Skolelederne: Frikommuneforsøget skal give en ny forståelse af kvalitet i skolen

DEBAT: Frikommuneforsøget skal ændre ved den grundlæggende opfattelse, at kvalitet i undervisningen kan måles. Samtidig skal forsøget give skolerne mulighed for at udvikle sig under friere rammer, skriver Claus Hjortdal. 

Af Claus Hjortdal
Formand for Skolelederforeningen

Man kan måle, om skolebørn får 45 minutters motion hver dag, og om 95 procent af undervisningen bliver leveret af lærere med linjefag i det pågældende fag.

Sværere er det at måle effekten af en emneuge om demokrati. Spørgsmålet er, hvad der giver mest kvalitet i undervisningen i folkeskolen.

Lysten til regelstyring og kontrol har været hel enorm. Både staten og kommunerne har efterhånden lagt så mange regler og retningslinjer ned over folkeskolen i jagten på at kunne måle alle indsatser, at det i stigende grad kvæler både innovation og det umålbare.

Derfor har statsminister Mette Frederiksen fat i noget af det rigtige, når hun vælger at søsætte frikommuneforsøget, der blandt andet giver større frihed til folkeskolen.

Svært at vurdere effekten
Desværre svækkes det på folkeskoleområdet fra begyndelsen, fordi friheden kun kommer til at gælde skolerne i to kommuner.

Skolerne i de resterende 96 kommuner vil stadig være underlagt den samme styring som i dag. Og når skolerne samtidig får udstrakt frihed, bliver det svært at vurdere effekten af indsatsen.

De to kommuner, Holbæk og Esbjerg, får, hvad der nærmer sig den ultimative frihed. På den måde kan man sige, at de får samme vilkår, som vi kender det fra friskolerne.

Og så er der ikke brug for et frikommuneforsøg. Der kan man jo bare kigge på friskolerne.

Frihed i kommunale rammer
Det interessante vil være at se på, hvilken frihed folkeskolen i en kommunal kontekst kan profitere af.

Det er en udfordring at sikre den nødvendige ensartethed i kommunen og samtidig give en frihed, så den enkelte skoleleder kan udvikle en spændende og kreativ skole, der i højere grad tager udgangspunkt i børns naturlige nysgerrighed og interesser og ikke i regler og kontrol fra staten.

Det bør være rammen for frikommuneforsøget.

Kortvarig succes
Forsøget begynder nedefra. På skolerne.

Og med fokus på, hvad der måtte være vigtigt lige her og nu. Det betyder, at det vil blive drevet af engagement, gå-på-mod og virkelyst, og så er der nærmest garanti for, at det bliver en succes – den første tid.

Det viser i hvert fald erfaringerne fra andet forsøg- og udviklingsarbejde, hvor udviklingen begynder nedefra.

Problemet er bare, at erfaringerne også viser, at de længerevarende effekter har det med at være små.

Og når man samtidig ved, at spredningseffekten er tilsvarende lav, når de gode resultater fra Holbæk og Esbjerg forventeligt ikke ud til de øvrige kommuner.

Vejen til langsigtet succes
Derfor skal forsøgene vise en ny vej, en ny balance mellem styring og frihed. Hvordan skaber vi energi og virkelyst, samtidig med at vi gennem kvalitetsdialoger på alle niveauer holder kvalitetsfanen højt til gavn for alle elever.

Det vil være forskelligt fra skole til skole, hvad der sættes fokus på. Det afgørende er at få sat gang i nye dialoger om kvalitet.

Mellem forældre og lærere/pædagoger, mellem lærere/pædagoger og ledere. Og mellem skolen og forvaltningen og politikerne i kommunen.

Et godt resultat af frikommuneforsøget vil være at få nye bud på fælles syn på kvalitet i undervisningen i en kommunal kontekst.

Hvor kvalitet ikke er lig med alt, hvad der kan måles, og hvor der er plads til at udvikle den kvalitet i undervisningen, som kun lader sig gøre med en større grad af frihed. 

Forrige artikel Rektor: Vi mangler rammevilkår, der sikrer uddannelsesudbuddet i provinsen Rektor: Vi mangler rammevilkår, der sikrer uddannelsesudbuddet i provinsen Næste artikel Friskoler: Kommunerne sparer millioner på friskolernes forårs-sfo Friskoler: Kommunerne sparer millioner på friskolernes forårs-sfo