Debat

Rektor: Vi mangler rammevilkår, der sikrer uddannelsesudbuddet i provinsen

DEBAT: Hvis ikke de økonomiske rammer sikrer et bæredygtigt grundlag for mindre uddannelsesinstitutioner, vil der de kommende år opstå uddannelsesørkener. Dermed vil uddannelse igen kun være for unge i storbyerne, skriver Mads Brinkmann Pedersen.

Det kræver forandringer af tilskudssystem, kapacitetsstyring og elevernes valg, hvis ikke uddannelse igen kun skal være for unge i storbyen, skriver Mads Brinkmann Pedersen.
Det kræver forandringer af tilskudssystem, kapacitetsstyring og elevernes valg, hvis ikke uddannelse igen kun skal være for unge i storbyen, skriver Mads Brinkmann Pedersen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Brinkmann Pedersen
Rektor, Struer Statsgymnasium 

De står tidligt op. Elever fra de yderste afkroge af Struer Statsgymnasiums optageområde er så tidligt på færde, at deres kammerater, som bor lige op ad gymnasiet, vender sig en ekstra gang i sengen, når de første træder ud ad døren.

Og når de sidste når frem til gymnasiet lidt før klokken 8, har de første været oppe et par timer. Klokken 14.55 slutter skoledagen – eleverne forlader skolen for at tage hul på den frie del af deres ungdomsliv med lektier, kæreste, job og sport, men for en dels vedkommende skal der først tilbagelægges mere end en times hjemtransport.

Øges transporttiden, fordi de skal fortsætte deres rejse hver morgen og hver eftermiddag med de nødvendige ekstra 30 minutter, er der ikke megen tid tilbage til alt det, som også hører til ungdomslivet anno 2020. For dem handler det ikke om et metrostop mere.

I disse år afgøres det om vi skal skrue Danmarkshistorien tilbage til tiden, hvor uddannelse var forbeholdt unge i de større byer.  

Mads Brinkmann Pedersen
Rektor, Struer Statsgymnasium

Danmarkshistorien skrues tilbage
Struer Statsgymnasium blev grundlagt i 1932. Her måtte de unge fra et enormt opland rejse langt for at tage en ungdomsuddannelse. Op gennem 1960’erne og 1970’erne blev der skrevet danmarkshistorie, da man etablerede institutioner i provinsbyerne.

I det nordvestlige hjørne kom Holstebro i 1963, Skive i 1968 og Lemvig i 1979. Det betød, at landmandssønnen og fiskerpigen nu tog en ungdomsuddannelse og videreuddannede sig som en naturlig følge af, at jobbene inden for de traditionelle erhverv blev færre.

Den uddannelsessucces har hele Danmark nydt godt af. Eleverne flytter til de større byer for at videreuddanne sig, yderområderne har lettere ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft, og lokalsamfundene nyder godt af de positive sideeffekter som tilstedeværelsen af akademiske arbejdspladser har.

I disse år afgøres det, om vi skal skrue danmarkshistorien tilbage til tiden, hvor uddannelse var forbeholdt unge i de større byer.

Der vil opstå uddannelsesørkener, fordi antallet af unge falder i de kommende ti år, fordi det nuværende tilskudssystem ikke leverer bæredygtige grundlag for mindre institutioner og for institutioner med erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser under samme tag, og fordi man i tider med høje søgetal har prioriteret elevernes frie skolevalg meget højt.

Markedskræfter eller politiske visioner
På hybridskolerne – det vil sige institutioner med mange uddannelser under samme tag – er vi fulgt med tiden. 

I Struer udbyder vi STX, HF, IB, HHX, HTX, EUD, EUX og 10. klasse. Vi er en direkte forlængelse af den uddannelsespolitiske ambition fra 70'erne om at give uddannelse til hele befolkningen.

Vi har det bredeste udbud i inkluderende studiemiljøer, hvor kommende akademikere spiller hockey om mandagen med kommende frisører og butiksansatte. Men vi mangler ordentlige rammevilkår, der fremtidssikrer det brede uddannelsesudbud i provinsen. 

I disse år vil det vise sig, om man fra politisk hold vil lade markedskræfterne afgøre, hvorledes institutionerne skal være fordelt i Danmark, eller om man vil lade politiske visioner afgøre det.

Det første er let, for der kan man blot lade tingene gå sin gang. Det andet er svært, fordi det kræver forandringer af tilskudssystem, kapacitetsstyring og rammerne for elevernes valg.

Institutioner er samfundsmæssige værktøjer
Nogle debattører reducerer spørgsmålet til at handle om institutioners størrelse. Intet kunne være mere forsnævret.

Ingen elever på de store byinstitutioner får ringere muligheder, hvis eleverne bliver lidt færre. Det handler om lige muligheder for alle unge, om rimelige muligheder for ungdomslivet, om et Danmark i balance. 

Andre debattører vil gerne fremmane det billede, at ændringer i elevfordeling handler om at tvangsforflytte elever langt. Den gode løsning ville være at fordele eleverne på udbud, som ligger tæt på deres bopæl. Det handler om, at der ikke skal være urimeligt langt til en ungdomsuddannelse.

Kære politikere. Hold fokus på, at institutionerne er værktøjer til at løse en samfundsopgave, nemlig at uddanne og danne de unge til gavn for de unge selv, for deres fremtids og for samfundets skyld.

Dokumentation

Temadebat: Lokale stemmer fra Uddannelsesdanmark

Mange af landets uddannelsesinstitutioner befinder sig ikke bare geografisk langt fra Christiansborg, men også praktisk langt fra virkeligheden på Slotsholmen og i Børne- og Undervisningsministeriet. 

Hvad bør politikere og embedsværk forstå om den virkelighed, lokale uddannelsesledere befinder sig i? Hvad bør de have større forståelse for og indsigt i?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne temadebat.

Her er debattørerne:

  • Thorkild Bjerregaard, skoleleder, Midtjyllands Kristne Friskole
  • Mads Brinkmann Pedersen, rektor, Struer Statsgymnasium
  • Rikke Christoffersen, direktør, Aalborg Handelsskole
  • Marco Damgaard, skoleleder, Tingbjerg Skole
  • Toni Hessner, forstander, Tronsøskolen
  • Carsten Hogrefe, rektor, Det Blå Gymnasium, Vestfyn
  • Ulrik Goos Iversen, forstander, Baunehøj Efterskole
  • Henrik Sørensen, skoleleder, Selam Privatskole
  • Annette Vilhelmsen, direktør, Tietgen
  • Cathie Westh, rektor, FGU Bornholm
  • Ene Wolfsberg, rektor, FGU Syd- og Midtfyn

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Brinkmann Pedersen

Rektor, Struer Statsgymnasium
cand.mag i tysk og dansk, master i offentlig ledelse

0:000:00