Debat

Professor om erhvervsuddannelser: Reformer har ofte utilsigtede virkninger

DEBAT: De politiske tiltag på erhvervsuddannelsesområdet har ikke kun løst, men også skabt nye problemer. Derfor kan det være nyttigt at se mod de øvrige nordiske lande for at lære, hvordan den politiske problemløsning kan gribes an, skriver Christian Helms Jørgensen.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Helms Jørgensen
Professor ved Institut for Mennesker & Teknologi på Roskilde Universitet

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Reformen af erhvervsuddannelserne fra 2014 har som mål, at 25 procent af de unge fra folkeskolen skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. Men tilgangen af unge er ikke steget som forventet og er fortsat under 20 procent.

De politiske tiltag har ikke kun bidraget til at løse problemer, men har også bidraget til at skabe andre problemer. Den seneste reform i 2014 prioriterede indsatsen for et godt ungdomsmiljø og førte til et utilsigtet fald i antallet af voksne i erhvervsuddannelserne.

Christian Helms Jørgensen
Professor ved Institut for Mennesker & Teknologi på Roskilde Universitet

Erhvervsuddannelserne i andre nordiske lande har tilsvarende udfordringer, men der er store forskelle på, hvordan de forsøges løst. Derfor kan det være nyttigt at undersøge erfaringerne fra disse lande. Ikke for at kopiere konkrete løsninger, men for at lære om, hvordan den politiske problemløsning gribes an.

Lignende udfordringer i Sverige
For eksempel oplevede erhvervsuddannelserne i Sverige en kraftig nedgang fra 35 procent til 23 procent af en ungdomsårgang i perioden 2007 til 2017. Det ligner det mønster, vi har set i Danmark, men har dog andre årsager.

Ved reformer i 1970'erne og 1990'erne blev de svenske erhvervsuddannelser lagt sammen med de studieforberedende ungdomsuddannelser i en fælles gymnasieskole for alle unge. Dermed undgik erhvervsuddannelserne at fremstå som en ”blindgyde” i forhold til videregående uddannelser, som de gjorde i Danmark. I Sverige skulle erhvervsuddannelserne give eleverne samme muligheder og have samme status som de studieforberedende uddannelser.

Det virkede! I 1980'erne valgte 75 procent af de unge i Sverige en erhvervsuddannelse.

Men politikken havde også utilsigtede virkninger. Andelen af elever, der ikke gennemførte, steg dramatisk, særligt blandt de mindst bogligt orienterede elever. Den svagere kobling til arbejdslivet medførte desuden, at elevernes overgang til arbejdslivet blev vanskeligere og ungdomsarbejdsløsheden højere.

Det var begrundelsen for en ny reform af erhvervsuddannelserne i 2011, så de får tættere kobling til arbejdsmarkedet, men ikke giver direkte adgang til videregående uddannelser.

En utilsigtede konsekvens heraf var så, at uddannelsernes status – og tilgangen af unge – faldt kraftigt. Som reaktion på det fremlagde den svenske regering i år en reform, der igen skal give eleverne bedre adgang til de videregående uddannelser.

Mangfoldige og utilsigtede virkninger af reformer
Af disse politiske pendulbevægelser kan vi lære, at reformer af erhvervsuddannelserne ofte har mangfoldige og utilsigtede virkninger.

Uddannelsespolitikken indebærer dilemmaer (’trade-offs’), fordi indsatsen på et område har effekter på andre områder. Når beslutningstagerne ikke er opmærksomme på det, kommer politikken til at svinge som et pendul.

Tilsvarende bevægelser er set ved reformer af de danske erhvervsuddannelser de sidste 25 år. Reformen år 2000 indførte individualisering og brede afklarende grundforløb som tiltag mod frafald. Begge tiltag blev rullet tilbage ved den efterfølgende reform, fordi de nu blev set som årsager til frafaldet.

Reformerne har i stigende grad handlet om at modvirke de utilsigtede virkninger af tidligere reformer.

Faldet i tilgang af unge til erhvervsuddannelserne er delvist et resultat af den tidligere førte inklusionspolitik (95 procent-målet). Denne politik har bidraget til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Men den har også til bidraget til, at erhvervsuddannelsernes status er faldet, og at færre unge søger disse uddannelser.

De politiske tiltag har ikke kun bidraget til at løse problemer, men har også bidraget til at skabe andre problemer. Den seneste reform i 2014 prioriterede indsatsen for et godt ungdomsmiljø og førte til et utilsigtet fald i antallet af voksne i erhvervsuddannelserne.

Nordiske erfaringer på området
Disse problemer for reformerne skyldes blandt andet, at formålene med erhvervsuddannelserne er blevet mangedoblet. Samtidigt skal erhvervsuddannelserne rumme en øget diversitet af ’stærke’ og ’svage’ elever, voksne og unge med videre.

De nordiske erfaringer viser, at tiltag, der virker godt i forhold til en gruppe elever, kan have en modsat virkning for andre elever. Derfor kan reformer have mangfoldige utilsigtede og modstridende effekter i forhold til forskellige mål. Når de ikke medtænkes i den politiske proces, kan disse effekter spænde ben for opnåelsen af de ønskede mål.

En anden forklaring på reformernes pendulbevægelser kan findes i den øgede udbredelse af central resultatstyring, der fokuserer på et mål ad gangen.

Erfaringer fra de nordiske landes erhvervsuddannelser viser, at de forskellige politiske mål er forbundne og modsætningsfyldte. Resultatstyringen indfanger ikke de grundlæggende dilemmaer i uddannelsespolitikken, som er antydet ovenfor.

Når der fokuseres ensidigt på opfyldelsen af politisk definerede måltal, så forsvinder blikket for helheden af systemets modsætninger og dilemmaer. Selvom måltallet nås, og operationen lykkes, er der risiko for, at patienten dør.

Dokumentation

TEMA - Fokus på forskerne
På Altinget: uddannelse sætter vi nu endnu mere fokus på den viden og forskning om uddannelse, der eksisterer rundt om i landet.

Derfor bringer vi hver mandag de kommende måneder en eller flere klummer fra forskere eller fagpersoner.

Klummeskribenterne tæller professorer, lektorer, ph.d.-studerende og andre, som gennem deres specialviden kan gøre os klogere på uddannelsesområdet. 

Denne uge er det Christian Helms Jørgensen, professor på RUC, der skriver klummen. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00