Debat

Rektor: Vores gymnasieelever har aldrig været dygtigere

KLUMME: Det er noget sludder, når politikerne taler om lavt niveau på gymnasierne. Den bedste halvdel har aldrig været bedre, og STX er både alment dannende og studieforberedende. Det skriver rektor Mogens Hansen, der vil have Christiansborg til at tale gymnasierne op, ikke ned. 

Foto: Danske Gymnasier
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mogens Hansen
Rektor, Rungsted Gymnasium

Dagen på rektorkontoret starter med at bladre lidt uddannelsespolitisk debat igennem.

Meget af det er gamle og velkendte travere: Ministeren synger med på melodien om det faldende faglige niveau, andre fremfører den årlige sang om, at der går for mange i STX, andre igen hævder hårdnakket, at tværfagligheden er en hindring for faglig fordybelse osv.  

Så meget er ved det gamle, og man bliver lidt mistrøstig på uddannelsesdebattens vegne. Hvor er de uddannelsespolitiske visioner, og hvor er politikenes viden om vores virkelighed ude på skolerne?

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Kære politikere og andre, der så gerne vil tale STX ned – prøv at se på den virkelighed, vi arbejder i, og som er fyldt med hamrende dygtige elever.

Mogens Hansen
Rektor, Rungsted Gymnasium

Selvstændige elever
Men heldigvis skal resten af dagen gå med at vejlede elever i deres store opgave: studieretningsprojektet, som skal skrives her i december.

I løbet af de næste timer kommer elev efter elev med det ene spændende tværfaglige projekt efter det andet.

Jeg har før fået tæsk for følgende udsagn, men står ved det mere end nogensinde før: Den bedste halvdel af vores STX-elever har aldrig været bedre!

Mogens Hansen
Rektor, Rungsted Gymnasium

Emnerne spænder vidt: fra historisk og aktuel analyse af Cataloniens uafhængighed over den historiske udvikling af økonomisk teori til årsagerne til den populistiske bølge i den vestlige verden.

Alt sammen emner, som i den grad lægger op til tværfaglig fordybelse, anvendelse af faglige metoder, og som kan bidrage til gymnasiets dobbelte formål: at være både studieforberedende og almendannende.

Langt de fleste elever har været på nettet eller en tur rundt om vores studiecenter, hvor det lokale biblioteks bibliotekarer står klar med hjælp til materialesøgning, så udgangspunktet for en faglig dialog med to faglærere er klar.

Der bliver formuleret ideer, fundet materiale, og nye vinkler udvikles. Alt sammen en kreativ proces, der virkelig rykker den enkelte elev og styrker det selvstændige og uddybende arbejde med det faglige stof.

Der opstår erkendelser af, hvor vigtigt det er, at fagene kan arbejde sammen for at skabe en helhedsforståelse af emnet, og efter 20 minutters vejledning sidder man med en god fornemmelse af, at man har været med til at skubbe en elev i den rigtige retning.

I mange tilfælde glæder man sig til at følge den videre proces og læse det færdige produkt – også, når man som jeg har læst hundredevis af opgaver før.

Kender politikerne til virkeligheden?
Når en sådan dag er omme, kan man ikke undgå at vende tilbage til de uddannelsespolitiske travere og undre sig over, hvor lidt af vores virkelighed på STX nogle politikere kender.

Men tanken går også tilbage på min egen gymnasietid fra 1968–1971 (hvor mine lærere i øvrigt også mente, at for mange gik i gymnasiet (ca. 6 procent af en årgang). Jeg var vist nok selv en af dem, lærerne tænkte på, da jeg ikke var nogen mønsterelev, men har dog trods alt klaret mig.

Ligesom mange af de elever, som man selvfølgelig godt kan ærgre sig over ikke udnytter deres potentiale fuldt i gymnasiet, men som, når man møder dem få år efter studentereksamen, faktisk har fået en ballast i gymnasiet, som de kan bruge – nogle gange med lidt omveje, men er det ikke en væsentlig del af livet også at tage omveje?

Da jeg trods mit ikke særlige glorværdige gymnasieforløb startede på universitet, skulle vi til at skrive akademiske opgaver, og jeg kunne så konstatere, at det havde jeg absolut intet lært om i gymnasiet.

Jeg anede intet om, hvordan man skulle skrive en problemformulering, jeg anede intet om nødvendigheden af at kunne arbejde på forskellige taksonomiske niveauer, og selvstændigt arbejde med stoffet var en by i Rusland.

Med andre ord: Jeg var absolut ikke studieforberedt.

Tal STX op, ikke ned
Og så vender jeg tilbage til oplevelsen med mine elever: Mange af dem (ikke alle, desværre, skal jeg skynde mig at indrømme) er vant til at arbejde akademisk og bl.a. gennem deres studieretningsprojekt vant til selvstændigt at gå i dybden med faglige og tværfaglige problemstillinger.

Jeg har før fået tæsk for følgende udsagn, men står ved det mere end nogensinde før: Den bedste halvdel af vores STX-elever har aldrig været bedre! Snakken om det faldende faglige niveau for dem er noget sludder.

Heldigvis er det noget andet, vi lærer de unge i gymnasiet, end da jeg sad i gymnasiet og reproducerede på forhånd fastlagte tolkninger og fik stillet opgaver, der intet havde med virkeligheden at gøre, og som ikke gjorde os særligt studieforberedte.

Vi har masser af udfordringer i STX – og vi har elever, som burde klare sig bedre, og som ikke er dygtige nok, når de står med huen. Det er vi helt klar over, og det arbejder vi dagligt på at gøre bedre.

Men – kære politikere og andre, der så gerne vil tale STX ned – prøv at se på den virkelighed, vi arbejder i, og som er fyldt med hamrende dygtige elever og hamrende dygtige lærere, der på trods af de bevidstløse årlige nedskæringer leverer et imponerende stykke arbejde for at gøre vores elever endnu dygtigere.

Og for lige at forebygge noget af kritikken: Selvfølgelig har vi et problem med, at nogle elever får for meget hjælp til deres Studieretningsprojekt.

Derfor er jeg meget glad for, at de fremover skal til eksamen i deres projekt, ikke kun for at forebygge snyd, men for at gøre dem endnu mere studieforberedte, da de skal i en uddybende faglige dialog.

Efter en sådan virkelighedsdag på rektorkontoret cykler jeg faktisk glad hjem – ikke på grund af spareivrige politikere, der så ovenikøbet gerne vil tale vores uddannelse ned – men på grund af dygtige elever og dygtige lærere.

Dokumentation

TEMA – På besøg hos uddannelseslederne

De kommende måneder bringer vi på Altinget: uddannelse hver mandag morgen en klumme fra en leder på en uddannelsesinstitution.

Klummerne giver et indblik i dagligdagen på de enkelte uddannelser. Hvad fungerer, og hvad står i vejen for den gode undervisning, gode arbejdsdag eller gode ledelse?

De otte klummeskribenter kommer fra hele landet og er ledere på alt fra grundskolen til gymnasier og erhvervsskoler.  

Denne mandag er det Mogens Hansen, rektor på Rungsted Gymnasium, der skriver klummen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Hansen

Redaktør, skribent og foredragsholder
cand.mag., samfundsfag, dansk (Syddansk Uni. 1978)

0:000:00