Holbæk-borgmester: Vi skal lægge beslutningskraften så langt ud på skolerne som muligt

DEBAT: Politikerne i Holbæk Kommune, der deltager i frikommuneforsøget, skal turde slippe tøjlerne og flytte beslutningskompetencen så langt ud på skolerne som muligt, skriver borgmester Christina Krzyrosiak Hansen.

Af Christina Krzyrosiak Hansen
Borgmester i Holbæk Kommune

Statsministerens ide om at sætte skoleområdet i Holbæk Kommune fri af regulering er vildt inspirerende og samtidig vildt forpligtende.

Jeg er utrolig glad for, at vi i Holbæk Kommune får muligheden for at gentænke folkeskolens rammer fra bunden og skabe den skole, vi ønsker. Den bedste skole for børnene. Men det er samtidig også en kæmpe forpligtelse.

For som statsministeren sagde i sin åbningstale:

”Med forsøget får ledere og medarbejdere friheden til at tilrettelægge skoledagen, som de vil. Til gengæld forpligter de sig på at levere bedre resultater. For med friheden, ja – der følger ansvaret.”

Vi får med andre ord ikke frihed til at eksperimentere ud i det blå. Friheden skal resultere i bedre resultater fagligt og trivselsmæssigt for vores skoleelever. Det er aftalen, og det vil vi gøre alt for at opnå på skoleområdet i Holbæk Kommune.

Skal slippe tøjlerne
I skolepolitikken har der alt for ofte været en tendens til, at politikerne sætter sig i et rum og dikterer, hvordan man lokalt skal drive skole. Det er ikke vejen frem for os i Holbæk Kommune.

Selvfølgelig skal vi som politikere være med i processen, og vi skal sikkert også opstille nogle hegnspæle for processen.

Men grundlæggende bliver det helt afgørende og utrolig vigtigt for mig, at vi tør slippe grebet om tøjlerne helt og lægge beslutningskraften så langt ud på skolerne som muligt, ellers får vi ikke den nødvendige nytænkning på området, og dermed lykkes vi heller ikke med at skabe bedre resultater for eleverne.

I den kommende proces bliver det derfor afgørende, at vi får aktiveret alle kræfter i og omkring skolerne, så de både kan komme med ideer og træffe beslutninger, der passer til lige nøjagtigt deres skole og lokalområde.

Der er stor forskel på at være en landsbyskole og en byskole. Derfor kan ønskerne og ideerne også se meget forskellige ud. Det skal der være plads til.

Spændende proces forude
Det stiller også krav til, at vi både politisk, ledelsesmæssigt, hos medarbejderne samt hos elever og forældre kan håndtere, at vores skoler bliver mere forskellige, end de er i dag.

Vi skal have tillid til, at de personer, der er en del af skolen, bedst ved, hvad en god skoledag er. På nogle skoler kan det være med en kort skoledag, andre steder kan det være en lang og meget andet.   

Den kommende proces bliver spændende. Der er ikke altid enighed om, hvad der er en god skole. Nogle lærere er glade for elevplaner som et styrende redskab for deres undervisning. Andre ser det som snærende bånd, der forhindrer en mere fri indsats for den enkelte elev, og som slet ikke giver mening.

Derfor skal vi gå lyttende og fordomsfrit til hinandens holdninger. Der skal indgås mange kompromisser, og forudsætningen, for at vi finder de bedste løsninger, er, at alle går åbent ind i drøftelserne.

Vi skal lytte til eleverne
Til sidst vil jeg komme med en klar opfordring til mine politiske kolleger, til alle der er en del af skolerne og til mig selv:

Vi skal huske eleverne i denne proces. Vi skal ikke bare lytte til dem, vi skal have dem med ved beslutningsbordet. De er måske ikke voksne, men de kan byde ind med rigtig meget vigtig viden om, hvad der kan gøre deres skolegang bedre.

Derfor håber jeg også, at man vil spørge eleverne til råds. Måske særligt, når processen bliver svær, og tvivlen opstår. Det, tror jeg, vil bringe os i mål med at skabe den skole, vi alle drømmer om.

Jeg glæder mig til at være med til at sætte skolerne fri. Det er tiltrængt. Det er spændende. Det bliver så godt.

Forrige artikel Lærerforening: Klar ledelse kan halvere antallet af krænkelser blandt ansatte på de frie skoler Lærerforening: Klar ledelse kan halvere antallet af krænkelser blandt ansatte på de frie skoler Næste artikel Gymnasieelever: Taxametersystemet skaber social ulighed Gymnasieelever: Taxametersystemet skaber social ulighed