Professor: Tallene viser forskellen mellem private og offentlige skoler

DEBAT: Folkeskole, friskole eller privatskole? Flere forældre vender folkeskolen ryggen, men hvad er forskellen på de private og de offentlige skoler? Professor Peter Allerup er dykket ned i statistikken. 

Af Peter Allerup
Professor i pædagogisk sociologi

Der er sket en kraftig tilgang til de frie- og private grundskoler på bekostning af den almindelige folkeskole over de senere år. Kigger man på et kommunalt 2016-kort over Danmark med farver på kommunerne, svinger andelen af elever i det private skoleregi fra et par procent til over en tredjedel af eleverne.

Set på afstand ligner kortet en plettet leopard og viser derfor, at brugen af private skoler er fordelt nogenlunde jævnt over hele landet. Men i næsten samtlige af landets kommuner er andelen af privatskoleelever vokset støt i løbet af de sidste ti år.

Fortsætter udviklingen, vil cirka 40 procent af de københavnske elever i 2020 gå i privatskole. Man må spørge: Hvad er det for kræfter, der ligger der bag denne udvikling?

Fra støj til skolestørrelse
Nogle forældre begrunder deres valg af privatskole med tradition i familien, mens andre handler ud fra en negativ omtale af den lokale folkeskole i medierne. Spørger man forældrene, peger svarene på nogle kendte forhold, som vejer tungest ved deres valg: Elevtrivsel, dygtige lærere, elevernes sociale og faglige udvikling, samt at der er en ordentlig kommunikationen mellem skole og hjem.

Føjer man dertil socioøkonomi, skolestørrelse, støj, elever, der ikke møder til tiden eller udebliver, snyd, overmalede vægge, intimidering og slåskampe mellem eleverne samt almindelig disciplin, er man ved at have paletten fuld.

I de internationale undersøgelser - PISA (9. klasse-niveau) og TIMSS (4. klasse-niveau i Danmark) - som gennemføres i fagene matematik, natur/teknik og læsning - samt i PIRLS (læsning på 4. klasse-niveau) - suppleres, uddybes og detaljeres disse variable yderligere til at omfatte mere end 200 variable.

Den negative sociale arv
Det er derfor nemt med resultaterne fra disse undersøgelser på bordet at deltage i debatten privat versus offentlig ved at se efter, om der opstår synlige, signifikante forskelle mellem de to skoletyper.

Det blev for eksempel for nogle år siden i en undersøgelse af de københavnske skoler tilbagevist, at private skoler unddrager sig deres ansvar ved hovedsageligt at optage socioøkonomisk velstillede elever. Faktisk optager de private og offentlige skoler i København lige bredt på hele den socioøkonomiske skala.

Men kommer det til den negative sociale arv – den, der skal begrænses ifølge skolereformen – så er den kraftigere i det offentlige, henholdsvis 8 procent på de private skoler og 15 procent på de offentlige.

Ser man på listen af vinkler på skolen viser undersøgelser i øvrigt, at ja - private skoler er gennemsnitligt set mindre end offentlige, henholdsvis 380 elever på de private skoler og 583 elever på de offentlige. Ja – der er mere støj i offentlige skoler end i private (skoleledervurdering). Nej – der er ikke forskel på fravær fra undervisningen. Nej - der er ikke forskel på graden af snyd ved prøver og evalueringer. Jo – der er lidt mere hærværk, graffiti med videre i folkeskolen. Ja – der er mere elevintimidering og flere slåskampe i de offentlige skoler. Ja – der er flere disciplinære problemer i de offentlige skoler.

Eleverne trives bedre i det private
Vender man sig mod elevernes trivsel, så ja – eleverne føler sig mere hjemme i de private skoler. Ja – de mobber mindre i de private skoler. Ja – eleverne i de private skoler har højere selvtillid. Nej – der er ikke forskel på de to skoletyper, når vi spørger eleverne, om de kan lide matematik, mens natur/teknik er mest elsket af private skoleelever.

Begge skoletypers elever synes, at deres lærere er engagerede og motiverede. Ser vi dernæst på om lærerne er dygtige, kan vurderingen for eksempel ske ved at se på, om elevernes lærere har linjefag i det, de underviser i, og nej - der er ikke forskel på hyppigheden af brug af linjefagslærere i de to skoletyper.

I det hele taget ligner lærere i private og offentlige skoler hinanden temmelig meget, når man ser på indhold i jobbet, tilfredshed, overordnet mening med arbejdet, stolthed og lyst til at arbejde videre som lærer.

Ingen forskel på elevernes præstation
Når det kommer til elevpræstationer, viser undersøgelserne, at elever fra folkeskoler og private skoler ligger på samme værdi, så nej – der er ikke forskel på dygtighedsniveauerne i de to skoletyper.

De totale undervisningsudgifter til en elev målt snævert i forbindelsen med undervisningen ligger på cirka 65.000 kroner per år. Dette beløb mærker forældrene ikke så meget til direkte, men en gennemsnitlig privat skoleelev skal selv medbringe et sted mellem 12.000 og cirka 18.000 kroner per år i skolepenge.

Forrige artikel FTF og UCC: Digitalisering uden uddannelsesløft løfter ikke velfærden FTF og UCC: Digitalisering uden uddannelsesløft løfter ikke velfærden Næste artikel Rådgiver: Flyt dog det folkemøde til august! Rådgiver: Flyt dog det folkemøde til august!
  • Anmeld

    Britt Jadesø · Lærer

    Gamle privatskoler, nye og lilleskoler

    Eftersom 00’erne har været præget af skolesammenlægninger, er en del af dagens privatskoler gamle folkeskoler med nøjagtig samme elevgrundlag.
    Vi har også altid haft lilleskoler, der rummer børn, der har det svært i skolen.

    Findes der opgørelser, der kan skelne mellem disse?

  • Anmeld

    Tobias Marney

    Præstation i folkeskolen vs privatskolerne

    Hvordan kan det være at artiklen konkludere der er flere disciplinære problemer, mere uro, og flere slåskampe/elevintimidering i folkeskolen, men samtidig konkludere at de to forskellige skoler har det samme faglige niveau? Trivsel har en effekt på indlæring.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Flere private skoler varsler om et mere konservativt samfund

    Her på Mors er næsten alle de private skoler tidligere kommuneskoler som er lukket med sammenlægninger. Nu begynder også de noget større centralskoler at få problemer således at vi må forvente at se endnu større ryk med fødderne i årene der kommer.

    Det er en trist udvikling at vore politikere ikke længere søger kontakt med befolkningen og derfor træffer beslutninger uden mening. De seneste mange års misregimente grundet misforstået økonomi vil få en sikker konsekvens, nemlig et mere konservativt og religiøst præget samfund.

    Politikerne lever i den vildfarelse at man kan initiere effektivitet ved at beskære de økonomiske forudsætninger. Det kan man ikke - man skal investere for at kunne spare. Derfor har de senere års 2% besparelsesridt ført til præcis det modsatte af det ønskede, nemlig en dårligere ressourceudnyttelse.