter sig mod universiteterne, men det er ikke den eneste faktor. Studievejledning er en anden faktor. Den flytter ikke bjerge, men den kan oplyse et ungdommeligt sind og skabe en valgsituation, som afliver myter og udfordrer fordomme.

Mere forpligtende og robuste samarbejder

De almene gymnasier og professionshøjskolerne skal derudover lave mere forpligtende og robuste samarbejder om, hvordan vi åbner de unges øjne for uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og andre af vore vigtige uddannelser.

Det stiller som sagt både krav til indretningen af undervisningen, fagkombinationerne og vejledningen på gymnasierne, men også til professionshøjskolernes evne til at tale til og med studerende på de almene gymnasier og indgå i undervisningsforløb.

De yngre generationer er lykkeligvis optaget af at gøre en positiv forskel i verden, at uddanne og dygtiggøre sig i meningsfulde fag og professioner. Det skal professionshøjskolerne være bedre til at formidle og vise de unge, at vore uddannelser netop uddanner dem til udleve.

Der er brug for, at alle de gymnasiale uddannelser orienterer sig mod blandt andet pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne, der uddanner professionelle til vægtige samfundsområder. Det er i høj grad tilfældet i dag for HF og VUC'erne.

Nu skal nye skridt tages sammen med særligt det almene gymnasium, hvis vi på lang sigt skal sikre tilstrækkelig med dygtige professionelle i folkeskoler, i dagtilbud, for udsatte og i sundhedsvæsenet.